Populært lige nu

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30. juli under Passage Festival i Helsingør, står Marie Dahl Assembly over for en milepæl. Det...

★★★★☆☆ BornholmerRevyen 2026 favner hele øen

Kyllingemoderen i Almindingen
Annonce

Ud i kulturhusene – scenekunsten må ikke lukke sig om sig selv

Syddjurs Egnsteater arbejder med crossover mellem scenekunst og bredere kulturaktiviteter i syv mindre byer på Djursland: Strikkesalon, kunstneriske foredrag og fællessang med spisning.

Annonce

”Der er meget forskelligt syn på, hvad et teater kan og skal. Det, vi har gang i her, er en crossover, hvor vi understøtter lokale kulturhuse, de frivillige i landdistrikterne, og vi appellerer til en nysgerrighed om scenekunsten,” fortæller Marion Vick.

Hun satte sig i direktørstolen på Syddjurs Egnsteater (SET) for to år siden og har netop modtaget 235.000 kr. fra Spar Nord til en særlig indsats i regionens kulturhuse.

SET I caféen. Foto: David Dezacco.
SET I Caféen. Foto: David Dezacco.

Crossoverprojekter

SET I Caféen bliver søsat i kulturhusene i Mørke, Nimtofte, Knebel, Rønde og Strands som, udover teaterforestillinger, får formaterne RUNDT OM …, fyraftenssang, strikkesalon samt en føljetonjulekalender for de mindste.

Vi opsøger kulturhusene, hvor der er et potentiale i de mange frivillige

”Vi opsøger kulturhusene, hvor der er et potentiale i de mange frivillige. Vi har sammen med dem lavet en frivillighåndbog, som er nem at gå til. Vi kommer ud med indholdet, som lægger sig op ad scenekunsten. De frivillige skal stille med billettører, stå i baren og være med til at bære scenografien ind,” fortsætter Marion Vick.

Annonce

Syddjurs Egnsteater hører til blandt landets mindste egnsteatre og placerer selvsagt deres egenproduktioner rundt i kulturhusene, men med bevillingen fra Spar Nord Fonden kommer der endnu mere.

SET I caféen. Foto: David Dezacco.
SET I Caféen. Foto: David Dezacco.

Sang i mørke

Skuespiller Line Bie Rosenstjerne har været med til at udvikle SET I Caféen og er både vært og leder af de forskellige events.

Annonce

”I formatet RUNDT OM… tager vi udgangspunkt i en af sæsonens forestillinger. Vi har allerede lavet RUNDT OM… Pigen og havet som tog sit afsæt i vores forestilling, Bølgebryder, med historien om Jenny Kammersgaard. Hun var den første, der svømmede over Kattegat og satte den ene verdensrekord efter den anden i en tid, hvor kvinder var bandlyst fra elitesport.

Vi havde inviteret syv kunstnere og eksperter til en associationsrejse

Vi havde inviteret syv kunstnere og eksperter til en associationsrejse, hvor de alle fik 10 minutter til deres indslag,” fortæller Line Bie Rosenstjerne. Hun forklarer, at én ekspert fortalte om Jenny og én fortalte om elitesvømning og en skuespiller spillede en scene fra Bølgebryder.

Den næste RUNDT OM…  bliver om Mennesket og Mørket, og tager udgangspunkt i en ny forestilling: Verden imellem os. Det handler om et venskab, der går helt galt, og hvor personer kan være ubehagelige overfor hinanden, og venskaber kan ende i vold.

”Her tager vi udgangspunkt i det mørke i mennesket. Der kommer blandt andet en sangerinde, der laver en performance og synger i mørke, og vi skal have en præst, der taler om, hvad ondskab er,” siger Line Bie Rosenstjerne.

SET I caféen. Foto: David Dezacco.
SET I Caféen. Foto: David Dezacco.

Strik med farver

RUNDT OM… er tænkt som at lade fingrene glide gennem Lademanns leksikon, hvor både viden og kunst kommer til live.

”Man bliver teaset på en masse ting, og man får lyst til at høre mere, når eksperter og kunstnere giver det ypperste på bare 10 minutter. Vi kan som lokalt teater gå ind og være det kraftcenter, der skaber værdi i lokalsamfundet. Det er en form, hvor de små kulturhuse får besøg af eksperter, som de ellers ikke ville have økonomi til at invitere,” fortæller Marion Vick.

Man bliver teaset på en masse ting, og man får lyst til at høre mere

Et andet af SET I Caféens nye arrangementer er en strikkesalon, som Line Bie Rosenstjerne står for sammen med strikkekunstner Stine Leth.

”Hvis man strikker derhjemme, vil man måske høre podcast eller radio. Her giver vi folk en oplevelse for alle sanser. Jeg laver live-samtaler med gæsterne, og Stine Leth laver en mini-workshop. Derudover er der strikkekunst, en scenekunstnerisk performance og en smagsoplevelse,” fortæller Line Bie Rosenstjerne. Syddjurs Egnsteater har planlagt tre saloner med hver deres farve-tema: Sort i vinter, rødt til 8.marts og grønt længere henne på foråret.

SET I caféen. Foto: David Dezacco.
SET I Caféen. Foto: David Dezacco.

Julekalenderføljeton

Selvfølgelig er der også en julekalender, der aktiverer børnepublikummet på programmet for SET I Caféen. På teatrets hjemmeside og på scenografiske stationer i kulturhusene finder man Alfen Tumle, der ødelægger julemandens store alfabet-bog. Og så er opgaven for børnene at samle bogen igen. Hver dag med et bogstav fra alfabetet.

”Børnene kan fx tegne chokoladejulemand for bogstavet C. De kan tage ned på teatret og hænge tegningerne op i vinduerne, så det udgør juleudsmykningen ud til hovedgaden,” fortæller Line Bie Rosenstjerne. Hun forklarer, at man via QR-koder kan komme til historierne og opgaverne.

Vi er i udgangspunktet analoge og vores tegne-julekalender handler om at tilbyde fordybelse

For Marion Vick er fordybelse og tid noget af det vigtigste: ”Vi er i udgangspunktet analoge og vores tegne-julekalender handler om at tilbyde fordybelse. Som egnsteater er vi kulturskabende og kulturbærende med vores kunst. Vi skal invitere nye mennesker ind ad døren. Med SET I Caféen og julekalenderen møder vi børnepublikummet og deres voksne i et nyt slags fællesskab i de lokale kulturhuse.”

scenet logo

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med SceNet med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Seneste

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas...

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30....

Operastafetten 2 – Vi vil præsentere opera, som har en relevans for det samfund og liv, vi lever i dag

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas...

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30....

Operastafetten 2 – Vi vil præsentere opera, som har en relevans for det samfund og liv, vi lever i dag

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i...

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for...

Kristján Ingimarsson Company søger en udviklings- og kommunikationsprofil

Kristján Ingimarsson Company (KIC) er midt i en transformation....
Eva-Marie Møller
Eva-Marie Møller
Eva-Marie Møller. Teateranmelder, journalist tilknyttet DR P1 morgen, forfatter og tidligere skuespiller på Bådteatret, Det Lille Teater og Baggårdsteatret.

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas under den uforudsigelige danske sommerhimmel. I år gælder det Franz Kafkas ufærdige roman Amerika, der...

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30. juli under Passage Festival i Helsingør, står Marie Dahl Assembly over for en milepæl. Det...

Operastafetten 2 – Vi vil præsentere opera, som har en relevans for det samfund og liv, vi lever i dag

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro,...