UP Comedy Festival 2024 er netop slut efter ni intense dage, der blandt andet bød på et væld af stærke komikere i kampen om årets Talentpris. Vi satte tre af talenterne stævne til en snak om, hvad festivalformatet betyder og om at være ny i branchen i forskellige aldre og med materiale om skøger, underliv og gamle mennesker.
Krammerne sidder løst og vores snak bliver hyppigt afbrudt af glade bekendte, da jeg mødes med Tanja Bønke og Louise Lorentzen i festivalcentrummet uden for spillestedet Comedy Zoo efter deres indledende runde til Årets Talentpris på UP Comedy Festival 2024. Den varme stemning er karakteristisk for festivalen, hvor publikum og comedy-aktører myldrer rundt mellem hinanden til de mange shows.
En sygt god festival
”Det er en skøn showcase og promovering af branchen,” siger Louise Lorentzen da også, da jeg spørger om festivalens betydning, og Tanja Bønke supplerer: ”Jeg har været her hver dag, og her er fuldstændig proppet med folk i alle aldre, der har købt billet. Der var én på 84 inde og se show i går, og der var én på 13 i forgårs. Jeg håber, festivalen åbner mediebranchens øjne for, at standup stadig er her, og at det faktisk kun bliver større”.
Nu er vi blevet afbrudt 700 gange, men det er jo af kærlighed
Tanja Bønke peger dermed på, at festivalen er med til at udbrede kendskabet til alle de komikere og talenter, der ikke er blandt de få, som er kendt fra TV. Samtidig giver festivalen mulighed for at lære af hinanden. ”Jeg elsker at se det samme show flere gange. Så kan jeg se, hvordan de leger med materialet. Nå, det leverer du sådan, og nu gør du sådan der. Det er dybt inspirerende,” forklarer Louise Lorentzen, mens Tanja Bønke med et glimt i øjet priser stemningen: ”Nu er vi blevet afbrudt 700 gange, men det er jo af kærlighed”.
Dagen efter fanger jeg Ida Thorsted på telefonen. Hun er ligesom Tanja Bønke gået videre til semifinalen til Talentprisen, og er med sommerfugle i maven netop ankommet til Comedy Zoo, hvor hun forbereder sig til aftenens afgørende show. ”Det er en sygt god festival og et fedt fællesskab, hvor mange kommer og siger tillykke, når man går videre,” fortæller hun, der nu håber, hun kan lægge nervøsiteten i aftenens semifinale, så hun kan nyde, at ”der er en hel sal, der gerne vil støtte talenterne”.
Læs mere om priserne på UP Comedy Festival her.
Et outlet for 30.000 tanker
Ida Thorsted er konkurrencens yngste deltager, men har trods sine kun 16 år været i gang i et stykke tid. Hun så en masse comedy under corona, begyndte selv at skrive og har siden november 2022 optrådt, især som del af miljøet i Odense. ”Det er en stor anerkendelse at blive inviteret med i talentkonkurrencen og det er helt vildt at gå videre,” siger hun.
Louise Lorentzen er et par årtier ældre og kom først ind i comedy for et par år siden efter en karriere som jurist. ”Jeg fandt ud af, at det, jeg egentlig kan lide, er ord, og det, vi kan med dem. Så jeg lavede det skift, som jeg er rigtig, rigtig glad for, og jeg har oplevet, at branchen modtager én uanset alder. Jeg kom med noget livserfaring, der gør, at jeg kan tale til et lidt ældre publikum, der køber billetter,” fortæller hun, der har oplevet stor respekt fra de etablerede komikere, fordi de forstår, hvor stort et spring, hun har gjort, fra etableret karriere i én branche til noget helt andet.
Når du stiller dig op på den scene første gang og mærker grinet, så bliver du bidt af det
Tanja Bønke er skuespiller og blev opfordret af en kollega til at gå ind i branchen. ”Hun satte mig i gang gennem kollegaer, hun havde mødt på et improhold, så prøvede jeg og så bed det sig bare fast. Jeg tror, det er enten eller. Når du stiller dig op på den scene første gang og mærker grinet, så bliver du bidt af det. Eller også siger du, at det skal jeg aldrig gøre igen,” ler hun.
”Din styrke er også at levere på scenen, mens det for mig mere er et outlet for ting, jeg tænker 30.000 tanker om i forvejen, og så er det på scenen, jeg kan se, om det virker,” siger Louise Lorentzen, og Tanja Bønke bryder ind: ”Ja, du får formidlet ting, jeg kan relatere til, men som jeg aldrig havde tænkt over. Jeg vil bare have nogle mennesker til at have en oplevelse”.
At lyde som en klovn i nissepigekostume
Nogle gange bliver oplevelsen mindre god, og der sker tit, hvis komikerne bliver fejlcastet. Ida Thorsted vil fx helst ikke bookes til at optræde for jævnaldrende, fordi hendes materiale er skrevet til og afprøvet på et ældre publikum. Tanja Bønke mindes følelsen af at lyde som en klovn, da hun i nissepigeudklædning skulle underholde et hold bygningsarbejdere midt i byggerodet.
Så var hun blevet meget rørt, fordi hun kunne relatere 120% til de ting, jeg talte om
”Alle får dårlige oplevelser og du skal stadig have lyst efter en open mic, hvor du tænker ”Wow, jeg gjorde det skidt”, for det er der, man rykker sig,” siger hun, mens Louise Lorentzen peger på, at humor er en subjektiv ting, så det handler også om at finde sit publikum.
”Der var en kvinde i Aarhus, der kom op til mig efter showet. Hun var taget alene afsted og vidste ikke, hvad hun skulle ind til, og så var hun blevet meget rørt, fordi hun kunne relatere 120% til de ting, jeg talte om,” fortæller hun, mens der også kan være aftener, hvor publikum bare ikke griner.
Kvinder i kæmpeplus
Med kun fire kvinder i festivalens hovedkonkurrence kan vi ikke undgå at vende emnet. ”Vi er på vej, og der er helt sikkert opmærksomhed på det fra arrangørernes side,” siger Tanja Bønke, der ligesom Louise Lorentzen også understreger, at det er vigtigt, at man er klar som komiker, før man kaster sig ud i et større show.
Havde det været fem mænd, ville kønnet slet ikke have været nævnt i annonceringen
”Det handler også om en modning af branchen. At den breder sig ud, for vi har ved Gud ikke været vant til, at en komiker er kvinde. Men der er også et publikum, der gerne vil se kvinder. Jeg var til et arrangement, hvor vi var fem kvinder, og det var annonceret sådan, så der gik vi på i kæmpeplus, fordi alle var kommet på den præmis,” fortæller Louise Lorentzen, mens Tanja Bønke atter ler og pointerer, at havde det været fem mænd, ville kønnet slet ikke have været nævnt i annonceringen.
Stemmen forpligter
Mens både Louise Lorentzen og Tanja Bønkes materiale cirkler om at sætte kønnet komisk på spil, har Ida Thorsted fokus på generationer: ”Jeg laver observationscomedy, hvor jeg kigger på den ældre generation og prøver at skrive om dem ud fra det sted, jeg selv er i livet, for der har alle været,” fortæller hun.
Der er meget snak om, at komik sparker nedad, men der laver vi mere pis med os selv
Louise Lorentzen er meget opmærksom på, hvad hun bruger sin stemme til: ”Jeg oplever det at have en stemme som en forpligtelse. Derfor har jeg også pillet et par jokes ud af mit repertoire, fordi jeg ikke kunne stå på mål for det, jeg sagde med dem,” fortæller hun og præciserer, at både hun og Tanja sparker indad og gør grin med sig selv: ”Der er meget snak om, at komik sparker nedad, men der laver vi mere pis med os selv”.
Tanja Bønke, hvis scenepersona er skøgen, er enig: ”Jeg er virkelig en skøge, så jeg er meget ærlig. Der er også nogle ting, der ikke er helt sande, men der er også meget, der er sandt. Det er simpelthen det sjoveste for mig at grine af sig selv, for det viser, at du har selvindsigt på et helt andet plan”.
Det personlige bliver samtidssatirisk
De to sætter på hver sin måde fokus på kvinderoller og -oplevelser. Det er typisk personlige oplevelser, der får et tweak, så de peger på mere generelle tendenser i samfundet. Louise Lorentzen vil fx gerne fremhæve samfundets akavede blik på kvindetemaer: ”Jeg lavede engang den bit med en underlivsundersøgelse til en julefrokost og fik bagefter at vide, at nogle af de ældre mænd i selskabet var blevet lidt krænkede. Nå, blev de det? Ja, det var da lidt synd for dem, men er I klar over, hvor mange pikke, vi har siddet og hørt på?”
Tanja Bønke bryder leende ind med et: ”Ja. Vi kan starte nu og så køre de næste 50 år, og så vil vi stadig ikke have nået at tale nær så meget om underliv. De har ikke lyst til at høre det, men så gælder det om at ramme dem et sted, hvor de alligevel får en aha-oplevelse”.
Er I klar over, hvor mange pikke, vi har siddet og hørt på?
”Der er en eller anden italiensk forfatter, der engang har sagt, at det gælder om at få folk til at grine, for når munden er åben, kan man proppe noget andet med ind. Den tanke kan jeg godt lide, fordi mit materiale handler meget om at stå midt i livet og de fordomme, jeg bliver mødt med der. Nogle gange kan jeg opleve, at et lidt yngre publikum sidder og tænker ”Åh, sagde hun det om sig selv?” Nej, det er ikke noget, jeg siger om mig selv. Det er det, jeg bliver mødt med, som jeg så netop tager pis på,” afrunder Louise Lorentzen vores samtale med et bud på, hvordan det personlige bliver samtidssatirisk i komikken.
