Del

Jeg er professionel danser, uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2007-2011, og har siden arbejdet som freelance og selvproducerende danser, koreograf og kunstnerisk leder, med base i København. 

I 2014, tre år efter jeg tog eksamen fra skolen, blev jeg mor for første gang, og der ændrede hele verden sig for mig. Mit andet barn kom i 2017 og det tredje i 2019.

En længsel efter en mere tryg base, en hverdag og meget tid til familien og tid i naturen stod højt på prioritetslisten. Et ønske om at arbejde lokalt i København med mindre weekendarbejde, aftenarbejde, turné og rejser væk fra vores børn.

Men der var samtidig høje ambitioner, passion, handlekraft, med drømme for eventyr og kreativ udfoldelse karrieremæssigt, med et spændende, socialt og kreativt liv i storbyen. Kan man få begge dele?, spurgte jeg mig selv, imens jeg så flere i branchen få børn, og derefter forlade branchen, og gå andre mere trygge veje karrieremæssigt. 

Vi må fremtidssikre branchen for kunstnere med børn

Som nybagt mor, og mor til en stor familie, stod jeg midt i en større identitetskrise og tænkte, hvordan kan jeg være en glad og nærværende mor, have sunde, glade og trygge børn, og stadig arbejde professionelt indenfor det scenekunstneriske felt på et højt niveau, i en branche med så meget usikkerhed? 

Fokus på fremtidssikring er især vigtig i denne sammenhæng. Hvordan kan scenekunstens arbejdsvilkår være holdbare, så forældre ikke ser sig nødsaget til at forlade feltet? Noget vi ser alt for tit pga. den belastning og usikkerhed, der ligger i de udfordrende arbejdsforhold – økonomisk og tidsmæssigt.

Jeg efterlyser en vision for, hvordan der skabes bedre balance mellem familieliv og kunstneres usikre arbejdssituation. Vi kunne starte med at undersøge, hvordan der kan skabes flere bæredygtige modeller i scenekunstbranchen, som kan fremtidssikre feltet.

my grönholdt myka birca kids
MYKAs “Skygger” under BIRCA Kids på Bornholm. Foto: Erik Christoffersen

Vi sparer, hvor vi kan

Mange spørger mig, hvordan gør I? Og for at være ærlig, så ved jeg det faktisk ikke helt selv. Vi tager en dag af gangen, minimerer faste udgifter og bor billigt, genbruger meget tøj og legetøj, får hjælp af bedsteforældre og så bor vi i et hus sammen med min bedste veninde, hendes mand (som begge to arbejder som i scenekunstfeltet) og deres to børn på cirka samme alder som vores, som går i samme skole/børnehave og dermed danner et fællesskab og en større flok.

Konkret prøver vi at leve billigt og planlægge det hele, så vi kan lægge det meste arbejde i hverdagene, i dagtimerne og kæmper for at holde aftener og weekender fri – noget, som har været utrolig svært at få til at fungere i de første år som forældre i branchen, men som i de seneste år er blevet mere og mere til en virkelighed. Og så har vi et stort netværk, som støttet os.

Det er nu, børnene er små og har brug for os

I fremtiden, når børnene bliver store, forandrer denne rytme sig sikkert helt organisk, så arbejdet kan fylde mere igen med andre tider og rammer. For det er her og nu, de er små, og det er her og nu, de har brug for os. Især hvis vi kigger på tilknytningsteori indenfor psykologi.

Vi mærker også en stærk mavefornemmelse fortælle os, at det at være ambitiøs ikke handler om at arbejde os selv ihjel, men at arbejde mindre og mere koncentreret i børnevenlige rytmer, så vi kan være mere til stede sammen med familien. Det er i sig selv ambitiøst at prøve at designe sit liv, som man ønsker det, og det kan inspirere mine egne børn til at gøre det samme.

Min partner og jeg giver meget plads til hinanden, så vi begge to kan folde det kreative ud i vores eget liv, som vi holder af. Hvis vi er mere i balance med os selv, kan vi også være mere i balance som familie og i arbejdslivet. 

my grönholdt myka birca kids
MYKAs “Skygger” under BIRCA Kids på Bornholm. Foto: Erik Christoffersen

Yoga gav mig ro og balance

Jeg tog en yogauddannelse midt i det hele for at finde fordybelse og ro til mig, og for at balancere krop og sind. Yogafilosofien viste sig at være en bærende praksis for mig til at balancere hverdagen, forældreskabet og kunstnerskabet på en sund og holdbar måde og forstå, hvad jeg skal holde fast i, og hvad jeg kan give slip på.

Jeg er meget stædig af natur, og har lyst til at forandre. Jeg ønsker at skabe sunde måder og metoder til at nytænke arbejdet som scenekunstner på, så mit eget liv og hele vores branche bliver mere børne- og familievenligt, så vi kan hjælpe hinanden – også når vi bliver forældre og får børn. For børnene, forældrene og hele samfundet, men også for kunsten, som efter min mening bliver bedre, hvis vi har det godt, i hvert fald når man tager den mentale sundhed ind i ligningen. 

Etableringen af dansekompagniet MYKA

Som gravid i 2013 etablerede jeg sammen med en kollega dansekompagniet MYKA, som skaber æstetiske og sanselige danseforestillinger og installationer med højt kunstnerisk niveau for de yngste og deres voksne. 

MYKA ønsker at åbne øjnene for den verden, vi lever i, med en sanselig og interaktiv tilgang. Min kunstneriske praksis er inspireret af og aktivt designet til at skabe en bæredygtig ramme for mit familieliv.

Mine børn inspirerer og udfordrer mig både som menneske og kunstner. Udover min livserfaring som forælder er tæt forbundet til målgruppen, har jeg efterfølgende viderestuderet på universitetet, taget kurser og arbejdet som danser for koreografer, der skaber scenekunst for de yngste. På den måde har jeg specialiseret mig i kunst for de yngste og deres voksne med sanser og æstetik i fokus, hvilket jeg bruger, når jeg skaber kunst for de yngste. 

Vi skal vidensdele og sætte initiativer i gang 

Jeg mener, det er essentielt, at vi vidensdeler for at styrke branchen. Jeg har derfor været blev inviteret ind som medtænker i Dansehallernes event ‘Parent Hood’ med fokus på forældreskab og kunstnerskab i det koreografiske felt. Og har sammen med Susanne Danig startet et familieresidens, som vi kaldte BIRCA kids. 

BIRCA Kids residens 

BIRCA Kids startede i 2020 som et pilotprojekt hvor hele min familie og den familie, vi bor sammen med, afprøvede formatet meget åbent. Vi arbejdede hver især på vores projekter i vores studio, ude i naturen og min familie arbejdede med et sanseligt undersøgende projekt, hvor børnene blev inddraget, ligeværdigt med de voksne, i den kreative proces, som undersøgte temaet “skygger”.

my grönholdt myka birca kids
MYKAs “Skygger” under BIRCA Kids på Bornholm. Foto: Erik Christoffersen

Skygger i lyset, skygger som symbolik, igennem sanser, krop og lyd, både i studio og ude i naturen. Vi legede med lommelygter i et mørklagt studio med lys, skygger og refleksion, tegnede skyggedyr og lavede skyggeleg på vægen med små dyrefigurer, vi havde med, tegnede og klippede ud i forskellige materialer, og legede med sollysets skygger i naturen, dansende blade og skygger i natur, med krop og objekter. 

Skygger som samtaler, små spontane koreografier og lege. Det var vigtigt for mig at inddrage børnene i den legende proces og lade det kaotiske være til stede på en kreativ måde – også selvom det ikke altid er nemt og til tider meget kaotisk men lærerigt og udviklende for relationerne. 

Efter det første pilotprojekt i 2020, fik vi midler til i 2021 at lave BIRCA Kids residens for fire andre familier og håber at kunne lave projektet hvert år fremadrettet. 

Ambitionen med BIRCA Kids

Efter de første afholdelser af BIRCA Kids har vi nu fået fundamentet lagt. Vi ønsker at give plads til scenekunstfamilier med børn, der ønsker at arbejde en uge med fokus på at indtænke børnene som medskabende i den kreative proces. Vores residens undersøger, hvordan familier kan udvikle kunsten sammen, og hvordan denne type processer påvirker familierelationerne. 

Vi ønsker med vores residens at undersøge tematikkerne på et personligt, kunstnerisk og samfundsrelevant plan, og håber at inspirere flere aktører til at tilbyde nye formater, som støtter scenekunstfamilier i praksis for at være med til at løfte og skabe forandring.

Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.