I kølvandet på uddelingen af ekstra midler til syv udvalgte egnsteatre skriver teaterleder for Teatret Møllen, Nikolaj Mineka, her en kommentar.
På Christiansborg har man valgt at belønne syv af landets egnsteatre, som man mener, alle har et særligt stort udviklingspotentiale på grund af deres geografiske placering og kunstneriske niveau.
I en tid, hvor de danske scenekunstinstitutioner skal strække hver en krone, er det bestemt positivt, at man ønsker at tilføre ekstra, statslig finansiering til feltet. Ikke desto mindre er det også svært, trods glæden på vores kollegaers vegne, ikke at være lidt skuffede på både resten af branchens og egne vegne.
Desværre har beslutningsprocessen været uigennemsigtig, og uklarheden omkring den kunstneriske vurdering har medført spekulationer om, hvorvidt armslængdeprincippet er blevet overholdt. Det er en skam, både for processens legitimitet og den vigtige debat om fordelingen af midler til scenekunsten.
LÆS OGSÅ: Skal vi nedlægge Statens Kunstfond og lade politikerne uddele kunststøtte?
Personligt bakker jeg op om vigtigheden af at sikre tilgængelige teateroplevelser for alle, uanset postnummer. Statens støtte til scenekunst er finansieret af skattepenge. Derfor må vi også forvente, at den statsstøttede scenekunst, der betales ligeligt af alle danskere, er tilgængelig i en rimelig balance for alle landets borgere, uanset hvor i landet man bor – også i Sønderjylland.
Af de syv egnsteatre ligger “kun” to på det, vi med et glimt i øjet kalder den rigtige side af Lillebælt. Her tildeles Limfjordsteatret i Nordjylland og Holstebro Dansekompagni i Midtjylland. Derfor kan tilvalget heller ikke undgå at virke som et aktivt fravalg af Sønderjylland, der står tilbage som den store taber og eneste landsdel, man ikke har tilgodeset i uddelingen. En landsdel, som i forvejen må være blandt landets mindst prioriterede, når vi kigger på statslige midler til scenekunst.
Jeg er klar over, at vi ikke er alene med disse følelser. Andre teatre rundt om i landet kan med rette føle sig forbigået og forundrede over det politiske til- og fravalg. Det er vigtigt, at vi fortsat står sammen i fælles kamp for en mere retfærdig og transparent fordeling af midlerne.
Jeg anerkender, at toget måske er kørt i denne omgang, men på Teatret Møllen fortsætter vi vores utrættelige arbejde for scenekunsten i hele Sønderjylland og Sydslesvig. Fundamentet for en udvidet indsats er etableret og arbejdet er i gang.
I Teater Syd har vi et unikt og forpligtende partnerskab mellem alle professionelle udbydere af scenekunst i landsdelen. Sammen arbejder vi for at udbrede scenekunsten både nord og syd for grænsen.
Vi har scenerne, publikummet, viljen og talentet.
Hvad vi mangler er midler til at hjælpe os det sidste stykke, så vi kan realisere vores vision om at gøre Sønderjylland til et centrum for scenekunst. Vores vision er klar, og vores vilje er stærk. Vi er fast besluttet på at gøre en forskel. Vi vil blive ved med at udforske nye måder at engagere vores publikum på, udvikle nye talenter og skabe innovative forestillinger, der kan inspirere og begejstre.
Indtil da må vi, igen med et glimt i øjet, konstatere, at hvis man mener, der er gjort op med den uretfærdige geografiske fordeling af nationale midler til scenekunst, må den danske grænse igen trækkes ved Kongeåen.
Denne kommentar er udtryk for skribentens egen holdning.
