For halvandet år siden søsatte Dansk Scenekunst og Bæredygtigt Kulturliv NU et stort
pilotprojekt – Theatre Green Book Acceleratorprogrammet. Det arbejder konkret på visionen om, at alle teatre på europæisk plan skal reducere deres CO2-aftryk frem mod 2030. ISCENE har talt med tre af de deltagende teatre om, hvad projektet har betydet for dem.
Efter en ansøgningsrunde blev ni danske teatre udvalgt til, med støtte fra Augustinusfonden, at
deltage i det europæiske Acceleratorprogram, der arbejder systemisk og konkret med Theatre
Green Book. Derved begynder de at reducere CO2-aftrykket og skabe en cirkulær og mere
bæredygtig praksis.
Vi har talt med Dansk Rakkerpak, Aalborg Teater og Husets Teater om at skabe teater ud fra en
grøn vision, og de har trods udfordringer og ”begynder-skepsis” opnået spændende resultater.
Bæredygtighed kræver planlægning
Dansk Rakkerpak er et turnerende gadeteater med egnsteaterstatus i Næstved: ”For os var det først og fremmest en opklassificering og en videreuddannelse af vores medarbejdere,” fortæller administrator Emil Børninck. Ligesom de andre ni teatre har Dansk Rakkerpak deltaget i en række workshops:
Vi producerer altid, mens vi lægger skinnerne
”Vi opdagede i de første workshops, at vi på flere punkter er meget bæredygtige. Det gælder især små teatre som os, der ikke har kæmpe udgifter til scenografi og kostumer. Vores scenografer tænker i forvejen bæredygtigt. De genbruger vores materialer, og de bruger den lokale genbrugsplads.
Men selvom vi er opmærksomme, så er der udfordringer, for vi producerer altid, mens vi lægger skinnerne. Så nogle gange kan vi fx ikke nå at købe eller finde de mest bæredygtige støvler, siger Emil Børninck, der pointerer, at bæredygtighed kræver planlægning.
Hvad har det med mig at gøre?
Aalborg Teater har også været igennem bæredygtighedsprocessen, og det er noget helt andet for en landsdelsscene med omkring 100 medarbejdere og med tre scener. Producent Maria Westmark Sidor fortæller:
”Til at starte med anså vi det for at være for stor en mundfuld, men så valgte vi at se Acceleratorprogrammet som en mulighed, der gjorde det overskueligt for os. Det er en kæmpe stor omvæltning at gå ind i det bæredygtige arbejde, men vi besluttede at se det som en mulighed for at komme i gang og få fagfolk i ryggen, der kunne guide os. I begyndelsen reagerede flere med: Hvad har det med mig at gøre? Men i workshoppen opdagede medarbejderne, at vi gør meget af det i forvejen.”
En mulighed, der gjorde det overskueligt for os
Maria Westmark Sidor nævner fx, at skræddersalen er dygtig til at bruge kostumelageret. Så ofte er kostumerne genbrug, og al teatrets maling på malersalen er uden giftige kemikalier. Lamperne er med LED-pærer, og skuespilleres sminke er allergivenlig og uden kemikalier.
”Hvis vi fx skal lave en stor, tung scenografi, som skal kunne flyttes rundt, og som man skal kunne stå på, så er flamingo er et godt materiale. Men flamingo er giftigt, så hvad kan vi bruge i stedet?” spørger Maria Westmark Sidor.
CO2 – regnskab på scenografien
Udfordringerne handler om de såkaldte afrapporteringer, hvor man skal angive, hvor meget energi der er brugt på den enkelte forestilling. Maria Westmark Sidor. fortæller: ”Theatre Green Book går meget detaljeret til værks, og det kan være svært for os at skille alle enkeltdele ad. Vi producerer 9-10 forestillinger om året og spiller forestillinger simultant på to forskellige scener, hvilket gør det svært at gå ned i detaljen.”
Hos Dansk Rakkerpak arbejder man med reglen, at en forestilling skal kunne være i en kassevogn. Godt nok kører teatret i en billig dieselvogn, men så samler de til gengæld personer og kulisser i én bil.
En forestilling skal kunne være i en kassevogn
Administrator, Emil Børninck, fortæller, at nogle medarbejdere har været nervøse for den ekstra mængde arbejde Acceleratorprogrammet kunne betyde. ”Vi har en scenebygger, der var meget skeptisk overfor de her C02-regnskaber, men efter workshoppen var han helt med på den og ser frem til at bruge de værktøjer.”
Grøn skitseaflevering
På Husets Teater, som har status af lille storbyteater i København, valgte man at inddrage hele teatret: ”Vi har ikke nedsat et grønt udvalg, vi har valgt, at alle skulle være med,” fortæller administrativ chef Agnete Krabbe. Teatrets 11 ansatte afholder i forvejen et ugentligt hus møde, og nu er der hver måned afsat to timer til et ekstra grønt møde.
”Hos os har vi arbejdende grønne møder, hvor vi taler om kommende grønne tiltag, hvem der gør det, og hvad der skal til. Det kan være alt fra nye affaldssorteringssystemer til udarbejdelse af bæredygtighedspolitik,” fortsætter hun. Husets Teater ligger i et gammelt hus på Halmtorvet og er omfattet af stramme fredningsregulativer, så derfor kan man ikke bare sætte solceller på taget.
Hos os har vi arbejdende grønne møder
Til gengæld har man kastet sig ud i andre bæredygtige ændringer i driften. Alle lamper er udskiftet til LED, og der er opsat lyssensorer. Helt afgørende er dog en ny måde at arbejde med scenografi på: ”Vi har indført en grøn aflevering mellem skitse- og modelaflevering, og når man bliver ansat som scenograf, går man en tur på lageret med vores bygger og kigger også på kostumelageret.
Hov, hvor er kunsten?
Efter skitseafleveringen laver vi et grønt budget, der viser hvor højt CO2 forbruget er, hvis vi fx køber 400 kg træ og 100 kg mørtel. Det medfører behov for længere tid mellem skitse og modelaflevering, fordi vi må tænke nogle ting om, når CO2 budgettet blinker rødt,” fortæller Agnete Krabbe.
Skal vi ikke bare lave teater?
På Husets Teater har der, ligesom hos de andre teatre Iscene har talt med, været en vis skepsis overfor Acceleratorprogrammet. ”Al større forandring medfører skepsis, og først og fremmest betyder det ekstra arbejdsgange. Det er svært, når folk arbejder under pres. Indimellem er der nogle, der siger: ”Hvor er kunsten henne? Skal vi ikke bare lave teater?” siger Agnete Krabbe.
Bevidstheden rykker sig
Bæredygtigt Kulturliv NU konkluderer i en spørgeskemaundersøgelse, at teatrene oplever et større engagement blandt de faste medarbejdere i det bæredygtige: ”Vi kan se, at flere teatre har rykket sig – især indenfor produktionen. Og det er første gang, at vi laver et Acceleratorprogram.Theatre Green Bookkommer fra England, hvor teatrene er større og har flere midler,” siger Bæredygtighedsrådgiver, Rikke Lundsgaard Olsen fra Bæredygtig Kulturliv NU.
Vi kan se, at flere teatre har rykket sig
Hun påpeger også, at teatrene i forvejen kæmper med dårlig økonomi og manglende tid. ”Mange teaterfolk har flere hatte på, så det kan være svært at få tid til at tage endnu en hat med bæredygtighed på. Hos mange teatre, kommer den kunstneriske proces først. ”
”Men det vigtigste er, at de teatre, vi har været i kontakt med i Acceleratorprogrammet, nu ser et langt større incitament til at stille krav om fx ikke at bruge plastik i scenografien. Det har virkelig rykket ved bevidstheden hos teater-arbejderne.”
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Bæredygtigt Kulturliv NU med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
De ni danske teatre, der er en del af Accelleratorprogrammet med visioner fra Theatre Green Book er: Teater Hund og Co., Dansk Danseteater, Kolding Egnsteater, Holstebro Dansekompagni, Operaen i Midten, Teatret Svalegangen, Husets Teater, Dansk Rakkerpak, Aalborg Teater.
Den 5. marts afrundes Acceleratorprogrammet med et femte fagkursus med fokus på Evaluering, Implementering og Forankring af Bæredygtige Produktionsprocesser.
Green Theatre Books mål – net-zero i 2030:
Net zero betyder, at den samlede mængde CO₂ (og andre drivhusgasser), man udleder, er lig med nul i netto. Man reducerer udledningerne så meget som muligt (fx via energieffektivitet, vedvarende energi, elektrificering). De resterende udledninger fjernes eller opvejes, fx gennem: CO₂-opsamling og lagring (CCS), skovrejsning og kulstoflagring i jord. Net zero betyder altså ikke, at der slet ikke udledes CO₂, men at den samlede påvirkning af klimaet går i nul.
