Gellerups Skygger: En unik kunstoplevelse der forener lys og skygge, lyd og arkitektur

Teater Animisme vækker i disse dage Verdenspladsen ved Gellerup Bibliotek til live med en fordybende kunstinstallation. Skyggedukker danser og leger på Sports- og Kulturcampus’ grå bygninger og forvandler facaderne til nye miljøer: En gammel og nedbrudt skov, et stormfuldt hav, et videospil hvor børn jagter slik og søde sager.

I løbet af efteråret 2024 deltog over 100 lokale børn, unge og voksne i workshops afholdt af Teater Animisme. Her blev der tegnet, klippet og skåret over 200 dukker ud fra spørgsmålet: ”Hvad er vigtigt for dig?” Herefter fulgte en intens proces, hvor der over to uger i lokaler på Teater Refleksion blev filmet mere end 500 klip med de mange motiver.

Resultatet kan lige nu opleves på Sports- og Kulturcampus i Gellerup, hvor alt fra naturmotiver til fodbold, familie, cirkus og symboler på fred projiceres op på bygningerne og svarer på spørgsmålet. Det skriver Rebekah Caputoh i en pressemeddelelse.

Skyggeteateret akkompagneres af et originalt lydspor komponeret af Jeppe og Elsebeth Cohrt med musik fra lokale musikere ledet af Camilla Dayyani samt de unge rappere fra FGU Rap. Filmkunstner Christoffer Brekne har produceret og redigeret sammen med Rebekah Caputo, der er leder af Teater Animisme og kvinden bag værket.

Teater Animismes leder, Rebekah Caputoh fortæller:

“Gellerups Skygger blev skabt af så mange mennesker, som alle er repræsenteret i værket. Som kunstner var jeg blot det redskab, der tog imod motiver, tanker og perspektiver og udviklede dem til hele fortællinger. Hvert billede, du ser, er opfundet af en beboer fra Gellerup. En skov begyndte som ét træ, tegnet og skåret af en kvinde i den første workshop. Jeg kopierede derefter hendes unikke stil for at skabe en hel skov. Dyrene i skoven blev skabt til en anden workshop af både børn og voksne, og sådan fortsatte processen, indtil alle scener og film var færdige.

Som publikum mærker du dette. Du bliver opslugt af de følelser, der blev til i vores workshops: Børnenes følelser af sjov og optimisme, når de talte om deres kærlighed til slik, cirkus og fodbold. De voksne deltageres refleksioner omkring globale spørgsmål som krig og klima. Det er en stærk kontrast, som beriger oplevelsen af kunstværket som helhed.

Da Sports- og Kulturcampus blev bygget, inspirerede de monotone facader mig til at bruge dem som skærme for skyggedukker. Men i processen med projektet har så mange mennesker bidraget, at det ikke længere er mit værk. Det tilhører alle, der deltog – hver og én.

Og mens det bliver vist, bliver publikums interaktioner ligeledes en del af værket. Børn peger op på de dukker, som de selv har lavet. Nogle står i stilhed, nogle filmer. Familier stopper op og danser til musikken, mens andre blot trækker på smilebåndet og fortsætter videre med deres dag. Sammen med lysforhold, vejr og vind bliver det en del af værket, som skabes på ny for hver visning.”