Signe Kærup Dahl fortæller med forestillingen Pølse! af teatret AKKoRD en historie om et umage venskab pakket ind i en spøjs men velfungerende blanding af fysisk komik og musicalsange.
Signe Kærup Dahl har taget sine gule gummihandsker på og trillet en institutionel rengøringsvogn ind midt på gulvet. Hver dag skal hun gøre rent efter alle os andre. Snask og snavs alle vegne. Dér ligger noget. Og dér. Hun styrter småneurotisk rundt, og mopper i rasende rytmiske bevægelser, og i morgen er der lige så beskidt igen.
Forestillingen Pølse! af teatret AKKoRD foregår i rummet sammen med os. Den fjerde væg er afmonteret, og børnene viger ikke fra muligheden for at pege på snavs flere steder i lokalet – også det snavs, som teatret ikke har medbragt.

Fart på de fysiske gags
Engagementet fra børnene bliver også forestillingens akilleshæl. For hvordan får man publikum til at deltage, når de skal, og til at tie, når de bør? Her skal børn både ses og høres. Men man skal jo også gerne kunne høre replikkerne.
Med ro og overskud insisterer Signe Kærup Dahl på sin historiefortælling
En anden én havde nok fået en sammensmeltning lige midt i enakteren. Men med ro og overskud insisterer Signe Kærup Dahl på sin historiefortælling, og tysser kun sporadisk på rollingerne, mens jeg må skule olmt imod de ledsagende pædagoger. At skule er jo pedanternes eneste våben.
Sagen er jo, at børnene er med på den. Forestillingens fysiske gags med en gulvmoppe er lige i øjet. Og den legesyge hund Pølse, der er forestillingens omdrejningspunkt og den neurotiske hovedpersons modsætning, ryster flere hvin af sig, når den springer med hovedet først ned i gulvspanden.

Velvalgte temposkift
AKKoRD betog mig med sin lavmælte biblioteksromance Lille Frk. Larsens store kærlighed, der handlede om ånd og sammenhold. Med forestillingen Pølse! er der mere fart over feltet, men også dynamik i form af tempo- og stemningsskift.
Lykkes den faktisk som en genrefusion, der både underholder, engagerer og opsluger os
Faktisk bliver forestillingen en spøjs men velfungerende blanding af genrer, hvor slapstick, musical og drama fletter sig ind i hinanden, og hvor publikum indimellem helt glemmer at kommentere og pege. Man bliver lullet af en fin lille vise, og man bliver decideret rørt af forestillingens slutning.
Så selvom vejen synes ude af kontrol indimellem, så lykkes den faktisk som en genrefusion, der både underholder, engagerer og opsluger os.

Kunne have været en musical
Hovedtemaet i forestillingen må være venskab og værdien af modsætninger, der mødes, hvilket kommer til udtryk imellem hovedpersonen og hunden Pølse, der pludselig dukker op, og vender op og ned på det rutineprægede liv.
Det tema kunne dog være skærpet en smule ved dels at markere de to venners forskelligheder endnu tydeligere og ved at trimme dramaturgiens afstikkere. Men afstikkerne er ikke uden formål, for det er især i dem, at forestillingens udmærkede lazzi (improviseret komik og fysiske gags, oprindeligt fra genren commedia d’ell Arte, red.) får plads.
Den virkelig søde hund skabt af dukkemager Katrine Karlsen
Musical-elementet i forestillingen kommer til udtryk i de rytmiske rengøringsscener til underlægningsmusik, og i to gedigne og velskrevne sange, som Signe Kærup Dahl synger formidabelt. Man kunne drømme om en hel gennemkomponeret musical, hvilket ikke er en helt dum drøm.
Men det er nok kombinationen af komik og musik – og den virkelig søde hund skabt af dukkemager Katrine Karlsen – der gør Pølse! til den fine og sjove fusionsforestilling, den er.
På scenen, iscenesættelse, komponist, dramatiker: Signe Kærup Dahl. Studiemusiker og komponist: Søren Dahl Jeppesen. Konsulent, iscenesættelse: Jørgen Carlslund. Konsulent, scenografi: Filippa Berglund. Dukkemager: Katrine Karlsen. Dukkehvalp skabt af: Signe Kærup Dahl.
Forestillingen er produceret af AKKoRD. Aldersgruppe: 3-7 år. Kan ses på KLAP-festival i Kolding den 25. april 2026.




