Populært lige nu

Fem, du kan glæde dig til i september

ISCENEs redaktion er klar til at kaste sig ud i septembers mange premierer. Vi har kigget programmet igennem og udvalgt en håndfuld med fem...
Annonce

★★★★★☆ Havbarnet er nærmest meditativt teater

Teatret Fyren og Flammen omslutter os i sanseindtryk og stemninger i den bløde og bevægelige forestilling Havbarnet, som måske skulle have handlet om Den lille havfrue, men som heldigvis viser sig slet ikke at have en handling.

Annonce

Kunne man kalde Havbarnet en teatermeditation for børn? Teatret Fyren og Flammen har i hvert fald skruet tempoet helt i bund i denne sanseoplevelse, der tager os ud på en mystisk og ekspressionistisk rejse under havoverfladen.

På papiret er Havbarnet en historie om Den lille havfrue, før hun blev stor. Sådan beskrives forestillingen i teatrets egen programtekst. Men den historie ser vi ikke meget til.

Der er scener eller tableauer, der tilsammen udgør en undersøisk billedkollage. Og det er temmelig mageløst

Vi savner den heller ikke. Faktisk føles det, som om man har dyrket den meditative stilstand og fokuseret på at pirre sanserne og følelserne i stedet for at fokusere på en dramaturgisk fremdrift. Der er ingen handling, men der er scener eller tableauer, der tilsammen udgør en undersøisk billedkollage. Og det er temmelig mageløst.

Havbarnet af Teatret Fyren og Flammen. Foto: Teatret.
Havbarnet af Teatret Fyren og Flammen. Foto: Teatret.

Scenografi i bløde former

Med flydende og rolige bevægelser tager de to medvirkende, Tanja Bovin og Birger Bovin, os igennem sanserejsen, der dynamisk skifter stemning og form fra antydningen af liv på havbunden til legende svirp med halefinnen i bølgerne.

Annonce

Scenografien er et slaraffenland af bløde former, farver og strukturer, som man får lyst til at boltre sig i. Der er masser af associationer og nærmest ingen realisme. Og nede i scenografiens dyb gemmer sig også et par wow-oplevelser.

Nede i scenografiens dyb gemmer sig også et par wow-oplevelser

Måske kommer inspirationen til forestillingen fra Den lille havfrue, men der er flere mytologiske referencer, som næppe kan være tilfældige. Og det gør bare oplevelsen større – også selvom disse ikke som sådan sættes ind i en kontekst.

Annonce
Havbarnet af Teatret Fyren og Flammen. Foto: Teatret.
Havbarnet af Teatret Fyren og Flammen. Foto: Teatret.

Træning i fordybelse

Aldersgruppen til Havbarnet er 0-6 år, hvilket synes at være et stort spænd. Forestillingen lykkes dog i høj grad med at engagere de allermindste blandt publikum, selvom det kan være svært at holde pilfingrene fra scenografien, mens de lidt større børn givetvis kan fortrylles af forestillingens omsluttende format.

Det er ikke et tempo, vi er vant til, og fraværet af handling og mening kan virke forvirrende. På den måde er Havbarnet egentlig også en udfordrende forestilling for et moderne publikum, der er vant til skærmens swipe-slugende stimulering og systematik. 

Stimulerer vores oplevelses- og sanseapparat på en anderledes nænsom måde

Teatret Fyren og Flammen stimulerer vores oplevelses- og sanseapparat på en anderledes nænsom måde, og den fordybelse, det medfører, har vi – børn såvel som voksne – uden tvivl godt af at blive trænet i.

Seneste

Iben Hjejle og David Dencik modtager Lauritzen-prisen 2026

Lauritzen-prisen, der er landets ældste og største skuespilpris, gik...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Morten Hede
Morten Hede
Morten Hede driver sit eget medie, mortenhede.dk, har tidligere skrevet for Jyllands-Posten, er forperson for Danske Teaterjournalister og medlem af juryen for UP Comedy Festival

Iben Hjejle og David Dencik modtager Lauritzen-prisen 2026

Lauritzen-prisen, der er landets ældste og største skuespilpris, gik i år især til skuespillere, der har gjort sig bemærket på film og tv. En...