THE SANJAY SHAH SHITSHOW – demokrati kræver indsigt og stillingtagen til svindel

Når forestillingen THE SANJAY SHAH SHITSHOW indtager landets scener fra den 24. september 2025 kaster den ikke alene lys over den største økonomiske skandale i Danmark. Den inviterer også publikum til at stille spørgsmål til markante, vidende stemmer. Det skriver Bülow Kommunikation i en pressemeddelelse – og ISCENE har spurgt Ina-Miriam Rosenbaum ind til formatet.

THE SANJAY SHAH SHITSHOWs premiere og første spilleperiode kan opleves på Folketeatrets Turnéscene på Hvidkildevej. Derefter på Danmarksturné. Forestillingen dækker den verserende udbytteskandalesag mod den britisk-indiske forretningsmand Sanjay Shah. Forestillingen er dermed et kunstnerisk bidrag til en større samtale om tillid, kontrol, moral og sammenhængen mellem finansverden, erhvervsliv, det politiske system og SKAT.

THE SANJAY SHAH SHITSHOW stiller de spørgsmål, retten aldrig fik svar på, og giver publikum stof til eftertanke, når de møder en lang række politikere, journalister og erhvervsfolk i løbet af de mange forestillinger. Bag forestillingen og de tilhørerende aftertalks står Off Off/Produktion ved skuespiller, instruktør og producent Ina-Miriam Rosenbaum. Hun insisterer på at bruge scenekunsten til at skabe nye samtaler mellem mennesker baseret på viden, perspektiver og indsigter, de sammen har fået i teatersalen. 

Om The Sanjay Shah Shitshow 

Sanjay Shah sigtet og dømt for at have svindlet de danske skatteborgere for over 9 milliarder kroner. Men sagen om svindel med refusion af udbytteskatten og de hemmelige aktionærer går længere tilbage. Så langt, at vi faktisk ikke ved, hvor mange penge, vi er blevet svindlet for.

Men hej, hvad gør det, at man snyder en lille smule, når ingen opdager det – gør alle ikke det?

The Sanjay Shah Shitshow skildrer en tragikomisk historie om vores tillid til SKAT. Den aktuelle udbytteskandalesag bliver med rytme og musik skubbet frem af trommeslager og komponist, Emil de Waal, men Ina-Miriam Rosenbaum spiller alle rollerne på scenen. I et mix af musik, satire, stand-up, drama og dokumentarisme er hun medarbejderne i SKAT, de udenlandske aktionærer, de danske politikere og embedsmænd og ikke mindst Sanjay Shah.

Optaget af demokratiets tilstand

Ina-Miriam Rosenbaum er kendt for sit politiske teater og har en god næse for et godt teaterdrama: “Snyd og svindel – det er altid godt dramatisk stof, ikke? Og når det er Statskassen – altså du og jeg – der er blevet svindlet for milliarder af vores skattekroner, så ligger der et oplagt drama, som vi alle kan se os selv i. Eller kan vi?” For som hun siger, er det afgørende for et demokrati, om borgerne gives fuld indsigt:

“Det er fundamentalt, at vores demokrati er afhængig af, om borgerne får nuanceret information om de fuck-ups, gode og dårlige beslutninger, som politikerne laver i metermål. Det er det, der er med til at kvalificere os til at stemme. Jeg er optaget af demokratiets tilstand og mediernes formidling. Mit kunstneriske projekt er drevet af at undersøge, hvordan scenekunsten kan være med til at nuancere og komplementere den formidling, som jeg ikke altid synes, er fyldestgørende – for nu at udtrykke det mildt.”

Ina-Miriam Rosenbaum fortæller, at i sagen om svindleren Sanjay Shah, som kom frem i 2015, stod der en rystet skatteminister og fortalte, at ingen vidste, hvad der var foregået: “Var det mon dårlig ledelse i SKAT, fodsslæbende medarbejdere, der havde ladet pengene fosse ud af statskassen? Politikerne satte en prop i, svindlerne skulle retsforfølges og milliarderne tilbage i statskassen. Det er jo alt sammen udmærket, men hvad handlede denne sag egentlig om?” funderer Ina-Miriam Rosenbaum.

En kvinde i centrum

Ina-Miriam Rosenbaum har i en årrække haft dialog med undersøgende journalister, der med deres faglighed og research har støttet og valideret hendes arbejde, fortæller hun. En af dem udgav først en podcast og i 2019 en bog om svindelsagen: “Her gik han tilbage i tiden før Sanjay Shah og fortalte om et presset SKAT uden muligheder for at kontrollere, om man udbetalte penge til de rigtige. Om bankernes aktive medvirken til svindel, om erhvervslivets muligheder for at skjule for SKAT, hvad de ejer af aktier. Og om et Skatteministerium, hvis politik dikteres af banker og erhvervsliv.”

Helt centralt i historien stod en kvinde, en leder i SKAT, der i årevis havde forsøgt at råbe politikerne op og få bankerne til at ændre procedure, så risikoen for svindel kunne reduceres, fortæller hun videre:

“Nu har jeg i flere år sat et galleri af mænd med magt på scenen. Der har ikke været mange kvinder i de historier, men det var der her. Gennem hendes fortælling og flere journalisters enorme research, kunne jeg skimte konturen af en forestilling om noget så diffust som SKAT. Om forholdet mellem politikere, banker og erhvervsliv og det underliggende spørgsmål om, hvordan vi som borgere stiller os til balancen mellem tillid og kontrol. Hvordan gør man det underholdende og vedkommende?”

SKAT som stand-up.

Ina-Miriam Rosenbaums teatermakker og dialogpartner gennem 47 år, skuespiller og dramatiker Kristian Halken, og hendes mangeårige samarbejdspartner scenograf og videodesigner, Signe Krogh, blev en del af det kunstneriske hold. “Kristian er en fremragende dramatiker og en original humorist, der kan skabe en scenisk form, som kan rumme både teknikaliteter og virkelighedens absurditeter. Signe er eminent til at skabe et overraskende og visuelt univers, der kan rumme både drama, dokumentarisme, tal og paragraffer,” fortæller hun.

Herfra tog det kunstneriske koncept form: “Vi var enige om, at stand-up genren skulle være det sceniske udgangspunkt, så jeg kunne skifte mellem mit alter ego I-M Rosenbaum og de mange karakterer, der bærer historien gennem årene – lige fra kvinden i SKAT til Sanjay himself.

Med det første udkast i hånden gik det op for mig, at jeg var nødt til at have en puls, en dynamisk motor på scenen, fordi der så mange tal og ord. Derfor spurgte jeg den virtuose trommeslager, Emil de Waal, om han ville være min medspiller. Det er til akkompagnement af hans trommer, lyde og tracks, at vi stiller spørgsmålet: Hey! Hvad gør det, at man snyder en lille smule, når ingen ser det. Gør vi ikke alle det?”

Et teater forfører – gør politik?

Hvad har et teater tilfælles med en retssal og en politisk arena, der kan bidrage til at perspektivere etik og moral i vores demokrati? “Alle tre steder er rum for grundig forberedelse og tolkninger. Ingen af stederne er der et matematisk facit. Styrken i teaterrummet er, at skuespillere kan gestalte de underliggende følelser og tolke motiverne på samme tid, som de mulige hændelser kan udspille sig. Vi kan også tillade os at forstørre, understrege og skarpvinkle,” mener Ina-Miriam Rosenbaum.

Hun mener dermed, at teaterrummet kan medvirke til at inspirere til selv at tage stilling: “I både et teater, en retssal og en politisk arena bliver der manipuleret med tilskuerne. Men i teatret er det selve præmissen, når du indløser billet. Du bliver forført. Punktum. Men i modsætning til de to andre rum, så har vi ikke som formål at få folk til at føle/tænke noget bestemt. Tværtimod.

Jeg vægter at vinkle så skarpt, at man som publikum kommer i tvivl, bliver nysgerrig, må hjem og læse mere og selv vælge sin tolkning og holdning. Jeg mener, at det er fuldstændig fundamentalt for et demokratis overlevelse, at hvert enkelt menneske kan søge indsigt og selv tage stilling. Teatret er et genialt rum til at inspirere til denne proces, ligegyldigt om det er Shakespeare eller nyskreven dramatik.”

Kunsten åbner rum for refleksion

Kan kunsten åbne for en anden form for refleksion og erkendelse end medierne fx? Ina-Miriam Rosenbaum oplever, at det netop er teaterrummet, der evner at folde den demokratiske samtale ud:” Jeg har i forlængelse af mine forestillinger gerne aftertalks, hvor jeg inviterer politikere, journalister, filosoffer og andre gæster på scenen med en vinkel på forestillingens tema til en dialog med en moderator og publikum.

Det er min klare oplevelse, at mennesker, der lige har fået en fælles kunstnerisk oplevelse, taler med større respekt, refleksion og lydhørhed ind i et rum af modsatrettede holdninger. Og jeg understreger lige – vores publikum mener ikke det samme! Det er nemlig tit det, jeg bliver beskyldt for; “du spiller for de indviede”. Men det er beviseligt ikke tilfældet, og jeg betragter det som doven argumentation for ikke at tage scenekunsten alvorlig. 

I forlængelse af flere forestillinger på THE SANJAY SHAH SHITSHOW får vi blandt andet besøg af forestillingens heltinde, kvinden fra SKAT Lisbeth Rømer, tidligere skatteminister Karsten Lauritzen og af mange af de journalister, der har fulgt og skrevet om sagen.

Jeg oplever faktisk, at det er i teaterrummet, at det vi hele tiden efterlyser; den demokratiske samtale folder sig ud,” fortæller Ina-Miriam Rosenbaum afslutningsvist.