Populært lige nu

Ny chef – nye visioner – Erik Pold: I kan godt glæde jer!

Erik Pold er netop tiltrådt som ny leder på Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP). Som en del af artikelserien Nye chefer – nye visioner har vi spurgt...

Michael Schøt: “UP Comedy Festival skal være et trygt sted at slå sig”

UP Comedy Festival er gået fra 0 til finanslov på to år, og da jeg ringer til Michael Schøt, er de langt foran med...
Annonce

Husets Teaters chefduo stopper ved udgangen af næste sæson

Siden 2021 har Liv Helm og Agnete Krabbe stået i spidsen for det københavnske teater og sammen skabt en markant kunstnerisk og økonomisk udvikling for huset. De har nu meddelt bestyrelsen, at de stopper i juni 2027, skriver teatret i en pressemeddelelse i dag.

Annonce

”Det var et drømmejob at få lov at lede Husets Teater, og det har været en ære at være med til at få huset til at vokse sammen med så gode medarbejdere og kunstneriske hold. Det er et vidunderligt hus, som er et fyrtårn i dansk scenekunst, når det gælder skuespilkunst og dramatik. Vi er så stolte af at have udviklet skuespilkunsten med vores forestillinger og samtidig skabt en platform for performancekunsten. Vi er nået i mål med vores visioner og vil gerne give et sundt og stærkt hus videre til en ny ledelse. Og så skal vi ud at søge nye udfordringer,” udtaler Liv og Agnete. 

Strategiske og kunstneriske samarbejder

Husets Teater har markeret sig stærkt med anmelderroste, prisvindende og udsolgte forestillinger. Senest med Spøgelses-trilogien, der er baseret på Henrik Ibsens dramatik, som blev til i samarbejde med Odense Teater, hvilket har givet forestillingerne et længere liv og et stort publikum.

Strategiske og kunstneriske samarbejder har i den grad karakteriseret Liv og Agnetes ledelse, som ved deres tiltrædelse etablerede Toaster i samarbejde med Den Frie Udstillingsbygning. Toaster er blevet en unik platform for performancekunst i København, og er nu på sin anden bevillingsperiode fra Statens Kunstfond, samt en del af Bikubenfondens indsatser.

”Liv Helm og Agnete Krabbe har på få år sat et markant og tydeligt kunstnerisk aftryk på Husets Teater. De har formået at styrke teatrets økonomiske fundament og samtidig udvikle huset kunstnerisk – med modige forestillinger, stærke samarbejder og et tydeligt blik for at nå nye og yngre publikummer. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne sige dem en stor tak for deres dedikerede arbejde og den retning, de har sat for teatret. Jeg spår Husets Teater en stærk fremtid takket være Agnete og Livs indsats,” siger Loui Törnqvist, som er bestyrelsesleder.

Annonce

Sundt og velfunderet hus

Økonomisk har Liv og Agnete skabt et sundt og velfunderet hus med en forøgelse af teatrets omsætning på 80% og en stigning af publikummer på 34%. Især har de formået at nå det unge publikum. De har investeret i teatret, hvor der er blevet renoveret og investeret i tidssvarende, tekniske faciliteter, og de har tilført flere midler til kunsten og dermed arbejdet for en mere social bæredygtighed og bedre arbejdsvilkår samt indledt grøn omstilling på teatrets drift og produktioner.

“Det har været utrolig vigtigt for os at skabe en økonomisk stærk og bæredygtig forretning, og det har været spændende at tænke i samarbejder og modeller for, hvordan kunsten kan få bedre vilkår og komme ud til flere. Det har fyldt vores arbejde med glæde at se ting gro og kunne dele den glæde med teatrets bestyrelse. Vi har så meget læring og erfaring, som vi tager med os ud i verden herfra,” afslutter Liv og Agnete.

Annonce

Sæson 26/27 bliver chefduoens sidste, og den bliver offentliggjort senere på foråret. Stillingsopslaget til ny ledelse bliver slået op i april.

Kilde: Pressemeddelelse Husets Teater.

Seneste

Det Frie Felts Festival indgår samarbejde med kinesisk festival

Hvert år vil et danskproduceret scenekunstnerisk værk blive udvalgt...

Udviklingsplatformen for Scenekunst søger ny administrator

Har du erfaring med økonomi og administration? Og vil...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Det Frie Felts Festival indgår samarbejde med kinesisk festival

Hvert år vil et danskproduceret scenekunstnerisk værk blive udvalgt...

Udviklingsplatformen for Scenekunst søger ny administrator

Har du erfaring med økonomi og administration? Og vil...

Det Kongelige Kapel har uddelt Holger Bruusgaards legat 2026 til Ida Speyer Grøn og Henning von Schulman

Det Kongelige Kapels bestyrelse har uddelt Holger Bruusgaards legat...

Det Frie Felts Festival indgår samarbejde med kinesisk festival

Hvert år vil et danskproduceret scenekunstnerisk værk blive udvalgt til at spille i Kina i et kuraterings-samarbejde mellem Chengdu-Chongqing International Theatre Festival og Det Frie Felts...

Udviklingsplatformen for Scenekunst søger ny administrator

Har du erfaring med økonomi og administration? Og vil du være med til at opkvalificere og udvikle scenekunsten i Danmark? Så er du måske...