★★★☆☆☆ Teaterforestillingen Se! minder om børnefjernsyn i 1980’erne

I september havde TeaterBLIK premiere på deres nyeste forestilling for de 0-5-årige. Se! rummer mange fine ideer og inspiration til lege, men som teateroplevelse er den en anelse bedaget.

Gertrud Exner fra TeaterBLIK har i de seneste år skabt flere virkelig vellykkede, musikalske teaterforestillinger for den yngste målgruppe, som fx den Reumert-nominerede Stedsans. Derfor var mine forventninger måske også høje, da jeg sammen med en masse småbørn og deres forældre skulle opleve Se! på Horsens Teaterfestival.

Enkel scenografi og fin musik

Gertrud Exner står midt på gulvet blandt en række små, hvide kuber, der – som scenografien i det hele taget – spiller en vigtig rolle i Lisa Becker og Catherine Sombsthays iscenesættelse. Bagerst på gulvet er placeret en stor, hvid kasse med små låger i, som Exner senere gemmer sig bag og titter frem igennem på en måde, der leder mine tanker mod Jannie Faurschou i børneprogrammet Et lille øjeblik på DR i 1980’erne.

Lyden af jazzet musik med klaver og blæser strømmer fra nogle af de små kuber på gulvet, som viser sig at være højtalere. Claus Carlsens musik er stemningsfuld, men også diskret som bagtæppe for det, Exner foretager sig på scenen.

Indimellem spiller musikken dog en mere direkte rolle. Både når Exner samler en af de små højtalere op og presser den mod maven, så lyden dæmpes. Eller når hun senere i forestillingen selv nynner små melodistykker, som ikke er ulig Aske Bentzons titelmelodi til Bamses billedbog.

Optiske illusioner uden egentlig sammenhæng

I Se! benytter Gertrud Exner sig af en række sjove påfund, som skaber fine, små tableauer og optiske illusioner. En gul, firkantet plade drejes hastigt rundt, så den – set forfra – næsten ligner en rund sol. For enden af en snor hænger en lille papskive med en stregtegning af en pige i gul kjole. Når den snurres omkring skabes en illusion af, at pigen hopper og svinger armene. Når Exner tilføjer små lyde og volapyksnak med lys stemme er det næsten, som om pigen bringes til live.

Skjult bag den store, hvide kasse udfører Exner diverse påfund. De små låger åbnes og afslører en hånd, en fod, et par øjne. En lille, sort magnet danser omkring på kassens forside, hvor den forsøger at undgå at blive indfanget af de hænder, der dukker frem fra lågerne.

Rent scenografisk bygger alle delene i Se! på enkle tricks, som måske endda kan inspirere børn og voksne til at afprøve noget lignende derhjemme. Det er oldschool kreativitet, som dog ikke helt kan bære at være eneste element i en 30 minutter lang, stort set ordløs teaterforestilling. 

Se forestillingstrailer her.