Husets Teater søger en visionær ledelse, der vil sætte retning for teatret i de kommende år – kunstnerisk, organisatorisk og strategisk.
Vi leder efter en leder eller en lederduo med stærke kunstneriske ambitioner og blik for både udvikling, samarbejde og bæredygtig drift. En ledelse, der vil være med til at videreudvikle Husets Teater som et markant kunstnerisk sted i dansk scenekunst og skabe de bedst mulige rammer for modige og nysgerrige sceniske værker.
Du/I vil stå i spidsen for at formulere og realisere teatrets vision og strategi. Du/I har det overordnede ansvar for teatrets kunstneriske profil og repertoire, for den daglige drift samt for at sikre, at teatret er en stærk og velfungerende arbejdsplads med gode rammer for kunstneriske processer.
Stillingen kan søges af dig alene eller af en lederduo, hvor I tilsammen dækker de kompetencer og perspektiver, der skal til for at skabe et stærkt og ambitiøst lederskab. Såfremt du søger stillingen alene, kan der efterfølgende ansættes en person, der sammen med det, du bringer, skaber en helstøbt ledelse.
Centrale ansvarsområder
- Udvikling og realisering af teatrets kunstneriske vision og strategiske retning
- Personaleledelse og ansvar for et sundt og udviklende arbejdsmiljø
- Den daglige drift og udvikling af organisationen
- Kuratering og planlægning af repertoire samt sammensætning af kunstneriske
hold - Ledelse og udvikling af kunstneriske processer
- Fundraising og udvikling af strategiske partnerskaber
- Overordnet økonomiansvar for både drift og produktioner
- Samarbejde med og betjening af bestyrelsen
- Videreudvikling af teatrets samarbejder, herunder det igangværende samarbejde
omkring Toaster - Strategisk organisations- og forretningsudvikling
Praktisk
Stillingen/stillingerne er på fuld tid, og ledelsen refererer til teatrets bestyrelse.
Tiltrædelse er den 1. juli 2027. Der kan efter aftale ydes honorar for forberedende arbejde forud for tiltrædelsen.
Første samtalerunde forventes afholdt i uge 24 (tirsdag d. 9. juni eller torsdag d. 11. juni i tidsrummet 17.00-20.00) med anden samtale kort efter. Der er tale om en fireårig kontrakt med mulighed for forlængelse.
Vi betragter diversitet som en styrke og opfordrer alle – uanset personlig baggrund – til at søge stillingerne.
Send en motiveret ansøgning (maks. 1 side pr. ansøger), CV samt relevante bilag til job@husetsteater.dk senest mandag d. 11. maj kl. 10.00. Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Læs mere om Husets Teater på www.husetsteater.dk og Toaster på www.toastercph.dk.
For uddybende skriftligt materiale vedrørende Husets Teater, skriv til job@husetsteater.dk
For spørgsmål til jobbet, kontakt bestyrelsesmedlem og formand for ansættelsesudvalg: Rune David Grue 29 86 26 80 // runedavidg@gmail.com
OM HUSETS TEATER
Husets Teater er teateroplevelser på første klasse i uprætentiøse omgivelser. En ung sjæl i en vejrbidt krop – helt konkret og passende midt i Københavns historiske, men evigt unge Kødby.
Teatret er optaget af at afsøge scenekunstens grænseområder med sanselige og begavede forestillinger, der har fuld tiltro til sit publikums formåen.
I Husets Teater befinder publikum sig i epicenteret for mesterlig scenekunst. Teatret er en frihavn for garvede scenekunstnere, der uforfærdet leverer kunstneriske kraftpræstationer og for nye, talentfulde scenekunstnere, der systematisk sonderer teaterterrænet.
Teatret er et lille storbyteater med en driftsbevilling fra Københavns Kommune. Det faste personale tæller i alt 10 personer – herunder administration, produktion og kommunikation – samt et stort antal skiftende freelancemedarbejdere og scenekunstnere. Teatret finansieres ud over driftsbevillingen af fondsmidler og
indtægter fra billetsalg.
Teatret har siden 2021 været ledet af kunstnerisk chef Liv Helm og administrativ chef Agnete Krabbe. På teatret finder man også Toaster, som er et unikt tværæstetisk samarbejde mellem Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning. Toaster er på en igangværende bevilling fra Statens Kunstfond, som løber til 2029.




