Bornholms Teater har netop taget hul på en ny strategi, der de næste fire år skal skabe større synlighed omkring egnsteatrets betydning i lokalsamfundet. Strategien har fokus på børns oplevelser med scenekunsten og på at skabe opsøgende teater, der møder bornholmerne over hele øen. ISCENE har talt med teaterleder Jens Svane Boutrup og dramatiker Vivian Nielsen om strategien, og hvordan den tænkes med i et konkret manuskript.
”Man skal som bekendt ikke lade en god krise gå til spilde,” siger teaterchef Jens Svane Boutrup, da jeg spørger ham til tankerne bag Bornholms Teaters nye strategi. Teatret får i perioden 2025-2028 en markant lavere kommunal sum for at være egnsteater. Og selvom staten i sidste øjeblik trådte til med supplerende midler, mærker Jens Svane Boutrup stadig den brændende platform:
”Den lokale besparelse kom ud af den blå luft, og den vipper båden i flere sæsoner. De statslige midler rækker tre år frem, og det er et kort vindue til at vise, hvor vigtigt det er at have et egnsteater. Det gør ondt på os, når lokalpolitikerne siger, at teater kun er for de fine i Rønne. Hvis de oplever det sådan, må vi vise noget andet,” siger Jens Svane Boutrup. Han glæder sig nu til at arbejde med den nye strategi, der indledes med forestillingen Max, som efter premieren på torsdag skal rundt på øen.

Teater til alle
Dramatiker Vivian Nielsen har skrevet Max, der taler direkte ind i strategiens ene ben, nemlig målet om at arbejde opsøgende på hele øen: ”Geografi betyder noget, og historien spejler det store i det meget nære ved at være forankret i Bornholm. Det har været en dogmeregel for mig at bruge navne på steder, hvor der ikke normalt er teater”, forklarer hun og peger også på, at forestillingen er en monolog, der er nem at transportere rundt og spille i forskellige rum.
Under corona-nedlukningen havde Bornholms Teater stor succes med at rejse rundt og spille fra en lastbil ude i lokalmiljøerne. Og de nylige nedskæringer satte gang i en gentænkning af teatrets primære målgruppe, fortæller Jens Svane Boutrup:
Det har været en dogmeregel for mig at bruge navne på steder, hvor der ikke normalt er teater
”Vi har i vores 20 år som egnsteater haft til huse i Rønne Theater, som er et specielt, gammelt barokteater, og her laver teaterforeningen også et stort program til de klassiske kulturforbrugere. Vi vil med den nye strategi, som har overskriften Teater til alle, gerne bruge de gode erfaringer fra corona-tiden til at komme ud og ramme et bredere publikum. Det er svært at træde ind i et 200 år gammelt teater, hvis man ikke kender koderne. Vi vil gøre teatret mere tilgængeligt ved at komme ud og spille på gaden”, forklarer han og understreger smilende, at både gaden og det gamle teaters proscenium-scene kræver stor energi, når spillerne skal etablere kontakt til publikum.

Vigtigheden af at have kunst i sit liv
Strategiens andet ben er rettet mod børnepublikummet, der også er ramt af kommunale nedskæringer. ”Bornholm er en fattig kommune, der har det svært, og mange børn har det rigtig svært. Vi ser en stor opgave i at skabe nye tilbud til den gruppe i en tid, hvor scenekunsten siver ud af skolerne og af læreruddannelsen”, forklarer Jens Svane Boutrup. Han vil gerne arbejde for, at alle bornholmske børn ser en forestilling om året.
Vi ser en stor opgave i at skabe nye tilbud til den gruppe i en tid, hvor scenekunsten siver ud af skolerne og af læreruddannelsen
”Vi ændrer vores PR-funktion til en bredere formidlerfunktion, der skal lave forløb og introduktioner til eleverne, så de bliver forberedt og får en god oplevelse af teatret. Skolerne er pressede på midler, så vi sætter også ind med en sponsorordning, så de skal betale mindre for billetterne. Vi kalder ordningen Lys op, og vil forsøge os med en treårig model, der er henvendt til virksomheder og fonde, men alle kan i princippet bidrage”, forklarer teaterlederen. Han understreger, at det er en god sag, der skaber bevidsthed om børns mistrivsel og vigtigheden af at have kunst i sit liv.
Strategien er i god tråd med brancheforeningen Dansk Teater, der netop har været i Kulturmonitor med en opfordring til større politisk prioritering af scenekunst for netop børn og unge.
Strategi af lyst og nød
Jens Svane Boutrup håber på, at en kommende scenekunstreform vil omprioritere indsatser og midler, også på børneområdet. Men indtil da kaster han sig med Bornholms Teater direkte ind i opgaven som en del af teatrets raison d’etre.
Strategien bæres af det lokale samarbejde med sponsorer, skoler og samarbejdspartnere på hele øen. Det mindsker arbejdet omkring løssalg og understøtter strategiens mål om lokal forankring, der bringer teatret ud i nye cirkler og inviterer nye publikumsgrupper ind i teatret.
Det er en stor opgave at lave disse tilbud, men det føles meningsfuldt at arbejde med
Strategien er således født af både lyst og nød: ”Det er en stor opgave at lave disse tilbud, men det føles meningsfuldt at arbejde med. Det er en spændende tid, vi går ind i, for det er det, vi skal, men vi har til gode at se, hvordan det virker”, siger Jens Svane Boutrup. Han håber, at sponsorordningen kan bygges op og blive mere permanent over tid og dermed bidrage til, at teatret kan være endnu mere til stede lokalt.

Familiefestens koder
MAX kommer således ud via et samarbejde med by- og borgerforeninger i øens større byer som Gudhjem, hvor Vivian Nielsen bor, men også på den lillebitte Frederiksø, hvor MAX skal spille på Månen, hvor Bornholms Teater sidst spillede i 2009.
Alle kender koderne til en familiefest
”Der er nogle meget stærke fællesskaber i de foreninger, og det taler vi ind i med MAX”, forklarer Vivian Nielsen om forestillingen, der udfolder sig som en familiefest, som publikum er gæster til: ”Alle kender koderne til en familiefest, så publikum kommer også til at bidrage ved at læse korte tekster op. På den måde åbner vi monologens rum og taler ind i teatrets mål om at være opsøgende med blid publikumsinddragelse,” uddyber hun.

Vi genkender det med følelserne
Festen er for manden Max, der fylder 80, men forestillingen symboliserer også Vestens udviklingshistorie. Publikum møder ikke ham selv, men hans datter Phie, der spilles af Siff Vintersol. Hun symboliserer kloden, og forestillingens tema er dermed: ”Det samme som jeg har lavet, siden jeg skrev No Planet B i 2015”, ler Vivian Nielsen.
Det handler med andre ord om psykologiske omstillinger i forhold til klimaet, der her betragtes lokalt og gennem de nære familierelationer. ”Familien er et greb, der får os ind i det nære rum mellem to mennesker, og så relaterer jeg deres relationer til det store handlingens rum. Vi genkender det med vores følelser, fordi vi genkender de nære relationer, og så ligger den store historie nedenunder”, forklarer hun og uddyber:
Det er jo fascinerende, hvad vi kan, men kan vi også lade være?
”Det, vi gør med verden, fører jeg ind i det nære rum, hvor vi også kan komme til at bruge andre mennesker som ressourcer, og hvor vi kan mangle ro til at være i relationen. Karakteren Max er som Forest Gump. Han har været allevegne og påvirker alle steder menneskers virkelyst og fantasi. Og det er jo fascinerende, hvad vi kan – men kan vi også lade være? Behøver vi tage til Mars?” spørger hun retorisk. Forestillingen må gerne få publikum til at reflektere på flere planer over vores relationer til hinanden og klimaet.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Bornholms Teater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.