Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en bæredygtig udvikling af cirkusdisciplinerne – og samtidig skabe lokalt forankrede forbindelser på tværs af erhverv og sektorer? Sådan spørger PASSAGE Festival som en af partnerne i projektet Hand to hand, der i Helsingør har afsæt i maritim forskning og håndværk. Forestillingen PORØS er således blevet til i samarbejde med blandt andet medlemmerne af Maritimt Værksted Hal 16 og studerende fra bådebyggeruddannelsen på U/NORD.

”Det var enormt inspirerende for mig at blive forbundet med en teaterverden, der går uden for Danmarks grænser. Vi kan lære noget af, at de internationale artisters dedikation. Mathilde lå og øvede og øvede hvert eneste lille move på Bents båd igen og igen. Det minder om hans eget håndværk, så han fik pludselig respekt for hende”. Sådan fortæller Mette Brask, der er daglig leder på Maritimt Værksted Hal 16, hvor en del af vandreforestillingen PORØS udspiller sig.

Hallen er en af de gamle værkhaller på Helsingør Værft. Det var engang byens største arbejdsplads med 4000 ansatte, men lå siden tom hen i årtier, indtil den i 2017 blev genåbnet i sin nuværende funktion som vinterly for træbåde i alle størrelser.

”Det interessante er den vidensdeling, der foregår mellem bådejerne, når de reparerer på bådene. Her er både bådebyggere og gamle sømænd, der kan høre på lyden af en skrue, hvad der er galt med den,” fortæller Mette Brask om hallen, der er en del af byens og Museum for Søfarts indsats for at skabe liv i Helsingør Havn.

Maritim inspiration

PORØS er en af de syv work in progress-performances, der udspringer af projektet Hand to hand, hvor otte unge samtidscirkusartister rejser mellem festivaler i fire lande og udvikler forestillinger med afsæt i fire håndværk, der ud over det maritime er salt-, papir og champagneproduktion. Artisterne, tysk-israelske Darya Efrat og franske Mathilde Roy, blev tildelt Helsingør og arbejdede i maj i ti dage hos PASSAGE Festival, hvor de observerede og interviewede medlemmerne i Maritimt Værksted Hal 16 og udviklede rekvisitter sammen med studerende fra EUD-uddannelsen til sejlmager og bådebygger på U/NORD.

”Det har været en meningsfuld proces for PASSAGE, som havde alle projektets kunstnere og partnere på et opdagelsesbesøg i september sidste år, hvor de mødtes med mentorer fra cirkusverdenen og en masse lokale ildsjæle og engagerede vidensfolk fra uddannelser og forskning, der bredte både bæredygtighedsaspekterne inden for det maritime ud, og gav kunstnerne masser af inspiration til deres kunstneriske fortolkninger af alle inputs,” fortæller Camilla Hasseriis fra festivalen og understreger prioriteringen af at have tid til at danne relationer på kryds og tværs.

Darya Efrat vægter også relationerne, da jeg spørger hende om projektets bæredygtige aspekt: ”Det var vigtigt for os at bruge genbrugsmaterialer, og lige så vigtigt for mig at arbejde med ideen om bæredygtige relationer. Som artist besøger jeg ofte kun steder i en kort periode, så jeg overvejer altid, hvordan jeg sikrer at møde stedet med respekt og omsorg. Nogle gange med en lille gestus som en gave, men mere vigtigt er det at give sig tid til dem, man møder, og deres rutiner. Jeg følte mig heldig i Helsingør og blev meget rørt over bådebyggernes villighed til at dele deres historier og viden med os i de lydoptagelser, der kom med i vores performance.”

Læs mere om Hand to hand-projektet her.

Kroppen og rejsen

Hun og Mathilde Roy kendte ikke hinanden på forhånd, men fandt hurtigt ud af at arbejde sammen i Helsingør. ”I Hand to hand-projektet er vi otte artister, der er tildelt forskellige sektorer og lande. Mathilde og jeg var begge tildelt at arbejde i Helsingør, så vi besluttede af samarbejde. Vi har hver vores forslag og ideer, som er forbundet med hinanden gennem bådene. Så man kan på en måde sige, at det er en form for duet med soloer i sig,” fortæller Darya Efrat og uddyber:

”Mathilde arbejdede i Hal 16, hvor de plejer de gamle både, fordi det passer ind i hendes undersøgelse af kroppe, der ældes og skal have omsorg. Hun arbejder med ligheden mellem bådekroppen og menneskekroppens behov. Min undersøgelse er forbundet med spørgsmålet om at høre til og den moderne migrationsrejse, hvor store masser flytter sig over kontinenter, og den rejse bliver havnen og båden symboler for.”

Det var så generøst

De deltagende artister skulle fordeles med to i hvert land og Darya Efrat søgte Helsingør, fordi det passede til hendes migrationstema. ”Det er altid en udfordring at skabe i en kunstnerisk proces, men det har været sådan en fornøjelse at arbejde med festivalen og med alle de lokale, de introducerede os til. At besøge Helsingør flere gange plantede frø og skabte unikke relationer, som projektet er baseret på,” slår hun atter fast.  

Frøene voksede blandt andet til et samarbejde med de studerende på U/NORD uddannelsen, hvis færdigheder, artisterne blev meget inspirerede af. ”Vi arbejdede også tæt sammen med en elev, der studerer til sejlmager. Vi brainstormede sammen og fandt på et design til nogle små poser, vi fordeler til publikum, som var baseret på et traditionelt sømandsdesign. Sammen skabte vi disse små poser og andre rekvisitter af skolens overskudsstof,” fortæller Darya Efrat.

Sejlstoffet kom også fra en af bådebyggerne i Hal 16. ”Det var så generøst. Både Hal 16 og de studerende fra U/NORD fik indflydelse på vores performance, så man kan godt sige, at arbejdet blev det møde mellem cirkus/udendørs performance og andre håndværk, som Hand to hand handler om. For mig handler det mest om de forbindelser, der opstår mellem mennesker og steder, der ellers ikke ville have mødt hinanden – og det er også et vigtigt element i vores forestilling PORØS,” forklarer hun.

Hvad sker der her?

I Hal 16 har de også tidligere arbejdet sammen med kunstnere, så ifølge Mette Brask er der ikke ”noget, der kan vælte medlemmerne”. Hun blev dog selv lidt rørt over at observere mødet mellem de unge kunstnere og de noget ældre medlemmer af bådebyggerhallen, der med hendes ord ”bliver taget om hjertet, når unge piger elsker deres fartøjer.”

Hun fortæller smilende om artisternes arbejde i hallen: ”Mathilde havde kastet sin kærlighed på en båd af råt træ, hvor hun nærmest blev et med båden. Mændene stod bare der i deres overalls og tænkte ”Hvad sker der her?,” mens hun vred sig om den. Jeg var meget fascineret af dem, så da Mathilde inviterede mig til forestillingen med sin franske accent, så stod jeg tidligt op og gik med på den tidlige morgenvandring,” fortæller hun leende. 

Magi i morgenstunden

PORØS foregår nemlig i de tidlige morgentimer, hvor man vandrer fra færgehavnen, der er relateret til Daryas migrationstema, og bevæger sig videre gennem forskellige andre steder, der også er valgt ud fra deres symbolske værdi. ”Vi lavede performancen to gange under vores residency, og fandt ud af, at publikum oplevede en helt speciel meditativ rejse, når vi viste den tidligt om morgenen,” fortæller Darya Efrat, hvilket Mette Brask bekræfter:

”Det var magisk at gå i Helsingør så tidligt, hvor ikke engang hundelufterne var ude. Der var så mange små underfundigheder undervejs, og jeg var solgt til deres franske Tati-humor. Da vi kom ned i hallen, hvor Mathilde nærmest vokser ud af båden og bagefter bliver sat fast på høvlebænken, da blev det for mig, som er troende, en religiøs oplevelse. Der var referencerne til skibet som symbol og det at lade sig nagle fast associerer til korsfæstelsen, og så vrister hun sig fri som i en opstandelse og vakler ud af hallen ud mod lyset – og næste gang, vi ser hende, ligger hun 100 meter væk nede ved museet,” fortæller hun, der også var imponeret af måden, PORØS sætter området i spil med dets maritime historie:

”De havde optaget en kvindelig sejler og spurgt hende om hendes forhold til sin båd, og det lå vi og hørte i en bedding (skrånende underlag for et skib, der er ved at blive bygget eller repareret, red.) og det ræsonnerede lige ind i mig, der selv er bådejer. Det var en enestående uforglemmelig oplevelse, hvor jeg både grinede og græd,” afrunder hun sin oplevelse af samarbejdet, der genoptages til august, hvor både de lokale og artisterne ser frem til at mødes igen. Relationerne er etableret.

Læs mere om PORØS her.