★★★★☆☆ Nutidig Odysséen viser stærkt skuespillerhold

Årets afgangsforestilling fra skuespillerskolen ved Den Danske Scenekunstskole i Aarhus er Nicolei Fabers visuelt fængende iscenesættelse af Roland Schimmelphennigs Odysséen på Aarhus Teater.

“Den, der overlever dette, hvor skal han gå hen?”

Roland Schimmelphennig tegner i Odysséen et uhyggeligt genkendeligt billede af en verden i konstant krig. Hvor Homers episke heltedigt om Odysseus udspiller sig i oldtiden, er fortællingen nu placeret i en ikke nærmere defineret verden, hvor fortid og nutid smelter sammen.

Odysseus har kæmpet i krigen i ti år, mens hans hustru Penelope forgæves har spejdet ud over havet efter ham. Han og hans krigere drømmer om at vende hjem til det velkendte. Til familierne, til at se tv, bygge redskabsskuret færdig, mødes med venner. Men vejen hjem er fuld af forhindringer.

Flydende replikker

Sproget i Madame Nielsens danske oversættelse er elegant og levende. Ordene virker – trods overvægten af meningsløsheder – helt naturlige. De seks skuespillere fra afgangsholdet ved Den Danske Scenekunstskole i Aarhus leverer alle stærke, overbevisende præstationer. De fremstår som et særdeles homogent hold, hvor ingen skiller sig ud i hverken positiv eller negativ forstand.

Nicolei Faber formår i sin instruktion at få alle seks skuespillere til at fylde lige meget, så ingen overstråler andre, mens såvel deres bevægelser som deres replikker smidigt fletter sig ind og ud af hinanden. De seks skuespillere træder ind og ud af diverse roller som alt fra Odysseus og Penelope til kykloper og gudinder.

Måske er Schimmelphennigs dramatik ekstra velegnet til afgangshold, fordi hans evne til at skildre håbløshed, meningsløshed og en verden i forfald virker så almengyldig. Stærke karaktertegninger er sekundære, når sætningerne så elegant kan brydes og deles mellem flere skuespillere. Det samme gjorde sig gældende, da afgangsholdet i Odense i 2023 spillede hans For en bedre verden.

Visuelt dragende

Udover de overbevisende præstationer, så er Odysséen især præget af en stringent og gennemført æstetik i Jonas Flys scenografi, som forstærkes af Thora Eriksens kontrastfyldte lysdesign. Den halvcirkelformede bagvæg skabes af to rækker af tynde frynsegardiner. Skuespillerne kan stå imellem disse for at skabe en diset synlighed, eller de kan gå bag ved begge forhæng og derved forsvinde helt af syne.

Denne visuelle effekt benytter Nicolei Faber rutineret, så der skabes en velfungerende dynamik i iscenesættelsen. Og når de seks skuespillere danser omkring med stroposkoblys-blinkende LED-rør, skabes der ekstra lyseffekter gennem de florlette frynsers bevægelser.

Odysséen er en velfungerende afgangsforestilling, hvor publikum får et godt indblik i de seks skuespilleres udtryk og formåen. Handlingen er – som oftest ved Schimmelphennig – flydende og ikke ligefrem letafkodelig, men Nicolei Faber får det til at fungere og skaber en dragende iscenesættelse, som afgangsholdet godt kan være stolt af.