Horsens Teaterfestivals Ung på vej: “Det er ekstremt vigtigt at børn og unge får medbestemmelse”

Horsens Teaterfestivals vækstlagsinitiativ Ung på vej præsenterer mindst seks forskellige forestillinger og installationer skabt af og med unge direkte til andre unge i Kulturcentret FÆNGSLET. ISCENE har spurgt to af de unge om betydningen af teaterfællesskaber og et ungt blik, der kan bistå de voksne med at folde de vigtige temaer i ungdommen ud.

I år fylder Horsens Teaterfestival 40 år, og festivalen har for længst slået sig fast med et stort og alsidigt program for børn og unge af høj kvalitet. Som der står på hjemmesiden: “Scenekunsten er et fællesskab, der inviterer børn ind i den demokratiske samtale, som kunsten er en del af.” Og det er mere end det, for de unge er også afsendere på programlægning, ansvarlige for gennemførelse og optrædende i forestillinger.

Magne Gammelgaard har tidligere siddet i festivalens ungedramatugiat og er nu en af de spillestedansvarlige på scenerne i Kulturcentret FÆNGSLET. Han fortæller om vigtigheden af teaterfællesskaber for unge. Natasha Riisom Lund er en af de unge, der skal optræde med Limfjordsteatrets Akademi for Scenekunst i forestillingen ESCAPE ROOM og fortæller om at arbejde med vigtige temaer, der resonerer hos andre unge.

Unges indflydelse

I løbet af Magne Gammelgaards tid i ungedramaturgiatet har han fået et stort indblik i børne-og ungeforestillinger – og hvad der virker og ikke virker. Det foregik ved, at de mødtes én gang over 2-3 dage på Aprilfestivalen og tog ud og så en masse forestillinger i grupper – typisk 5-6 om dagen. Undervejs i weekenden drøftede de forestillingerne:

“Vi var organiseret i en form for ungdomsbestyrelse under Dramaturgiatet, og vores primære opgave var at udvælge to forestillinger, der skulle spille på Horsens Teaterfestival det følgende efterår. Strukturen var meget flad, og vi havde en åben diskussion i plenum. Først i Ungedramaturgiatet, hvorefter vi skulle præsentere/pitche de forestillinger, vi endte med at vælge til Dramaturgiatet på et bestyrelsesmøde i slutningen af weekenden,” fortæller han.

Ungedramaturgiatet var godt på flere måder: “For det første var det meget stort, at ens ord havde lov og ret og betød noget – det oplever man meget sjældent som ung. Typisk har man ikke indflydelse på synderligt meget som ung, og da slet ikke etablerede organisationer, foreninger eller festivaler. Man bliver nok først og fremmest set som billig (oftest gratis) arbejdskraft,” siger Magne Gammegaard.

Han synes også synes, det var fedt at være en del af et teaterfællesskab, eftersom han selv er vokset op i en lille by i Sønderjylland. Der var der stort fokus på fodbold, håndbold og andre frivilligt drevet idrætsforeninger, men meget langt mellem teatermiljøer for unge. Nu er han en af de unge, der har stor indsigt i børne/ungeforestillinger skabt af voksne – og i forestillinger skabt af unge selv.

Voksnes tilgange til børneteater

“Jeg har virkelig set meget ekstremt godt børne- og ungeteater, der rammer en tendens, en tematik eller et format, som er nytænkende og originalt, og som fanger målgruppen. Og generelt synes jeg, at børne- og ungdomsteater i Danmark er af meget høj kvalitet. Fælles for de teaterstykker er, at der står folk bag, der enten selv har børn/unge i deres liv eller virkelig har lavet en grundig research og evt. allieret sig med børn og unge i tilblivelsen af værket,” siger han.

Om de stykker, hvor børn/unge selv indgår på aktørlisten, siger Magne Gammelgaard: “Jeg ser en kæmpe stor værdi i, at børn og unge får et talerør, og at der investeres og udvikles på teaterfælleskaber for netop denne målgruppe. Vækstlagene er for mange unge starten på et liv inden for den kulturelle branche, hvor man udvikler sig selv, sine evner og kompetencer. Det givet et kæmpe selvtillidsboost, så man tør tro på, at man selv kan skabe sig en fremtid inden for teater. 

Jeg savnede selv at have andre unge at spejle mig i dengang. At kunne have været en del af ungdomsteatre/skoler, skrive og skabe forestillinger inden for emner/problemstillinger, der fyldte meget. Jeg har selv spillet meget teater som ung, men det har været af mere populistisk karakter – på et lille lokalt drevet teater med et stærkt overtal af voksne. Det var også de voksne, der både skrev og opsatte forestillingerne – og gerne de samme forestillinger år efter år,” mindes Magne Gammelgaard.

Misforståede og oversete temaer

Det er ikke altid, de voksne rammer plet, når de skal skrive og iscenesætte teater for børn og unge, der er unge i deres egen tid: “De temaer voksne oftest misforstår eller overser er fx. mental sundhed som psykisk sygdom og diagnosetilvækst, sociale medier, kærlighed og dating i 2025, sociale klasser, seksualitet, kønsidentitet, krop og køn, globalisering og klimaforandringer, mener Magne Gammelgaard.

“Nogle af de børne- og ungdomsforestillinger, der rammer allermest skævt, bærer ofte præg af at være voksne, som mere eller mindre gætter på, hvad der er essentielt i en ung målgruppes liv,” fortsætter han. “Det kan fx være meget boomeragtige tilgange til sociale medier, teaterstykker, der nærmest bliver belærende/opdragende eller decideret moraliserende.

Andre gange er det stereotype fremstillinger med udgangspunkt i skolegårdsdramaer og -konflikter, som måske fandtes på skuespillernes egen tid, men er langt fra den virkelighed, der finder sted i 2025. Netop derfor synes jeg, at det er ekstremt vigtigt, at børn og unge får medbestemmelse og ikke bare får lov til at vælge indhold og formater, men også kan influere på forestillinger under deres tilblivelse.”

Ung på vej 2025

I år er TværGK – Tværkunstnerisk Grundkursus fra Esbjerg Kulturskole med for første gang. De præsenterer VELKOMMEN HJEM, som er syv uddrag af tværæstetiske totalinstallationer, der handler om identitet, tilhørsforhold og forholdet til begrebet hjem. De unge fra Dansestudiets Danseuddannelse viser forestillingen (U)MULIGT, der handler om de normer, vi omgiver os med – både selvskabte og pålagte.

Syv unge fra Scene N har skabt forestillingen Angst, der handler om alt fra barndomsangst til angst for klimaændringer og magtfulde mænd i en ustabil verden. Den udfolder symptomenerne i krop, lyd og billeder. EN GUIDE TIL VERDENS BEDSTE VENINDER er et scenisk foredrag af elever fra Talent VKG under Teater V. Venindeeksperter guider publikum til, hvordan man gebærder sig som verdens bedste veninder.

SLIPSEDYRENE af elever fra Teatret Komediehusets teaterskole laver en fysisk og tragikomisk kontorfarce om nutidens, evt. fremtidens storkontorer og dets hierarkiske rollefordelinger og ritualer. ESCAPE ROOM er en forestilling af Limfjordsteatrets Talentakademi, der ser på pigeværelset som stedet, hvor både de konkrete rutiner og de mere uhåndgribelige skjulte liv udfolder sig.

Temaerne kredser dermed om identitet, fællesskab, normer og angst, som netop var nogle af de temaer Magne Gammelgaard fremhævede som særligt oversete eller misforståede af voksne. Limfjordsteatrets Akademi for Scenekunst kalder fx deres forestilling for: “En kærlig hyldest til ungdommens kaotiske skønhed.” Alle har en mening om, hvem pigen på værelset er, hvad hun laver og hvorfor. De ved tilsyneladende meget mere om hende, end hun selv gør. Eller også opfinder de hypoteser for at forklare det hele, skriver de.

Følelse af identifikation

Natasha Riisom Lund, der er med i ESCAPE ROOM, mener temaerne er vigtige for unge lige nu: “Det er vigtigt, at de unge ved, at de ikke er alene med deres tanker og problemer, men at langt de fleste unge går og bøvler med de samme ting i forskellige grader.” Som Magne Gammelgaard også påpeger, mener Natasha Risum Lund, at et ungt blik er med til at sikre, at temaerne resonerer hos målgruppen:

“Vores overvejelser har været, at vi selv har været med til at skrive manuskriptet, så mange af de ting, der bliver snakket om i stykket er noget, vi selv enten har tænkt over, har oplevet eller har hørt fra andre unge.”

Et værk, der er skabt fra ung til ung har en fordel, fortsætter hun: “Det kan give en bedre følelse af identifikation, altså det er nemmere for unge at kunne sætte sig ind i et stykke lavet af andre unge end af voksne, som måske har glemt, hvordan det er at være ung. Udover det, så er det også mere relevant for de unge at opleve et stykke fra andre unge om unge, fordi vi netop selv enten lige har gennemgået de her problemer – eller stadig er i gang med at gå igennem de her problemer,” understreger Natasha Riisom Lund.

Ungdomskulturlaboratorium

Om ESCAPEROOM står der i programmet: “Det er både den hule, som hun flygter til, når verden omkring er for meget, og det bur hun vil flygte fra, når hun selv er for meget for sig selv… Glasværelset udstiller alle hendes handlinger for alles blikke og fortolkninger…Hver enkelt vejrtrækning skjuler et skrøbeligt univers af drømme, frygt, begær, erindring, som ingen andre har fuld adgang til – og som man måske hellere skulle beundre end prøve at forklare.” En tekst, der i sig selv synes at rumme en stor bid af en ungekultur.

Lærer for holdet, Pierangelo Pompa siger: “Første års forestilling er det typisk mig, der står for og instruerer. Og det er det, som vi skal vise i Horsens. Jeg plejer at skabe en ramme, hvor eleverne kan devise en original forestilling sammen med mig, som for størstedelen er baseret på tekster, emner og iscenesættelse, de selv har udviklet. Selvfølgelig beholder jeg instruktørrollen, men altid med udgangspunkt i deres inputs.”

Pierangelo Pompa plejer at definere processerne som et “ungdomskulturlaboratorium: “Vi prøver at dykke ned i deres egne visioner og livsopfattelser, og vi får dem til at interagere med nogle af mine kunstneriske ideer. Afgangsforestillingen er typisk baseret på et originalt manuskript, skabt af en professionel dramatiker. Det er en ekstremt ambitiøs skuespiluddannelse,” uddyber han.

Ungefællesskaber indenfor teater

Magne Gammelgaards rolle, som spillestedsansvarlig på FÆNGLET, skal primært understøtte frivillige højskoleelever fra Rødkilde Højskole: “Vi skal sætte dem ind i deres ansvarsopgaver og sikre, at de også får nogle fede dage som frivillige på festivalen. Højskoleeleverne hjælper teatrene med get-in/get-out, at tjekke billetter, lukke publikum ind og hjælper gæsterne med at finde vej.” Adspurgt, om han synes, der generelt er plads til fællesskaber på unges egne præmisser, siger han:

“Som nævnt er der meget få fællesskaber inden for teaterverdenen, hvis man sammenligner med fx antallet af idrætsforeninger. Derudover er der lidt en tendens til, at teater, især når det er udført af børn og unge, bliver anset for at være gøglet. Det er noget man kortvarigt – og på et meget uprofessionelt plan – stifter bekendtskab med i en skolekomedie, musical eller lignende. Det er et meget smalt og unuanceret syn på, hvad teaterverdenen kan og har at byde på.

Det er også mit klare indtryk, at funding og frivilligkræfter på ingen måder hænger på træerne inden for teaterverdenen, sammenlignet med mange lokale sportsforeninger, hvor man i de fleste lokalsamfund ser en markant større opbakning,” afslutter Magne Gammelgaard. Ung på vej er derfor et vigtigt og gennemprøvet aspekt af Horsens Teaterfestival, der sætter unges temaer, fællesskaber og indflydelse på en vigtig dagsorden.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Horsens Teaterfestival med fuld redaktionel frihed for ISCENE.