Kulturpasset er en gave til kulturlivet, skriver skriver PR- og kommunikationschef Firat Jacob Tas i denne kommentar, hvor han også peger på ideer, der kan få det til at leve.
Kulturpasset er en historisk gave til kulturlivet. Med en nøje udvalgt målgruppe – 8.-klasseelever og unge uden for job og uddannelse – står vi over for en enestående chance for at engagere generationer, der ellers risikerer at glide væk fra kunsten.
Men lad os ikke bilde os selv ind, at passet alene gør forskellen. Det er kun en nøgle, der åbner døren. Hvis vi som branche ikke gør oplevelsen relevant og inspirerende, risikerer vi, at døren smækker i igen – og denne gang for altid.
Unge kræver relevans – og har valgfrihed
Unge i dag har flere valgmuligheder end nogensinde før. Ifølge Danmarks Statistik deltager 32 % af unge i sportsbegivenheder, mens 29 % vælger biografen. Samtidig er TikTok, Netflix og gaming konstant til stede, hvor algoritmer arbejder døgnet rundt for at holde dem fanget. Teatret? Det er for mange unge ikke engang en del af ligningen.
Unge kræver relevans. De engagerer sig i klimakrisen, sociale uligheder og kønsidentitet. De stiller krav om, at kulturinstitutioner tør tage stilling til tidens vigtigste temaer. Hvis teatret skal vinde deres opmærksomhed, må vi ikke kun tale til dem – vi skal tale med dem.
Forestillinger, der tør tage fat i temaer som klimaangst, sociale medier og ungdommens komplekse relationer, har potentiale til at skabe genklang. Men det kræver mod. Mod til at bryde med vante forestillinger om, hvad teater skal være, og mod til at spejle de unges virkelighed, selv når den er udfordrende.
Kulturpasset som springbræt – fire ideer
Kulturpasset er en unik chance for at møde de unge der, hvor de er – både fysisk og mentalt. Men hvis det skal blive mere end en engangsoplevelse, kræver det nytænkning og handling. Her er fire konkrete idéer:
- Skab oplevelser, der føles relevante. Hvordan tackler man klimaangst? Hvad betyder det at være online hele tiden? Når teatret rammer emner, der føles vedkommende, kan det skabe genkendelse og samhørighed.
- Brug de digitale platforme aktivt. TikTok og Instagram er ikke fjender, men muligheder. Vi skal ikke bare være til stede – vi skal være nærværende og skabe indhold, der vækker nysgerrighed og får de unge til at tage første skridt mod teatret.
- Gør det socialt. For unge er kultur ikke kun en kunstnerisk oplevelse; det er også en social begivenhed. Workshops, Q&A’s med skuespillere og meetups kan gøre teatret til et sted, de længes efter at vende tilbage til.
- Gør det nemt og tilgængeligt. Indgå partnerskaber med skoler og ungdomsuddannelser, så teatret bliver en del af undervisningen. Og gør billetterne fleksible og overkommelige, så ingen unge afskrækkes af økonomien.
Målgruppen: Hvorfor det er nu eller aldrig
Unge uden for job og uddannelse har ofte færre ressourcer og mindre erfaring med kulturoplevelser. For dem kan Kulturpasset være en livline til et nyt fællesskab og en ny verden. Elever i 8. klasse står samtidig over for deres første møde med kulturen – og det møde vil forme deres syn på kunst resten af livet.
Hvis vi fejler her, risikerer vi, at teatret forbliver irrelevant for en hel generation. Kulturministeriets Bogpanel har allerede påvist, at mange unge i Danmark læser af pligt snarere end lyst. Det samme kan ske med teatret, hvis vi ikke gør det relevant, tilgængeligt og inspirerende.
Personlige erfaringer: Det virker, når vi tør
Jeg har selv set, hvad der sker, når vi møder de unge der, hvor de er. På Blaagaard Teater sænkede vi gennemsnitsalderen blandt publikum markant ved at skabe forestillinger og kampagner, der talte direkte til unge. Resultatet var ikke bare fyldte sale – det var også en følelse af fællesskab, der fik de unge til at komme igen.
På Mungo Park har vi udviklet skolematerialer og samarbejdet med kommuner for at gøre teatret tilgængeligt for unge. Når vi tager dem alvorligt som målgruppe, ser vi engagementet blomstre. Det kræver ressourcer, men det virker.
Kulturens fremtid står på spil
Kulturpasset er en historisk mulighed for at vinde de unges opmærksomhed. Men det er også en test for os som branche. Kan vi skabe et teater, der er vedkommende, engagerende og åbent? Eller risikerer vi, at Kulturpasset bliver en engangsoplevelse – og endnu en glemt mulighed?
Jeg tror på, at vi kan lykkes – hvis vi tør. Tør at udfordre os selv, tænke nyt og møde de unge på deres præmisser. Fremtidens publikum skabes ikke af sig selv. Det kræver handling – og det kræver det nu.
Valget er vores. Tør vi tage ansvaret – eller ser vi passivt til, mens en hel generation forsvinder til TikTok og Netflix?
Kommentaren er udtryk for skribenternes egen holdning.
