Populært lige nu

ISCENE anbefaler teateroplevelser for børn i vinterferien

Teateroplevelser for børn i vinterferien

Nye tider på ISCENE – reorganisering skal styrke formidlingen af dansk scenekunst

Nichemediet ISCENE har i syv år dækket den danske scenekunst journalistisk gennem skrevne formater. Nye samarbejder og den moderne medievirkelighed kræver en kontinuerlig udvikling,...
Annonce

Teatret Møllen fylder 50 og vil være et vindue til verden

Teatret Møllen fejrer scenekunsten og teatrets historie, når teatret fylder 50 år i næste sæson. ISCENE har talt med teaterleder Nikolaj Mineka, der er stolt over historien, men også har blikket rettet op og ud mod fremtiden.

Annonce

”Kærlighed til scenekunst, lokalerne og det kollektive.”

Jeg fanger teaterchef Nikolaj Mineka i bilen på vej mod Haderslev, hvor Teatret Møllen ligger, og ordene falder prompte gennem trafikstøjen, da jeg beder ham kondensere Møllens DNA i tre ord i anledning af teatrets forestående 50 års-jubilæum.

Teatret Møllen
Teaterleder Nikolaj Mineka. Pressefoto.

Det kollektive lederskab

For at starte med det sidste først refererer det kollektive til teatrets fødsel med bølgen af gruppeteatre, der i 1970’erne flød over landet og som i de fleste tilfælde havde kollektive ledelser og arbejdsvilkår.

”Indtil min ansættelse havde alle medbestemmelse, og det var den måde, Møllen lavede scenekunst på,” fortæller Nikolaj Mineka og fortsætter: ”Det gav et meget stort ejerskab til teatret og til kunsten, og selvom vi nu har en organisation, hvor jeg er direktøren, har vi videreført det ved at have en tilbagevendende freelance medarbejderskare, der er her tit og som læser med og har indflydelse, når jeg planlægger repertoire. Det kræver et formaliseret arbejde for freelancerne, mens det er en løbende, daglig dialog med det administrative og tekniske personale, som vi har råd til at have fastansat”.

Annonce
Teatret Møllen
Teatergruppen Møllen 1974/75. Arkivfoto, Teatret Møllen

Nikolaj Mineka tror meget på kollektivet, og derfor bygger Teatret Møllen heller ikke stjerner op: ”Alle skal ikke behandles ens, men ligeværdigt, og vi kan godt forene individuelle ambitioner med at spille det, man får tildelt og bakke op om holdets sejr,” pointerer han og priser i næste sætning teatrets kollektive ledelse, der efter 40 år nedlagde sig selv og ansatte ham:

Det var modigt at fraskrive sig magten på den måde

”Ikke fordi jeg nødvendigvis er Guds gave til hverken Møllen eller scenekunsten, men fordi de indså, at hvis teatret skulle udvikle sig, så skulle den også udvikle sig organisatorisk. Det var modigt at fraskrive sig magten på den måde, og jeg synes, vi har holdt den røde tråd og udviklet os henimod at være et moderne teater i dag. Gitte Kath, der har præget Møllen i 48 år, har blandt meget andet været definerende for vores visuelle identitet og udvikler den stadig med sin plakatkunst, der også er en kæmpeinspiration for hele branchen”.

Teatret Møllen
Pressefoto jubilæumsforestilling Sort Sol på Teatret Møllen.

Den gamle slotsmølle  

Menneskene har formet teatret Møllen, men det har selve bygningen også. ”Det var helt afgørende, at kommunen valgte at tro på gøglerne, der kom ridende ind i byen, og gav dem den gamle slotsmølle, som har været en medspillende faktor i alle 50 år,” fortæller Nikolaj Mineka og uddyber:

”Alt skal kunne skilles ad, så det kan komme igennem porten, og det smitter af som en ofte minimalistisk scenografi. Ofte har vi også alle folk på scenen i hele forestillingen, fordi vi ikke har en dør at gå ud af, men vi ser bygningen som en medspiller, ikke en modspiller. Den har været her hele vejen, og vi har vendt begrænsningerne til en styrke, hvor vi sender forestillinger afsted med flot scenografi netop bestemt af begrænsningen.”

Det var helt afgørende, at kommunen valgte at tro på gøglerne, der kom ridende ind i byen, og gav dem den gamle slotsmølle

Teatret Møllen ligger i Vandkantsdanmark, men Nikolaj Mineka orienterer sig både mod nationale og internationale scener: ”Det er dejligt med arbejdsro, men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi kunne læne os tilbage i at være det eneste professionelt producerende teater i Sønderjylland, men det er sundt at have konkurrence og måle sig med de bedste forestillinger andre steder,” slår han fast, men peger samtidig på, at placeringen i Haderslev har udfordringer:

”Vi kan have svært ved at tiltrække arbejdskraft. Især når kunstnerne bliver ældre og får børn er det svært at trække dem hertil. Derfor gør vi også meget ud at anerkende dem, der kommer, og jeg oplever mange positive øjne på Møllen med de åbne auditions, vi er begyndt at køre.”

Teatret Møllen
Forestillingen I fornuftens land på Teatret Møllen. Foto Søren Hasselgaard Skaaning.

Kærlighed til scenekunsten

Nikolaj Mineka synes, det er fantastisk at være placeret i grænselandet som egnsteater: ”Grænselandet smitter af på kunsten, og selvom alt ikke handler om Sønderjylland, er jeg stolt af den påvirkning,” siger han og underbygger sin egen begejstring med indsigter fra en undersøgelse, teatret lavede lige før corona, hvor de spurgte, hvad folk fandt særlig sønderjysk:

”Vi fandt ud af, at det ikke var så vigtigt for dem at få sønderjyske historier på scenen, men derimod at teatret kigger ud. Tyskland er lige uden for døren, så de ville have, at vi kigger op og ikke ned på vores fødder, og den indsigt har været med til at forme vores strategi siden.”

Egnsteatrene er lige så spændende og vigtige i dag som i går

Han ærgrer sig lidt over, at der stadig findes fordomme om egnsteatre som mindre professionelle, men oplever samtidig en stor politisk bevågenhed på egnsteatrene over hele landet og et stærkt samarbejde på tværs i brancheorganisationen Dansk Teater.

”Egnsteatrene er lige så spændende og vigtige i dag som i går, og mine kollegaer laver gode forestillinger. Vi samarbejder både af lyst og nød. Af nød, fordi bevillingerne falder og omkostningerne stiger, men personligt er jeg glad for samarbejde, selvom der er begrænsninger overenskomstmæssigt og logistisk”.

Teatret Møllen
Forestillingen I fornuftens land på Teatret Møllen. Foto Søren Hasselgaard Skaaning.

Et sønderjysk teater i konstant bevægelse

I den nære fremtid fylder den stort anlagte jubilæumsforestilling, der er en kærlighedserklæring til Sønderjylland og Slesvig, men også et portræt af hele landet, for med Nikolaj Minekas ord har vi ”grundlæggende mere til fælles, end skiller os ad”.

Fire dramatikere har skrevet tekster, to komponister og ensemblet Who killed Bambi står for den musikalske del. ”Det er et eksperiment med et stort, kunstnerisk hold og en kæmpe logistikopgave,” ler Nikolaj Mineka og beskriver i tråd med teatrets brugeres input intentionen med forestillingen med ønsket om at være ”et vindue, ikke et spejl. Vi vil ikke hylde fortiden, men kigge ud i nutiden og løfte blikket fra Haderslev”.

Vi vil ikke hylde fortiden, men kigge ud i nutiden og løfte blikket fra Haderslev

Længere ude i fremtiden handler det for teaterlederen om at fremtidssikre Møllen ved at udvide samarbejdet regionalt og over grænsen. ”Det skal være sønderjysk teater i konstant bevægelse, hvor vi hele tiden kigger frem efter den næste forestilling, der skiller sig ud. Personligt vokser mit hjerte af stolthed over at være med i en halvtredsårig historie. På mit kontor hænger plakaten for den forestilling, vi er i gang med, altid, og jeg håber, at jeg om 40 år også kan kigge tilbage med stolthed over det, vi laver lige nu. Jubilæet er fejring af scenekunsten og det, vi har været, men det vigtige er det, vi skal lave nu,” runder han vores samtale af.  

Læs mere om Teatret Møllens historie her.

teatret møllen logo

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Teatret Møllen med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce