★★★★☆☆ Alice i Eventyrland – Eventyrteatrets børn er i en liga for sig

Der er fokus på fantasien og kreativiteten i Silas Holsts underholdende og stærkt omskrevne version af Alice i Eventyrland, som Eventyrteatrets eventyrlige børn og unge lige nu spiller i Glassalen i Tivoli.

Det er en tid, hvor der synes at stå skrevet Silas Holst på snart sagt den halve scenekunstbranche. Han er her og der og alle vegne.

Det er selvfølgelig bare en følelse, men det er tilsyneladende en følelse, som Silas Holst selv deler. I hvert fald har han skrevet en lille, selvironisk replik ind i Eventyrteatrets forestilling Alice i Eventyrland om, at ”ham der Silas Holst fra Vild Med Dans” nu også laver teater i Tivoli.

Og dét er jo sandt. Tidligere på året tiltrådte han som Eventyrteatrets kunstneriske leder. Og Alice i Eventyrland kan næsten ligne et svendestykke, hvor han både skriver manuskript, instruerer og koreograferer. Det virker som noget af en mundfuld, men som tidligere ”eventyrbarn” må han jo forventes at vide, hvad han går ind til.

Overvældende koreografier

Det er meget ansvar for en produktion at placere på ét menneske. Det hele står og falder med Silas Holst. Men heldigvis: Det står. Sandelig.

Først og fremmest må man bare tage hatten af for koreografen Silas Holst. Hvad han kan få voksne og erfarne dansere til at præstere i professionelle musicals er i forvejen imponerende, men at han også kan få børn – også de små og mellemstore – til at fremstå så showstærk, er overvældende.

Som manuskriptforfatter og instruktør er Silas Holst overordnet set også kommet rigtig godt afsted med sin version af Alice i Eventyrland. Dramaturgien er kreativt skruet sammen og fremhæver budskabet om kreativ tænkning. Og manuskriptet er flere steder aldeles humoristisk, hvilket de medvirkende også forløser godt.

Eventyrlighed i en liga for sig

Iscenesættelsen fungerer også i store træk, men der bliver perioder – særligt i sidste del af forestillingen – hvor tempoet og spændingen daler lidt for meget. Til gengæld bliver hele Glassalen udnyttet flot af de mange medvirkende, hvilket er et kæmpe hit hos publikum.

Eventyrteatret lover eventyrlighed, og det er et løfte, de holder. Kirsten Brink står bag det scenografiske udtryk, og Christine Brincker står bag de voldsomt smukke og dragende kostumerne, og tilsammen bliver det visuelle decideret magisk. Komponist Stuart Goodstein har dertil skabt en lydkulisse, der musikalsk understøtter eventyrligheden.

Dermed bliver helhedsindtrykket trods et par træge passager ganske godt. Og sammenlignet med andet amatør- eller semiprofessionelt teater, der har børn og unge på scenen, beviser Eventyrteatret her at være i en liga for sig.

Meget frit efter Lewis Carroll

Er det en Alice i Eventyrland , der helt lever op til forlæggets kompleksitet? Slet ikke. Den er måske endda lidt for omskrevet til at kunne bære Lewis Carrolls originale titel.

Men denne simplificerede version er på flere måder mere tilgængelig for sit publikum, der jo i høj grad består af børnefamilier. Og derfor kan den i høj grad anbefales i forbindelse med familiens efterårsbesøg i Tivoli.

Forestillingstrailer