Partnerskaber er en måde, hvorpå kulturinstitutioner, der ofte er presset på ressourcer, kan arbejde smartere og nå nye målgrupper. I hvert fald ifølge Louise Örnfelt, der arbejder med strategiske partnerskaber på kulturinstitutioner og er aktuel med nyt undervisningsforløb hos Applaus.
Alle kulturinstitutioner kan arbejde i partnerskaber. Det virker måske som ekstra arbejde, hvis man er en lille, hårdt presset kulturorganisation, men gevinsten i den anden ende er, at man henter forstærkninger udefra, der kan hjælpe en til at nå fælles mål. Sådan lyder budskabet fra Louise Örnfelt, der er konsulent og ekspert i partnerskaber.
Hun har gennem hele sit arbejdsliv indgået, drevet og udviklet partnerskaber på tværs af sektorer og fagligheder med afsæt i sin erfaring fra kultur, erhverv og det offentlig. ”I kulturbranchen er vi ofte presset på tid og ressourcer. Derfor interesserer jeg mig for, hvordan vi kan arbejde smartere og bruge vores ressourcer klogt,” siger hun.
Hun har fordybet sig i teori, modeller og praksiserfaringer og omsat dem til enkle, operationelle værktøjer, som kulturinstitutioner kan anvende direkte i deres egen kontekst. Det er værktøjer og erfaringer, hun deler ud af gennem sin virksomhed, Örnfelt, og som hun er aktuel med på Applauskurset Partnerskaber & Publikum dette forår.

Partnerskaber som strategi
Ifølge Louise Örnfelt starter det hele med en bevidst beslutning: ”Det er vigtigt, at man har viljen til at koble sine partnerskaber til sin strategi. Nogle gange indgår vi partnerskaber, fordi der er funding eller bare rigtig god kemi, men hvis det ikke understøtter vores strategiske mål, så knopskyder vi vores aktiviteter og arbejder i forkert retning.”
Partnerskabelse er relationelt arbejde, og særligt i opstartsfasen er det ressourcekrævende
Om en kulturinstitution er moden til at indgå strategiske partnerskaber, handler derfor ikke udelukkende om lyst, men i høj grad også om retning.
”Organisationen skal vide, hvad den vil opnå og turde prioritere derefter,” siger hun, og fortsætter: ”Samtidig kræver det, at man afsætter tid og ressourcer, for partnerskabelse er relationelt arbejde, og særligt i opstartsfasen er det ressourcekrævende,” siger Louise Örnfelt, der i forlængelse ser et stort potentiale til at nå sine mål, fx om at nå nye målgrupper.
Fra enlig svale til forankring
Hvis et partnerskab skal løfte sig fra at være en enkeltstående begivenhed til virkelig at bære frugt over længere tid, så er det vigtigste, at det er et partnerskab, der passer til ens strategi og mål, lyder det fra Louise Örnfelt: ”Den øgede værdiskabelse og langsigtede organisatoriske forankring afhænger ofte af, om du tænker flere bundlinjer ind.”
Man skal heller ikke tro, at man som ene medarbejder kan løfte hele opgaven selv, for det skal, ifølge Örnfelt, være en ledelsesmæssig og organisatorisk beslutning og indsats: ”En bred værdiskabelse kræver ofte, at flere i jeres organisation er involveret i partnerskabet og dermed en bedre forankring og mindre sårbarhed i forhold til at drive partnerskabet.”
Den øgede værdiskabelse og langsigtede organisatoriske forankring afhænger ofte af, om du tænker flere bundlinjer ind
Dertil skal partnerskabet løbende vedligeholdes, og man skal være indstillet på, at det kan ændre sig over tid. ”Et partnerskab kræver løbende forventningsafstemning og justering” forklarer Louise Örnfelt. ”Et velholdt partnerskab inkluderer en kultur og konstant proces med gennemgang og iteration – overvågning af fremskridt hen imod mål, resultater og gennemgang af partnerskabets sundhed.
Hun understreger dog, at de målbare mål ikke er det eneste, der spiller en vigtig rolle. Man må ikke overse de bløde værdier og kompetencer, der ligger i det arbejde i relationer, som partnerskaber i bund og grund er: ”Det er vigtigt ikke udelukkende at have fokus på resultatskabelse og fremdrift i aktiviteter, men også kigge på det relationelle og processuelle partnerne imellem, da det er afgørende for, at partnerskabet fortsat skaber værdi for jer.”
Udløs kulturinstitutionens potentiale
For at holde partnerskabet på sporet, er det nødvendigt at lave de nødvendige justeringer løbende. I en travl hverdag kan det være fristende at nedprioritere partnerskaber, særligt i mindre organisationer med begrænsede ressourcer. Louise Örnfelt understreger, at hvis man har få ressourcer, så skal man fokusere på få, langsigtede partnerskaber frem for mange projektbaserede partnerskaber.
Uden klare svar risikerer partnerskabet at blive endnu en opgave i bunken frem for en strategisk løftestang
”Der ligger et enormt potentiale, hvis man vil skabe noget nyt, flytte sin organisation et nyt sted hen eller nå nye målgrupper,” siger Louise Örnfelt. ”Essensen i et partnerskab er, at I finder sammen med nogen, der komplementerer jer og kan noget andet, end I kan.”
Uanset hvad, så kræver partnerskaber grundighed, og man skal først og fremmest gøre sig strategien og formålet klart. Hvem indgår man partnerskab med og hvorfor? Hvad vil man opnå? Uden klare svar risikerer partnerskabet at blive endnu en opgave i bunken frem for en strategisk løftestang.

Interviewet udgives i samarbejde med Applaus.




