★★★★★☆ Clear Blue – Totalt godt totalteater

Efter Derude (2024) og Kirstens hævn (2025) afslutter Clear Blue Aarhus Teaters trilogi om virkelighedsflugt og katastrofetanker. Sonja Ferdinands tekst er i kyndige hænder hos de to huskunstnere, instruktør Carolin Oredsson og scenograf Josefine Thornberg-Thorsøe, og resultatet er endnu et forfriskende pletskud fra Studio-scenen.

Vi træder ind i en intimiderende scenografi med klinisk belysning, hvor vil alle bliver placeret på forreste række langs scenerummets vægge. I midten troner et podium af klinker med et toilet placeret i det ene hjørne. På toilettet sidder Mette Døssing med bukserne nede om anklerne og afventer svaret på det vigtigste spørgsmål i hendes liv: Skal jeg være mor? 

Spørgsmål til moderskabet

Sonja Ferdinand har skrevet teksten, og hendes distinkte stil skinner klart igennem. Med et skarpt øje for tilsyneladende banale detaljer i menneskets gøren og laden stiller hun dybsindige spørgsmål til moderskabet og åbner sluserne for en berigende selvreflektion komprimeret i de få minutter, det tager at få svar på en graviditetstest.

Clear Blue er rent dramaturgisk en ganske sindrig konstruktion bestående af en række lag, metalag og narrative nedbrud, men ikke desto mindre fremstår den meget personlige tekst som sammenhængende, klar og alment vedkommende. Ferdinands underfundige og psykologiserende tone er en meget spændende stemme i ny dansk dramatik. Mit bud er, at den inden længe vil opnå en langt større opmærksomhed.

Vedkommende totalteater

Carolin Oredssons dynamiske iscenesættelse pirker konstant til det ubehag, som vi som publikum er konfronteret med fra det øjeblik, vi tager plads i forestillingens hyperintime atmosfære. Der er i bund og grund tale om klassisk totalteater, men brutaliteten i instruktionen sikrer, at rummet konstant sitrer af intensitet og uvished.

Meta- eller hvad nu hvis-laget med Solvej Sonne Horn som hovedpersonens datter – som både er og ikke er – er sikkert og gennemført eksekveret, og den præcise replikinstruktion forløser både tekstens humoristiske potentiale og psykologiske dybde.

Fremragende præstationer

Thorbjørn Hedegaard har i dén grad grebet chancen i sin første sæson i ensemblet på provinsens største teater. I Derude leverede han en indtagende solopræstation, mens han i Clear Blue spiller fuldt register i fortællingens mange bi-karakterer. Om det er som klodens mest intense fødselslæge eller som den børnerige søster med karisma som en gipsvæg. Hedegaard kan det hele lige nu.

Mette Døssing inkarnerer rollen som den personificerede tvivl, og mod slutningen leverer hun en monolog, som må være blandt sæsonens bedste. Skønt hun tydeligvis er ovenpå teksten, falder den lige så famlende, som den er skrevet, og hver en replik udfolder en ny tanke, der virker, som om den opstår i nuet. Det er en levering lige efter mit hjerte. Bravo!

Clear Blue er endnu en fremragende forestilling fra Studio-scenen, som emmer af nerve og nysgerrighed. Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: Aarhus Teater har virkelig fat i noget på deres eksperimenterende scene i kælderen.

LÆS mere om Aarhus Teaters huskunstnerduo her