Populært lige nu

Guide til forårets og sommerens festivaler

Sommer er festivaltid, og i år starter sommeren i april med fire af slagsen. Vi har lavet et overblik, der løbende opdateres med interviews...
Annonce

Caspar Phillipson bliver vært ved Årets Reumert 2026

Årets Reumert er nu klar til at løfte sløret for, hvem der skal styre slagets gang. Når prisuddelingen løber af stablen søndag den 7. juni 2026, bliver det med den alsidige skuespiller Caspar Phillipson ved roret. Som aftenens vært vil han guide publikum gennem prisuddelingen, der vender tilbage til de historiske rammer på Folketeatret. Her vil branchen og publikum sammen fejre årets største scenekunstoplevelser, når i alt 18 priser skal uddeles under en festlig hyldest af det danske scenekunstlandskab. Billetsalget er netop skudt i gang

Annonce

Årets Reumert indtager det smukke Folketeatret i København, når dansk teater og scenekunst skal fejres ved en storstilet aften fyldt med priser og kærlighed til de mennesker, der skaber den levende kultur i Danmark. Årets Reumert markerer kulminationen på scenekunstsæsonen med en storslået aften søndag den 7. juni 2026. Billetter til Årets Reumert 2026 kan fra i dag købes her.

De nominerede offentliggøres onsdag den 6. maj på www.aaretsreumert.dk og på Årets Reumerts sociale medier.

Prisvindende skuespiller som årets vært

Caspar Phillipson er uddannet fra Århus Teater i 1995 og har siden haft en omfattende karriere på både danske og internationale scener. Han har medvirket i en lang række teaterproduktioner og musicals, herunder West Side Story (2006) og The Secret Garden (2011), og har desuden optrådt som koncertsanger og voice-over-artist.

Internationalt har han opnået stor opmærksomhed for sin portrætter af John F. Kennedy på det store lærred. Senest har han spillet Kennedy i Maria (2024) over for Angelina Jolie og i Hammarskjöld (2023). Tidligere har Caspar Phillipson medvirket i produktioner som Blonde (2022), den internationale storfilm Mission: Impossible – Fallout (2018), og i den Oscar-nominerede Jackie (2016) over for Natalie Portman.

Annonce

Herhjemme er han blandt andet kendt for sin præstation i DR-succesen Orkestret (2022 og 2024), som indbragte ham prisen for Bedste birolle – serie ved Det Vi Elsker Prisen (2025).

Den nyslåede Årets Reumert-vært Caspar Phillipson udtaler: “Jeg er så stolt over at skulle være vært for Årets Reumert! Det bliver en aften hvor vi – på smukkeste vis – skal fejre scenekunsten og alt det vidunderlige den står for. Og så er værtsrollen jo min billet til Årets Reumert i år. De bliver revet væk!”

Kilde: Pressemeddelelse HAVE Kommunikation.

Annonce

Seneste

Teatret ved Sorte Hest modtager bevilling

Bæredygtig brandsikring, total renovering af vægge og loft, nyt gulvtæppe...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Teatret ved Sorte Hest modtager bevilling

Bæredygtig brandsikring, total renovering af vægge og loft, nyt gulvtæppe...

KLAP 2026 i Kolding: Velbesøgt festival – også for voksne på teaterindkøb

Den 55. udgave af KLAP - Teaterfestival for små...

Teatret ved Sorte Hest modtager bevilling

Bæredygtig brandsikring, total renovering af vægge og loft, nyt gulvtæppe og nye publikumsstole opgraderer Teatret ved Sorte Hest til fremtiden. Ligesom ved det igangværende byggeprojekt på...