Der er på alle måder smæk på Den Kongelige Ballets premiere på Lady Macbeth koreograferet af bangladeshisk-engelske Akram Kahn med spektakulære ensembledanse i en fortryllende scenografi.
Ingen kan være i tvivl om, at Akram Khan er besat af Shakespeares hekse. De indtager første scene med udslået hår, der slynges kraftfuldt op i luften i spøgelsesagtigt, grønligt lys og haze. Scenograf Tim Yip og lysdesignerne Michael Hulls og Ryan Joseph Stafford skaber filmisk-episke billeder, mens Akram Khan er en mester i storslåede optrin.
Det hypnotiserende optrin har potentiale til at pirre Den Kongelige Ballets unikke evne til at fortælle sanselige historier – som hvis Et Folkesagns heksegryde kogte over. Men Khan har andre planer. Hans version af Shakespeares Macbeth fra 1606, om det magtsyge par, der bedriver kongemord, ses i denne version fra Lady Macbeth og heksenes synsvinkel. Som “seersker” er de forbundet til naturens åndelige kræfter.
Eksplosiv urkraft
Iscenesættelsens fokus ligger derfor på kraftfulde, forførende optrin, der gør det ubevidste synligt som en kollektiv hukommelse i drømmende trance. Hår og arme strækkes. Kroppe foldes forover og synker mod jorden. Bredstående, kraftfulde, jordbundne squats og dybe lunges. En eksplosiv urkraft forbinder kulturer og generationer.
Trinsproget sender hilsner til pionerer inden for vestlig moderne dans tilsat ballettens linjer og Akram Khans baggrund i klassisk Kathak fra Nordindien. Astrid Elbo danser Lady Macbeth med sit indlysende talent for at portrættere stærke kvindeskikkelser. Her splittet mellem det hellige søsterskab – seerskernes åndelige naturkraft – og den fysiske rigdom og magt, hun kan opnå gennem sin mand.
Trinsproget sender hilsner til pionerer inden for vestlig moderne dans tilsat ballettens linjer
Komponist Vincenzo Lamagna har skabt et storladent lydunivers for 30 musikere og sangere med stor dynamisk, melodisk og instrumental variation. Fra a cappella-passager som trygge, forsonende rum til brølende messingblæsere, sfæriske strygere og ekvilibristisk slagtøj i stormfulde konflikter.
Der er tråde til både Igor Stravinskys rytmisk markante melodiføring og Vangelis’ rituelle, storladne tyngde. Musikerne løfter elegant, organisk og levende med en forunderlig plasticitet i fremragende selskab med dirigent Vello Pähn.
Forførende scenografi
Blandt de fortryllende ensembledanse ses en festlig mandsdans under en fest med kongen – der kort efter myrdes af Macbeth. Den kraftfulde, stærkt rituelle cirkeldans har aner til både Skotland og Nordindien med veloplagte, fejende ben, arme om hinanden og stamp i gulvet til patriotisk sang. Til gengæld er der ikke levnet meget plads til hovedrollernes solistiske udfoldelser, der forsvinder lidt på den store scene.
De handlingsbærende optrin fremstår dermed ofte uklare koreografisk og intentionelt. Det bliver dog til en enkelt spektakulær dans for det stolte, magtsyge par – Sebastian Pico Haynes’ Macbeth og Astrid Elbos Lady Macbeth. Vi forstår deres kærlighed og storhedsvandvid i en ekstatisk hvirvlende karismatisk dans.
Vi forstår deres kærlighed og storhedsvandvid i en ekstatisk hvirvlende karismatisk dans
En tonstung, stor trærod sænker sig imidlertid gradvist fra loftet i scenograf Tim Yips enkle, men stærkt forførende scenografi. Med sanselige, naturrefererende kostumer og Michael Hulls og Ryan Joseph Staffords guddommelige lys løfter iscenesættelsen sig til magiske dimensioner. Yip har tydeligvis også en stærk baggrund i film og vandt en Oscar for bedste scenografi for filmen Tiger på spring, drage i skjul i 2001.
Urgammelt og hypermoderne
Træroden sænkes længere og længere ned, indtil den til sidst står i al sin pragt på gulvet – ladet med myter og spiritualitet. I Shakespeares drama spår seerne, at Macbeth bevarer kongemagten, indtil skoven når slottet. Der venter det morderiske par en grum skæbne. Ladyen martres af sine handlinger, og forsøger – for sent – at tørre blodet af hænderne.
Det ambitiøse og visuelt overvældende værk er en vellykket gentænkning af Macbeth som en konsekvent æstetisk vision, hvor musik, lys og scenografi smelter sammen til et stærkt sanseunivers. Fusionen mellem kathak og generationer af vestlig dans skaber et udtryk, der både føles urgammelt og hypermoderne på samme tid. Det er ikke svært at genkende karaktertrækkene i vores egen tumultariske tid.
En konsekvent æstetisk vision, hvor musik, lys og scenografi smelter sammen til et stærkt sanseunivers
Godt nok fremstår de store dramaturgiske linjer stærkere end de små narrative mellemrum, som til tider mister spænding og fremdrift hos det ellers fortællestærke kompagni. Det opvejes imidlertid af de visuelle tableauers hypnotiske kraft. Resultatet er en Lady Macbeth, der i højere grad virker som en drøm, en bevidsthed eller ritualets kraft end en traditionel fortælling, der mejsler sig kropsligt ind i bevidstheden.
Læs interview med Akram Kahn her.
Se forestillingstrailer her.
Koreografi og iscenesættelse: Akram Khan. Original musik og lyddesign: Vincenzo Lamagna. Musikalsk arrangement og orkestrering: Vincenzo Lamagna og Mathias Friis-Hansen. Scenografi og kostumedesign: Tim Yip (assisteret af Jin Yau). Lysdesign: Michael Hulls, Ryan Joseph Stafford. Dramaturgi: Yuko Inoue Khan, Akram Khan, Sunil Galappatti. Instruktion: Mavin Khoo (hovedinstruktør), Fernanda Oliveira, Nicola Wills (instruktører), assisteret af Jared Angle og Tim Matiakis.
Øvrige bidragydere (koreografisk materiale): Astrid Elbo, Stephanie Chen Gundorph, Emma Riis-Kofoed, Meirambek Nazargozhayev, Liam Redhead, Sebastian Pico Haynes, Sebastian Suhr, Nicola Wills, Fernanda Oliveira, Tim Matiakis.
Medvirkende: Dirigent: Vello Pähn. Orkester: Det Kongelige Kapel. Dansere: Astrid Elbo, Sebastian Pico Haynes, Emma Riis-Kofoed, Liam Redhead, Alyssa Douglass, Tomoka Kawazoe, Ji Min Hong, Oliver Marcus Starpov, Ludvig af Rosenborg, Sebastian Suhr. Corps de ballet.
Lady Macbeth spiller på Det Kongelige Teater, Operaen 24. april – 4. juni 2026.
