Populært lige nu

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og byder i år på over 60 forskellige komikere, der næsten alle har en times shows...
Annonce

Projektstøtteudvalget for Scenekunst svarer på bekymring om ændrede frister

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har reduceret antallet af frister til puljen Scenekunst for børn, unge og voksne. Det har udløst bekymringer i branchen, som blandt andet kom til udtryk i række spørgsmål i en kommentar fra Uafhængige Scenekunstnere, som Projektstøtteudvalget for Scenekunst svarer på her.

Annonce

I Projektstøtteudvalget for Scenekunst forstår og anerkender vi de bekymringer, der er opstået i forbindelse med beslutningen om at reducere antallet af frister til puljen Scenekunst for børn, unge og voksne fra to til én, gældende fra 2026. Det har ikke været en nem beslutning, men en beslutning, som, vi mener, vil bringe flere fordele med sig.

Bedre overblik over hele feltet

Vores kerneprioritet er fortsat at bevare kvaliteten og mangfoldigheden i dansk scenekunst ved at støtte en bred vifte af projekttyper – både store og små, samt både kort- og langsigtede initiativer. Ved at samle ansøgningerne i én frist opnår udvalget et bedre og mere retvisende overblik over hele feltet, hvilket styrker vores muligheder for at prioritere midlerne dér, hvor de kan gøre den største forskel.

Med sammenlægningen ser vi en positiv gevinst, da det desuden reducerer den arbejdsbyrde, der ofte følger, når samme projekt tilpasses og indsendes flere gange uden nødvendigvis at opnå støtte. Denne praksis kræver tid og mange ressourcer af ansøgerne. Vores mål er at skabe en mere overskuelig og fair proces og behandling, som giver ansøgerne de bedste forudsætninger for at opnå støtte. Ansøgere, der ønsker at søge igen med samme projekt, er naturligvis stadig velkomne, og projektet vil blive vurderet på lige fod.

Midlerne bliver ikke reduceret

Som led i regeringens politisk prioriterede opgavebortfald og nedlægning af 1000 årsværk har Slots- og Kulturstyrelsen gennemført flere effektiviseringstiltag. Det har betydet en reduktion på fem årsværk i det sekretariat, der samlet understøtter og betjener Statens Kunstfond. Det vil fremadrettet lægge et pres på sekretariatet, som også administrerer fondens 95 puljer. Opgavebortfaldet bidrager derfor naturligvis også til at fastholde vores beslutning om reduktion af antallet af frister fra to til én, da det vil mindske den interne administrative byrde i sekretariatet betydeligt.

Annonce

Det er vigtigt at understrege, at midlerne til scenekunst ikke er blevet reduceret. Vores budget forbliver det samme, og vi vil fortsat kunne støtte projekter bredt. Vi vil fortsat støtte både store og små projekter samt drift- og aktivitetsbaserede initiativer, og vi har ikke til hensigt, at alle skal arbejde med langsigtede driftsplaner. Desuden vil de internationale frister forblive uændrede, så vi kan sikre støtte til internationale samarbejder og udviklingsprojekter.

Dialogmøde på vej

Vi er opmærksomme på, at denne ændring kan påvirke nogle uheldigt i overgangen, og vi har derfor valgt at indføre ændringen fra 2026 for at give alle tid til at tilpasse sig. Vi anerkender samtidig, at ændringen fremadrettet vil betyde nye arbejdsrammer for mange – og for nogle kan det være en udfordring for praksis og arbejdsmetode. Men vi håber, at denne ændring vil blive set som en mulighed for at styrke projekternes økonomiske grundlag og forbedre arbejdsvilkårene.

Annonce

Vi vil snarest invitere til et dialogmøde om ændringerne.

Med venlig hilsen
Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Denne kommentar er udtryk for skribenternes egen holdning.

Læs kommentaren fra uafhængige Scenekunstnere her.

Seneste

★★★★☆☆ Sacre: Det første offer – Musikalsk urkraft drukner i intellektuelt tankeeksperiment

Copenhagen Phil afslutter sin eksperimenterende Melodrama-serie med en musikdramatisk...

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★☆☆ Sacre: Det første offer – Musikalsk urkraft drukner i intellektuelt tankeeksperiment

Copenhagen Phil afslutter sin eksperimenterende Melodrama-serie med en musikdramatisk...

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama...

Fire scenekunstnere er blandt modtagerne af Wilhelm Hansen Fondens hæderspriser 2026

Wilhelm Hansen Fonden offentliggør i dag modtagerene af årets...
Projektstøtteudvalget for Scenekunst
Projektstøtteudvalget for Scenekunst
Projektstøtteudvalget for Scenekunst under Statens Kunstfond uddeler tilskud til aktiviteter, der fremmer scenekunst i Danmark og dansk scenekunst i udlandet.

★★★★☆☆ Sacre: Det første offer – Musikalsk urkraft drukner i intellektuelt tankeeksperiment

Copenhagen Phil afslutter sin eksperimenterende Melodrama-serie med en musikdramatisk fortolkning af Israel-Palæstina-konflikten med afsæt i fortællingen om Abraham og hans sønner. Men hvor Christian...

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør for Dansehallerne. Med en stærk kulturfaglig profil og mere end 25 års erfaring fra dansk scenekunst...