Dansefilm.dk på Nordatlantiske Filmdage – interview med Maia Elisabeth Sørensen

Den unikke kunstart dansefilm lever lidt af en skyggetilværelse. ISCENE har talt med dansefilmskaber og kurator i dansefilm.dk, Maia Elisabeth Sørensen, om hvad dansefilm er og kan, og hvorfor vi skal opleve den dygtige filmkunstnerduo, Rammatik, under de Nordatlantiske Filmdage.

Dansefilm er koreografi oplevet gennem en kameralinse – en kunstart, der primært står på tre ben: Billedkunst, film og koreografi. Når kameralinsen er indstillet på krop og sanselighed, er der oftest tale om kortfilm, der kan vare fra et halvt til omkring 20 minutter.

I en lille lejlighed på Østerbro graver vi os ned i et spændende visuelt felt, der har krop og sanselighed i centrum og tilbyder os at spejle vores liv i de ofte abstrakte, sanselige og dybt æstetiske værker. Danmark er det få ildsjæle, der holder liv i kunstarten. Rammatik er nogle af de førende dansefilmskabere i verden, og snart kan de opleves både på Den Danske Scenekunstskoles Efteruddannelse og på Nordatlantens Brygge. I

Et fundament for dansefilm

Maia Elisabeth Sørensen tog initiativ til at skabe gruppen Dansefilm.dk i 2022 sammen med administrator og rådgiver, Jens Christian Jensen, og filminstruktør, Helle Pagter. Hun har tidligere arbejdet med blandt andet 60secondsdance, der blev til en nordisk konkurrence i regi af Dansehallerne. Projekterne blev dog aldrig helt bæredygtige:

“Så kom jeg hjem efter nogle år i Amsterdam og tænkte: Nu gør vi det bare igen! Vi bygger lige så stille et fundament op, for det er en fantastisk kunstform, der får os tilbage i kroppen med sin anderledes måde at fortælle historier på. Der sker også et eller andet i mødet, når vi træder ind i en biograf, og forventningerne til, hvad vi skal opleve på det store lærred, bliver udfordret,” siger Maia Elisabeth Sørensen.

Dansefilm.dk faciliterer workshops, møder, filmvisninger med debatter og andre aktiviteter, hvor branchen og andre interesserede inviteres ind i forskellige fora. Aktuelt kan man møde dansefilmskaberne, Rammatik, den 13. og 15. marts, hvor dansefilm.dk, Den Danske Scenekunstskole Efteruddannelsen og Nordatlantens Brygge inviterer til masterclass og filmvisning med nogle af deres mest ikoniske værker. Blandt andet den nye Einmin og klassikeren Magma.

Dansefilm med sanseligt nærvær

Hvor er dansefilm så i dag? Maia Elisabeth Sørensen er som dansefilmskaber og kurator ikke i tvivl om, hvad hun synes fungerer og ikke fungerer:

“Der er generelt en lidt kedelig tendens til at lave meget hurtige klip i dansefilmene i dag, hvor jeg savner noget plads til at være i billedet og det univers, kunstneren bygger op. Der er også en tendens til ikke at bruge reallyd, der giver endnu større risiko for at blive lidt musikvideoagtig. Vi er nok bare meget påvirkede af sociale mediers særlige måde at lave videoer på, hvor vi ser mange ting rigtig hurtigt.“

Maia Elisabeth Sørensen taler for, at vi finder plads til at være til stede i det sanselige og ikke kun i det informationsbombardement, vores hjerner konstant udsættes for:

“Dansefilm tilbyder os kropslige og sanselige fortællinger, hvor der er unik mulighed for at mærke, hvor det rammer en. Hvad er det, kunstneren viser mig? Det mister vi i de hurtigt klippede film, der er rigeligt af på nettet i forvejen. Eller når dansefilm bliver meget narrative, så dansen bliver et vedhæng i stedet for at være det bærende, der kan åbne for fantasi, fortolkning og sansning. Der går nogle unikke muligheder tabt, når vi bliver fodret hele tiden – det er ok at kede sig lidt og give plads til sanselig væren.”

Dance Through the (Camera) Lens

Maia Elisabeth Sørensen lægger vægt på at kuratere film med meget høj kunstnerisk kvalitet, der berører aktuelle temaer. Hvert år laver dansefilm.dk et filmprogram til CPH Stage i samarbejde med Cinemateket . Værkerne er udvalgt gennem intens research på internettet, gennem internationale netværk og besøg på internationale festivaler. Temaerne lægger sig tæt op ad tendenserne i scenedans, da mange af kunstnerne har en baggrund i dans:

“For tiden ses tematikker om vores forhold til natur og klima, og også stærke politiske temaer om kolonisering og om at være queer. Der er en tendens til at være meget direkte i udtrykket, og det er dejligt. Som fx en iransk film, jeg har vist, der leger med grænsen for, hvornår en bevægelse bliver til dans i det offentlige rum i Iran, hvor dans er ulovligt. Dansefilm giver dermed også et indblik i helt konkrete problemstillinger, og det digitale format gør det lettere at udveksle over grænser.”

Begejstret publikum

Publikum til dansefilmene består stadig mest af kunstinteresserede eller filmskabere med interesse for noget mere eksperimenterende – og fra dansemiljøet:

“Jeg synes jo, det er ærgerligt, at der ikke er flere, der ser dansefilm. Der er et eller andet ved begrebet dansefilm, der gør, at folk tænker: “Det er ikke noget for mig”, men når de endelig kommer, bliver de meget begejstrede.”

På dansefilm.dk’s hjemmeside bliver man mødt af en trekantmodel, der viser kombinationen mellem billedkunst, koreografi og film:

“Formatet udfordrer forventningerne til de respektive kunstformer og den måde, vi er vant til at opleve film på, fordi dramaturgien er anderledes. Dansefilmen kræver noget af sit publikum – at man aktivt oplever og deltager i det univers, kunstneren inviterer os ind i. Jeg opfordrer ofte folk til at mærke efter, hvor filmen rammer – er det i kroppen, i hjernen eller går den i hjertet? Nogle kommer tilbage og siger, at det havde de aldrig tænkt over, og det gav dem en helt anderledes og ofte mere kropslig oplevelse af filmen.”

Spejling i abstrakte værker

Maia Elisabeth Sørensen nævner, at børn er det bedste publikum til dansefilm:

“De har ikke kultiveret deres tilgang til film på samme måde som voksne, så de har en helt anden åbenhed over for det, og får alt muligt ud af det, som vi taler om bagefter, når jeg holder workshops. De synes, nogle af Rammatiks film er uhyggelige, fordi de har evnen til at sætte sig selv ind i værket med en åben adgang til fantasi og sansning.

Det bliver meget tydeligt, hvad der optager dem. Vi havde fx en klasse, hvor der blev talt meget om mobning ud fra filmen Magma, og det er jo det, abstrakte værker kan. De tilbyder at være et spejl for, at vi kan opleve os selv.”

Uanset om publikum er børn eller voksne, insisterer dansefilm.dk altid på, at der skal være en introduktion inden visningen og en samtale efter – i sparring med arrangøren eller institutionen:

“Vi har også modererede paneldebatter, og der opstår de bedste samtaler, hvor man kan se, at filmene virkelig rykker ved nogle ting, der forankrer sig. Det at udveksle og dele, er jo menneskelige møder, så det må være det ypperste formål, ikke? Der var et år, hvor moderator formåede at samle hele salen i en samtale, der varede en hel time. Det er vidunderligt, når sådan noget sker. Så har vi virkelig opnået noget,” siger Maia Elisabeth Sørensen.

Prisvindende dansefilmskabere

Rammatik består af færingerne Rannvá Káradóttir og Marianna Mørkøre, der skaber prisvindende eksperimenterende dansefilm med stor inspiration i den færøske natur. Med vidt forskellige baggrunde i henholdsvis fashion og dans, har Rannvá og Marianna arbejdet sammen i så mange år, at deres udtryk er fuldstændig sammensmeltet, siger Maia Elisabeth Sørensen: 

“Det ses tydeligt i billedet, fordi det er så skarpt koreograferet. Rammatik er et virkelig stærkt eksempel på, hvad koreografi på film kan. Det er første gang, vi inviterer dem, men vi har vist deres værker mange gange og været oppe og besøge dem. Nordatlantens Brygge har også selv et tæt samarbejde med Rammatik, og det er tredje år, dansefilm.dk er med i festivalen.” 

I maskinrummet med Rammatik

Den 13. marts lægger Scenekunstskolen lokaler til en masterclass, hvor det er muligt at lære af de to kunstneres metoder og erfaringer. Maia Elisabeth Sørensen lægger ikke skjul på sin store begejstring for deres kunstneriske praksis:

“Der er noget grafisk i deres måde at bruge kameraets ramme på, som er anderledes end på en scene, fordi det er todimensionelt, så det gør noget ved kompositionen af billedet. At koreografere et billede kan både være udfordrende og begrænsende, men giver også muligheder, som er rigtig fede. Der er fx mulighed for at komprimere en fortælling, fordi vi oplever alting meget hurtigere på en skærm, end vi gør i virkeligheden. 

Det er også interessant at lege med det, der er udenfor rammen, og hvordan man kan dukke op og forsvinde – du kan styre publikums øjne, og det kan man jo ikke på samme måde på en scene. Rammatik har en meget stram måde at koreografere på og leger med kameraets ramme på en rigtig spændende måde.

Magma – en dansefilm

Magma (2010) er en af Rammatiks mest kendte film. Her ser man blandt andet en række sortklædte mennesker med hovedbeklædninger vandre over en bakke i den barske, færøske natur. Det er den slags værker, Maia Elisabeth Sørensen elsker at forsvinde ind i:

“Jeg kan også godt lide bare at gå ind i noget. Der er både uhygge og noget meget delikat i den film: de grafisk hårde linjer i koreografien, lyden og det rå landskab står i stærk kontrast til fine detaljer som den hvide mascara, danserne har på, der gør øjenvipperne sommerfugleagtige. Det er virkemidler, der gør det meget sanseligt.

Der er også et sted, hvor man ser et ansigt med en masse hænder omkring. Her leger Rammatik med kameraets ramme på en spændende måde, hvor andre kroppe er skåret væk, og vi kun ser deres hænder og fingre bevæge sig. For mig er det mere en stemning. Jeg mærker, hvor selve dramaturgien opløses, for selvom jeg har set den utallige gange, kan jeg aldrig rigtig huske rækkefølgen. 

Se en trailer af Magma her.

Udbredelse og vidensdeling

Dansefilm.dk har etableret flere samarbejder, bl.a. med Den Danske Scenekunstskoles Efteruddannelse og Nordatlantens Brygge og deres Nordatlantiske Filmdage, hvorunder Rammatiks dansefilm vises.

“Det er nogle helt andre publikummer, vi kan nå der – ikke mindst med Rammatik, der er så stærke på både film og koreografi og har den stærke nordiske appel. Der kommer mange færinger, grønlændere og andre på tværs af Norden, der har en faglig tilgang eller en stor interesse i at være med til at udbrede og videreudvikle dansefilm. Derfor giver det så god mening at tilbyde en masterclass og dele unikke erfaringer,” afslutter Maia Elisabeth Sørensen.

Læs mere om Rammatiks program under de Nordatlantiske filmdage her.

Læs mere om Rammatiks masterclass her.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med dansefilm.dk med fuld redaktionel frihed for ISCENE.