HIMMELBÅREN – naturens teaterrum skaber magi og åbner for transformation

WunschMachine har premiere på værket HIMMELBÅREN. Et levende ritual om forvandling fra menneske til fugl gennem installationer, mytisk fortælling, lydværker og live kor-performance. ISCENE har spurgt kunstnerisk leder, Helga Rosenfeldt-Olsen, om tilblivelsen i samarbejde med mennesker og fugle.

En kvinde mister sin søster. Hun ser hende i en drøm hos en enorm, skællet urfugl og vil tage sin søster tilbage. Publikum er med på rejsen gennem et mytisk landskab og inviteres ind i sanselige og personlige fortællinger. WunschMachine har sit helt eget udtryk mellem performance og antropologi, og forestillingen HIMMELBÅREN er kulminationen af to års research og indsamling om fugle. De kan ses som fascinerende fauna og skrøbelige arter – men også som overlegent respektindgydende liv.

Helga Rosenfeldt-Olsen fortæller her om sine inspirationskilder, arbejdsmetoder og dybe udmyghed for de bevingede væsener, der kan inspirere til transformation. Gennem processen har hun lært, at fuglene udtrykker den forandring, tilpasning og resiliens, vi som mennesker selv får mere og mere brug for.

Inspiration fra haven

Helga Rosenfeldt-Olsen har tidligere skabt værker som Farvel fugl, Farvel og senest Haven. Gennem mange interviews med haveejere i hele landet, lagde hun mærke til, hvor meget fuglen fyldte i beretninger og sansninger:

“Det gjorde, at jeg selv begyndte at fokusere mere på fuglene og begyndte at lægge aktivt mærke til, hvor stor en fortælling, de faktisk er i mit eget liv: De er bevægelsen, der fanger blikket i himlen, farverne på foderbrættet i januar. De var “naturen”, da jeg boede I byen, og efter jeg er flyttet på landet, er de en kæmpe del af oplevelsen af årets cirkulære bevægelse. Efterårs-trækkene, der varsler vinterens stilhed. Den brusende lykke ,når først viben og herefter vipstjerten dukker op. Når tranerne trækker over mig i marts, og den første gang jeg hører solsorten.  

En grå vintermorgen sad jeg og kiggede på en blåmejse – en helt almindelig fugl i min lille have – så smuk med sine blå og gule farver. Pludselig slog det mig, hvor forfærdeligt det ville være, hvis den en dag ikke fandtes mere. Det var begyndelsen til den 2½ år lange rejse, som processen med at skabe HIMMELBÅREN har været.”

Møder med mennesker

Helga Rosenfeldt-Olsen har en baggrund indenfor både scenekunst og antropologi, og hendes værker er altid funderet i en meget lang researchfase drevet af stor passion:

“Jeg bliver helt forgabt i de temaer, jeg kaster mig over. Det bliver nærmest en besættelse, eller måske er nyforelskelse et bedre ord. En del af min research går ud på at snakke med mennesker, både faglige og personlige kilder. Fugle er jo noget, som utroligt mange er passionerede omkring. Og når først der er passion, er det ikke svært at få en god samtale i gang.

Passion er en af de ting, jeg elsker allermest ved os mennesker. Det er både fascinerende, smukt og så utroligt morsomt og menneskeligt. Det er jo fantastisk at møde et glimt i øjet, når der fortælles om, hvordan en perleugle har fået David og Hanne fra Bornholm til at hoppe lykkeligt rundt og få tårer i øjnene af glæde. En vigtig del for mig er at holde værket åbent, så det bliver formet af det, vi opdager undervejs i research-processen.”

Møder med fugle

I processen om HIMMELBÅREN var udgangspunktet: “Hvad hvis fuglene forsvandt” – men Helga Rosenfeldt-Olsen fandt undervejs i samtalerne ud af, at det var en forkert præmis:

“Fuglene har været her længe før os – og de skal nok overleve os. Så det har i virkeligheden mere handlet om at bearbejde, at vi mennesker måske ikke kommer til at være her i fremtiden. Det, kombineret med den viden, jeg har fået om fuglenes fysiologiske formåen, har skabt en enorm ydmyghed overfor de bevingede væsner.

Den ydmyghed vil jeg gerne give videre med værket. Processen har givet så mange store oplevelser – både i mødet med mennesker og fugle. Jeg interviewede bl.a. antropolog Cecilie Rubow, som i sin bog, Indendørsmenneskets natur, fortæller hvordan fuglefolket har lært hende at se. Og den oplevelse kan jeg virkelig genkende.

Jeg oplever, at når jeg fordyber mig i noget, så forstørrer jeg også min oplevelse af verden. Når det, der før var et lille stykke grønt, forvandler sig til en hel verden af planter. Eller når “fuglesang” forvandler sig til lærke, sangdrossel og rødhals. Det at blive opmærksom – og kunne genkende – udvider min måde at være aktivt tilstede i verden på. Mit blik er helt anderledes, når jeg kører gennem landskabet nu og ser fugle, for blikket ved og forstår mere om, hvad det kigger på.”

Den kollektive kraft

Wunschmachine flyttede til Faxe kommune med Helga Rosenfeldt-Olsen i 2018, og det ændrede hendes tilgang til det kunstneriske arbejde:

“Siden dengang har et spændende udgangspunkt for det kunstneriske virke været, hvordan jeg kan skabe scenekunst, der for mange nok vil defineres som smalt, og gøre det folkeligt, så folk i mit nærområde vil gå i teatret. Det har været et spændende udgangspunkt og har ført til både værker om knallerter og kirkegårde.”

HIMMELBÅREN er skabt med et dygtigt kunstnerisk hold, men også gennem inddragelse af lokale borgere fortæller Helga Rosenfeldt-Olsen:

“Det er enormt dygtige og inspirerende mennesker, der er en del af holdet. Der var langt fra ideen på papiret til manifestationen, og det har været ret magisk at se, hvordan værket lige så langsomt spirer og vokser frem af det engagement, som alle har lagt i det. Det er virkelig en af de ting, jeg elsker ved teatret – den kollektive kraft.

I arbejdet med HIMMELBÅREN arbejdede Helga Rosenfeldt-Olsen med at åbne processen og være inkluderende og afsøgende i lokalområdet helt fra begyndelsen:

“Jeg startede med at lave en slags indsamlingsinstallation, hvor jeg, sammen med scenograf Sigrid Astrup afprøvede en idé, jeg havde til den første del af forestillingen. Publikum bliver inviteret ind i telte, for – som fugle – at ligge i en rede og blive udruget. Den installation satte jeg op forskellige steder i lokalområdet, hvor folk kunne komme og prøve oplevelsen. Samtidig havde jeg min lydoptager med, så jeg kunne indsamle fugle-fortællinger fra folk.”

Kor og fuglesang

Jeg har også lavet gratis kor- og bevægelsesworkshops i mine nærområder sammen med korleder og solist Nini Julia Bang, fordi værket jeg skaber er interaktivt. Det arbejder med at involvere publikum, både gennem sang og bevægelse, og jeg havde ingen ide om, hvordan man for eksempel skaber et interaktivt korværk. Så det har været en åben undersøgelse sammen med dem, der dukkede op til workshops – og selvfølgelig mine meget dygtige samarbejdspartnere.

Bl.a. har komponist, Niels Bjerg, skabt nogle fantastiske korværker inspireret af fuglesang med den præmis, at værkerne skal kunne synges både af et professionelt kor og lokale amatører – og åbne sig, så publikum kan synge ind i dem. Jeg husker for eksempel en åben workshop, hvor Niels præsenterede første udkast til korværket. Jeg synes, der var noget virkelig rørende i, at første gang korværket blev sunget i verden, var med en lille gruppe af tilfældige mennesker, der havde fundet vej til en gratis korworkshop i Vordingborg, en grå fredag i november. Det føltes betydningsfuldt.

Når værket spiller på de seks forskellige locations I WunschMachines nærområde, medvirker lokale borgere i forestillingen i et fuglekor. Jeg arbejder ofte med at involvere mennesker i mine værker. Jeg har før arbejdet med dem som kroppe i landskabet eller som optagede stemmer, som man hører som en del af værket. I HIMMELBÅREN har jeg ønsket at involvere mennesker som stemmer i kor-værket.”

Helga Rosenfeldt-Olsen fortæller også, at den måde at strække processen på bidrager til at udbrede fortællingen om forestillingen. De medvirkende bliver med-ambassadører, der deler budskabet i deres lokalområder.

Shamanisme i dramaturgien

Forestillingens metode og dramaturgi er inspireret af “sejd-ritualet”. Det er en gammel nordisk shamanistisk praksis, som Helga Rosenfeldt-Olsen praktiserer, hvor man rejser på sang. Værkets dramaturgi er bundet op på forskellige elementer fra sejden:

“Ritualet har jeg taget i brug, fordi jeg tænker, at teatret i sin reneste form, er ritualet. Et fælles rum som vi, som er sammen, lader med betydning i kraft af vores fælles handlinger. Et rum, hvor vi skaber magi og åbner for muligheden for transformation. Vi har også arbejdet med myten som form, og dramatiker Alexandra Moltke har skabt en fantastisk moderne myte til forestillingen.

Myten handler om en kvinde, der ønsker at forvandle sig til fugl. Værket handler om transformation og forvandling. Jeg tror, vi bliver nødt til at ændre nogle grundlæggende ting i den måde, vi forbruger og er i verden på. Vi bliver nødt til at tilpasse os – forestillingen er en chance for at øve os i dette.”

Verden gennem nye øjne

Endvidere fortæller Helga Rosenfeldt-Olsen, at det handler om at skifte perspektiv:

“Hver gang vi oplever at se verden gennem nogle nye øjne, strækker vi vores evne til at forstå andre, og herved øger det vores empati. Empati er noget, vi skal dyrke. Jeg tror kun, vi kan rykke noget, hvis vi lytter til hinanden og prøver at forstå hinandens udgangspunkt. I mine processer forsøger jeg altid at holde mig åben overfor nye perspektiver og syn på de ting, vi researcher.

Jeg prøver at holde værket åbent. Det er ikke fordi, man kommer ind og oplever en politisk forestilling, der snakker om klimaforandringer. Det er ikke mit job at fortælle andre, hvad de skal føle og mene – kun at præsentere perspektiver.

Arbejdet handler også rigtig meget om at skære ind til benet. Jeg har researchet passioneret, og bag hver handling og sætning ligger der enorm meget betydning lagret. Det vil man ikke nødvendigvis opleve, hvis man kommer og oplever værket, men jeg tror på, at de forskellige lag kan fornemmes, og kan åbne forskellige låger hos forskellige publikummer – alt efter hvilken bagage, de kommer med.”

Naturens teaterrum

På WunschMachines hjemmeside kan man læse, at “Udtrykket lever uden for teatrets vægge og er folkelig avantgarde med et glimt i øjet.” Tendensen omkring det regenerative lever ikke mindst blandt de frie kunstnere, og Helga Rosenfeldt-Olsen fortæller om sin tilgang, der også kan ses som et spor gennem hendes værker:

“Jeg elsker at skabe værker til rum udenfor. Inspirationen til det jeg laver, kommer fra det, der er omkring mig. Det handler om at mærke, hvordan vi er forbundne til vores omgivelser. Det er en bæredygtig og spændende form, hvor vi får så mange gaver af de steder, vi kommer ud til. Vi skal ikke bygge en hel scenografi op. Hvert sted tilføjer sin egen nuance til forestillingen. Jeg kan godt lide at give fokus og tilføje nye betydningslag til velkendte steder, og jeg oplever, at vi indlejrer værkerne i de steder, vi kommer ud.”

Fugle som medspillere

Afslutningsvist fortæller Helga Rosenfeldt-Olsen om fuglenes rolle i stykket:

“I HIMMELBÅREN tænkte jeg, at i en forestilling om fugle skulle der være plads til, at de kunne medvirke – så det blev nødt til at være udenfor. Himlen er blevet det stedsspecifikke i denne forestilling, og i løbet af prøveperioden er jeg blevet berørt så mange gange af den synkronisitet der opstår. Fx når der lige pludselig kredser traner over stedet, vi øver. Eller som tidligere idag, da en enlig svale fløj lige hen over os i den sidste scene.” (Svalerne spiller en meget stor rolle i forestillingen).

I værket er der derfor mulighed for, at de konkrete fugle, der findes de forskellige steder, medvirker, hvis de har lyst. Helga Rosenfeldt-Olsen siger:

“Det kan måske lyde lidt højtflyvende, men jeg føler mig altid beæret, når de dukker op, og jeg oplever faktisk, at de ved, hvad vores projekt går ud på og aktivt går ind i det. Desuden – hvis ikke en forestilling om fugle kan være højtflyvende – hvad kan så?”

Se turneplanen HER.