★★★★☆☆ Tommelise i skøn musikalsk gendigtning

I Odense er H.C. Andersen Festivals i fuld gang. Som en del af årets program er Venteværelset og Den Fynske Operas spritnye gendigtning af eventyret om Tommelise med nykomponeret musik i en virkelig fin operaversion til børn. En forestilling, der sætter fokus på at følge sine drømme.

”Jeg føler mig så ofte alene, for jeg ligner ingen andre i mit liv,” synger sopran Nina Smidth-Brewer med sin rene, lyse stemme. Hun er iført lyserødt tøj fra top til tå med skjorte, blazer, slips og tylskørt i samme yndige pastelnuance. Dertil en pjusket, korngul pageparyk og et par tykbundede, sorte støvler.

Således ser Tommelise ud i Rikke Frigast Jakobsens iscenesættelse for Venteværelset og Den Fynske Opera. En forestilling for børn fra 7 år, der på samme tid er tro mod H.C. Andersens eventyr og har en snert af noget nutidigt.

Poetisk blomsterunivers

Før forestillingens start får de mange skolebørn i salen forklaret, at vi skal forestille os, at Tommelise er lillebitte. Kun på størrelse med en humlebi eller spidsen af vores tommelfinger. Denne illusion underbygges fint af Katrine Gjerdings scenografi, der har noget poetisk over sig, som var den illustrationer i en gammel eventyrbog.

Kæmpestore blomster rejser sig over sangerne på begge sider af scenen. Bagvæggen er dækket af blomster og græsser i flere meters højde. Gulvet er grønt og pletvist dækket af mos og små forhøjninger, som blandt andet fungerer som åkandeblade. De fire musikere, Maria Lundbak, Nanna Treu, Arsema Asghodom og Ida Nørby, spiller fra scenen iført grønne kostumer, der får dem til at fremstå som en del af den natur, Tommelise bevæger sig ud i.

Josefine Weber Hansens nykomponerede musik er perlende, let og fin. Her er genkendelige lyde som af sværme af insekter, fuglekvidder og bidende frost. Stemningsskabende og i god balance med fortællingen og de tre dygtigere sangere. De fire musikere indtager også små og større roller gennem fortællingen. Fx Maria Lundbaks obo-spillende svale, som jo er en vigtig karakter i fortællingen.

Mod til at drømme

Iscenesættelsen er et rigtigt eventyr. Historien om en lillebitte pige, der føler sig ensom, fordi ingen andre er som hende. ”Jeg ligner et insekt med menneskelemmer,” synger Smidth-Brewers Tommelise, mens hun demonstrativt vrikker med sine fingre, som for at understrege sin pointe.

Men selvom hun aldrig har mødt en, så drømmer hun om at finde nogen, der ligner hende. Derfor drager hun hjemmefra – ud i verden. Hun bevæger sig gennem fremmed terræn, hvor hun møder forskellige dyr, der alle ser noget i hende, de tiltrækkes af. Og netop det med at turde håbe, at turde jagte sine drømme, er en fin rød tråd gennem hele iscenesættelsen, der dog også tør gå ind i både de svære og de muntre følelser.

Sjove dyr og sære ægteskabstilbud

Stephen Yeseta og Jakob Bloch Jespersen indtager størstedelen af de mange roller som dyr, Tommelise møder på sin vej. Bloch Jespersen med sin dybe basstemme er både skønt kvækkende som tudsemor, der gerne vil have hende til at ægte sin søn. Charmerende som den kække Oldenborre, der synes godt om hende – lige indtil hans venner siger ham imod. Og han er aristokratisk-elegant som den blinde muldvarp, der gerne selv vil giftes med den lille pige, fordi hun dufter så skønt.

Stephen Yesetas lyse kontratenor passer perfekt til både den venlige markmus, som redder Tommelise fra vinterkulden og den lyserøde, bevingede alf, som hun endelig møder til sidst. Det første væsen, hun har truffet, som ligner hende selv. For ligesom i Andersens eventyr finder hun til sidst sine drømmes længsler.

Venteværelset og Den Fynske Opera har med Tommelise formået at skabe en virkelig velfungerende, musikalsk gendigtning af H.C. Andersens eventyr. Forestillingen er både underholdende og en god introduktion til operagenren for alle de børn, der ikke har oplevet den før.