Der burde blive produceret meget mere kvalitetsteater til den alleryngste målgruppe på 0-5 år. Ikke kun fordi det er her, fremtidens kulturforbrugere skabes, men fordi kunsten kan sætte skub i børnenes udvikling. Det er teaterpædagog Anna Ross Agner og koreograf My Grönholdt helt enige om.
”Fra de er helt spæde, kan børn fornemme kvalitet. De fortjener kun det bedste,” siger My Grönholdt, der er koreograf og kunstnerisk leder af MYKA, som skaber danseforestillinger til børn.
Men hvordan griber man det egentlig an, når ens målgruppe ikke selv kan sætte ord på, hvad der interesserer dem? Og hvad får de helt små overhovedet ud af at se teater? Det bliver vi – med afsæt i MYKAs værker – lidt klogere på i denne artikel. My Grönholdt fortæller om at producere teater til de yngste, mens teaterpædagog Anna Ross Agner forklarer, hvordan kulturoplevelser kan påvirke børnene positivt.
Målgruppen i fokus
MYKA har siden 2013 produceret sanselige danseforestillinger til aldersgruppen 0-5-årige. Senest Mycelium i 2024 og et par år tidligere Untz Baby Untz. For My Grönholdt er det vigtigt altid at være helt skarp på målgruppen.
”Vi ser på, hvor målgruppen er mentalt og fysisk. Sanser, fantasi og nærvær er noget, vi er dybt optagede af. Både nærvær mellem dansere og børn, men også nærværet mellem børn og forældre. Børnene er helt med på at sanse. Fantasien er deres virkelighed. De går fuldt og helt ind i sansernes og fantasiernes verden,” siger My Grönholdt og tilføjer: ”Desuden er det vigtigt, at værkerne også skal være til de voksne. Hvis de voksne er fuldt involverede, påvirker det også børnenes oplevelsesprocesser”.
Nærværet mellem børnene og de voksne er også, pædagogisk betragtet, en vigtig del af oplevelsen, siger Anna Ross Agner, der er uddannet lærer og teaterpædagog:
”De helt små børn kan godt mærke, de oplever noget anderledes end normalt. Men for dem handler det om at udforske en relation mellem dem selv og danserne og rummet. Og så er der hele relationen mellem barnet og den, de sidder ved siden af – som regel en nær voksen. Nærværet med alle disse spiller en vigtig rolle. Det er enormt komplekst for de helt små.”
En fælles her og nu-oplevelse
Oplevelsen og følelsen af nærvær er især væsentlig for børnene i vores tid, hvor de fleste småbørnsforældre har meget om ørerne i hverdagen, mener Anna Ross Agner.
”Der er enorm stor forskel på de mindste og de ældste i aldersgruppen 0-5 år. Men vi forstår alle sammen, at der er noget særligt ved det rum, vi træder ind. Vi ved allesammen, at det er et anderledes rum. Måske mærker børnene bare de voksnes glæde og forventning, men det er også med til at styrke nogle relationer. Og så er der noget tryghed og noget nærvær i blot at sidde der og være til stede her og nu og have en fælles oplevelse. I hverdagen er der mange andre distraherende gøremål for forældrene, modsat når man er i teatret, hvor man er opslugte sammen,” siger Anna Ross Agner.
My Grönholdt understreger:
”At skabe de her rum, hvor man kan styrke bånd mellem barn og voksen, det er virkelig særligt. Også at se og være med i de smås opdagelser af de små øjeblikke. Vi får lov til, sammen med målgruppen, at zoome ind på små detaljer, sanser og fantasi. Især nærværet er fantastisk at arbejde med kunstnerisk, og her kunne der ikke være en bedre målgruppe.”
Styrket rumfornemmelse og æstetisk sans
For at få både børn og voksne til at leve sig ind i universet, spiller den visuelle side af iscenesættelserne en vigtig rolle. I MYKA arbejder de derfor meget helhedsorienteret med alle involverede kunstnere i processen, forklarer My Grönholdt. Gerne med emner med samfundsmæssig relevans, så de også kan tiltale det voksne publikum:
”Det er spændende at arbejde medskabende, hvor alle kunstneriske kræfter – lys, lyd, kostumer og danserne – bidrager med det, de selv virkelig tror på. Når jeg får de kræfter i spil som kunstnerisk leder, så er det der, det bliver virkelig sjovt og magisk. Derfor elsker jeg også at arbejde tværkunstnerisk taktilt og visuelt. Jeg er meget inspireret af naturen, som jeg synes, er koblet tæt sammen med de første leveår. Her handler det hele mere om instinkt og intuition, som er mindre tydeligt ved ældre målgrupper. Jeg vil gerne være med til at skabe en mere empatisk og fantasifuld fremtid,” siger My Grönholdt.
Der er meget, der tyder på, at disse oplevelser kan styrke børnene på flere niveauer, mener Anna Ross Agner:
”Der er en læring om rumfornemmelse. Hvordan bevæger man sig i rummet? Hvordan er lyset? Hvordan er det rum, jeg er i lige nu? I hverdagen har vi for lidt fokus på, om de lokaler, vi befinder os i, er rare at være i. Det er jo ikke en måde at styrke barnets æstetiske sans. Hvis man ser forestillinger for de helt små, så er der typisk en voksen til max to børn blandt publikum. En del af relationsudviklingen, som barnet er i gang med, handler også om, hvorvidt barnet tør kravle lidt væk fra den kendte voksne og selv udforske rummet.”
Dans er sanseligt og fleksibelt
Ifølge Anna Ross Agner er især ordløst teater velegnet til de yngste teatergængere. Her er teaterinstallationer eller dans, som hos MYKA, et godt bud, fordi børnene lærer noget ekstra om, hvad menneskekroppen kan:
”Det kan pirre børnenes nysgerrighed. De ser kroppe og rum og bevægelser, og de får lyst til at kopiere de voksne, de ser. Legen er vigtig. Også bare det, at de ser voksne mennesker, der leger. Fra et pædagogisk synspunkt er barnets udvikling interessant. Her giver dansen dem en oplevelse af, at kroppen kan bruges mere varieret, end de ser til daglig,” siger Anna Ross Agner og fortsætter:
”Nogle steder i landet taler man om, at børn har en manglende legekompetence. Den skal trænes for at styrke forestillingsevnen og styrke børnenes udvikling. I fantasien forestiller vi os ting og øver os på livet.
Børnene er i fuld gang med at øve sig på at udforske livet. Hvad enten det er på, hvordan de kan bruge deres kroppe, deres omgivelser eller om de øver sig på relationer”.
Plads til improvisation
Når man på den måde opmuntrer de yngste til at lege og gå på opdagelse, så giver det virkelig god mening, at der er plads til netop dette i selve iscenesættelsen, fortæller My Grönholdt:
”Forskellige kunstnere har forskellige greb, men vi har rigtig god erfaring med at lave forestillinger, hvor der er plads til improvisatoriske muligheder, så danserne kan tilpasse sig publikum. Børnene betragtes som medskabende. De får lov til at kravle og bevæge sig i værkerne. Det er deres natur at være nysgerrige, opdagende, sansende. De vil gerne røre og komme ind i universet hele vejen rundt.
Hvis koreografien er meget stram, så mister vi kontakten, nærværet og de små helt unikke oplevelser, der sker i hver eneste forestilling. Danserne kan afvige fra det koreografiske spor og være i det, der sker i rummet. Vi har som oftest to dansere, så hvis den ene stopper op, skal den anden også være opmærksom og reagere på det. Det kræver en del af danserne, der skal være enormt vågne og fornemme energierne i rummet. De skal være opmærksomme på, om nogen sover, ammer eller lignende, så de ikke danser den vilde koreografi netop der,” siger hun.
I det hele taget er My Grönholdt meget optaget af at undersøge, hvad de små børn får ud af teateroplevelserne. MYKA samarbejder derfor med forsker ved Roskilde Universitet, Thomas Gitz-Johansen, om at belyse emnet. Især med fokus på de børn, der endnu ikke har et sprog. Det bliver til sommer til en bog om emnet, hvor interesserede kan læse mere konkret om, hvordan oplevelserne kan gavne børnenes udvikling.
Regler og grænser kan hæmme fantasien
At opløse de traditionelle grænser mellem scene og sal, som de gør hos MYKA, giver virkelig god mening, især når det drejer sig om børn, mener Anna Ross Agner:
”Der sker jo mange ting på scenen, som pirrer børnenes nysgerrighed og behov for at undersøge og måske røre. Især de små børn er meget taktile. Men børnene må ikke træde over stregen til sceneområdet. Det er en interessant diskussion, om børnene må overskride grænsen eller ej. Det er faktisk et svært kunstnerisk dilemma. Men fra et pædagogisk synspunkt er det ærgerligt, at de ikke må røre og opleve med flere sanser, men bare skal kigge og lytte.
Selvfølgelig skal de på et tidspunkt lære, at de også somme tider skal sidde stille, men for de små børn er hele oplevelsen en arena for undersøgelser og sanselig udvikling. De mange regler kan godt dræbe nysgerrigheden og fantasien for de helt små,” siger Anna Ross Agner. Hun oplever, at flere forældre vælger teatret fra, fordi de tror, det forventes, at deres helt små børn kan sidde ganske stille og lytte. Og det er en skam.
Forældrene burde måske i højere grad tænke på teatret som en fælles oplevelse. En sanseoplevelse, de kan dele med deres barn. I MYKAs forestillinger er de lige så opmærksomme på, at de voksne skal føle sig godt tilpas og trygge i oplevelsen, som på at børnene gør det. Det er blot endnu en af årsagerne til, at de fokuserer på de helstøbte scenografiske rum.
”Det kunstneriske rum er også vigtigt for mig som en modreaktion på alt det, der sker ude i verden. Bobler af lys, magi og håb! Det taktile og sanselige er bare det, der fungerer godt i min egen personlige kunstneriske smag,” siger My Grönholdt.
Mere kvalitetsteater til de mindste
Anna Ross Agner brænder tydeligt for, at både scenekunstnere og politikere skal tage teater til de alleryngste mere alvorligt:
”Vi interesserer os så lidt for de helt små, fordi de ikke kan give tydeligt udtryk for, hvad de får ud af oplevelsen. Der burde blive lavet meget mere teater til dem. Det er jo der, livet starter – der deres scenekunstoplevelser starter. Vi bør tage dem meget mere alvorligt. De suger jo alt ind på det her tidspunkt, og det bør i høj grad værdsættes. Selvom de ikke selv kan give udtryk med ord, så kan man tydeligt mærke på de små, at de er til stede og får meget ud af det.”
My Grönholdt er enig:
”Jeg drømmer om at løfte hele børne-/ungefeltet op på niveau, så det bliver ligestillet med voksenfeltet – også politisk! Det koster jo lige så meget at lave en børneforestilling som en voksenforestilling, men det forventes, at billetterne til børneforestillingen er billigere. Børn fortjener kunst af høj kvalitet. De skal ikke have noget halvfærdigt eller halvbilligt. Børn kan fornemme kvalitet fra de er helt spæde. De fortjener kun det bedste,” understreger hun.
LÆS OGSÅ: Danser My Grönholdt fra MYKA: Vi må skabe bedre vilkår for børnefamilier i scenekunstbranchen HER.
I 2024 modtog MYKA Børne- & Ungeprisen fra Lauritzen Fonden og Horsens Børneteaterpris. Desuden blev forestillingen Mycelium samme år nomineret til en Reumert.
