Scenekunsten har en stærk og central plads i samfundet. Nye målinger fra Danmarks Statistik viser, at hele 63 procent af danskerne oplevede scenekunst sidste år. Dertil kommer, at regeringen har afsat 60 millioner kroner til at tiltrække endnu flere til de danske teatre, men på trods af denne succes og politiske velvilje er der desværre ingen garanti for, at teatrenes fremtid er sikret.
Parkteatret står til lukning, og Hamletscenen blev ”reddet” på målstregen, selvom begge ellers netop havde indgået nye fireårige aftaler med deres kommuner. Det virker nærmest absurd at skulle forklare værdien af disse teatre, når deres betydning for deres lokalsamfund og kulturlivet er indlysende. Problemet her er ikke manglende værdi – det er kommunernes svigtede løfter og aftalebrud.
Et andet bekymrende tilfælde er København, hvor man tilsyneladende har valgt at nedlægge populære støtteordninger, der gav skolebørn adgang til scenekunst gennem Åben Skole. Det at afskaffe en så vigtig ordning, der sikrede alle børn lige adgang til kunst og kultur i skoletiden, er både uforståeligt og kortsigtet. Denne beslutning står i skarp kontrast til Københavns ambition om at være børnenes kulturhovedstad.
Disse eksempler er ikke kun ødelæggende for de berørte teatre. Uanset hvor offentlige støtteordninger forsvinder og aftaler bliver brudt, underminerer det hele det fundament, som holder dansk scenekunst i live. Hvis teatrene ikke kan stole på de kommunale aftaler, bliver det umuligt at planlægge fremtiden og skabe kunstneriske oplevelser for publikum. Og når “vi” fjerner børns adgang til scenekunsten i dag, hvilken indvirkning vil det så have på fremtidens teaterpublikum – og på samfundets kulturelle udvikling?
Derfor må vi i branchen stå skulder ved skulder, og teatrenes musketered skal stå sin prøve. Det handler ikke kun om at beskytte enkelte teatre, men om at bevare hele det kulturelle økosystem. Med en stærk fælles stemme kan vi tale scenekunsten op, ikke kun i krisetider, men altid. Sammen har vi de bedste betingelser for at sikre, at alle teatre, store som små, får de bedste forudsætninger – både økonomisk og kunstnerisk. Gennem tæt samarbejde kan vi udveksle viden og erfaringer, styrke innovationen og skabe en bæredygtig fremtid for hele branchen.
Scenekunsten og teatrene er ikke bare underholdning – det er en investering i samfundets fremtidige kulturelle og sociale trivsel.
Én for alle og alle for én!
Denne kommentar er udtryk for skribentens egen holdning.
