Populært lige nu

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30. juli under Passage Festival i Helsingør, står Marie Dahl Assembly over for en milepæl. Det...

★★★★☆☆ BornholmerRevyen 2026 favner hele øen

Kyllingemoderen i Almindingen
Annonce

★★★★★☆ Et kras CV over Danmark på Café Liva

Velfærdssamfundets vildveje spiddes på Café Liva i en tempofyldt C.V Jørgensen- cabaret, Et CV over Danmark, der sagtens kunne geare lidt ned.

Annonce

Man må tage hatten af for den lille cabaretscene på Café Liva, der har modet til at kaste sig over kendte sangpoeter og deres sangskat. Makkerparret Jacob Morild og Morten Wedendahl har eksemplarisk samarbejdet om Beatlescabaretten Love Me Do, Sebastiancabaretten Måske Ku Vi, og nu Et CV over Danmark, der bygger på C.V. Jørgensens tekster.

Hos ham er det ikke de popsmarte tekster, men samfundssatire om borgerlig politisk dominans og en ironisk afklædning af selvfede danskere, der er i fokus, dog ikke uden et stænk af selvironi.

Fire hvidklædte mænd i bermudashorts og skjorter. To skuespillere og to musikere tager os oplagt og sjovt tilbage til 70erne, hvor vi følger en søgende sjæl – en ung mand, der bliver student. Små virkemidler angiver tidsbilledet. Man deler en smøg, en chillum går rundt, og optimismen er intakt.

De to musikere Lasse Schmidt og Morten Wedeldahl i midten står for et fremragende musikalsk akkompagnement med få afstikkere til scenen med skuespillerne Jakob Morrild og Jesper Asholdt. Foto: Brita Fogsgaard. CV
De to musikere Lasse Schmidt og Morten Wedeldahl i midten står for et fremragende musikalsk akkompagnement med få afstikkere til scenen med skuespillerne Jakob Morrild og Jesper Asholdt. Foto: Brita Fogsgaard.

Velfærdssamfundet på vrangen

Fra det kendte nummer Sæsonen er slut med startlinjerne “Endnu et party, endnu en fest / Endnu et glas har du tømt” fører medleyet os videre til 80ernes yuppier. Dem giver Jacob Morrild med kynisk, velspillet elegance iført solbriller. Jesper Asholt står for de blidere, mere følsomme og romantiske numre, og de to skuespillere supplerer hinanden i et poetisk sammenspil i Det Regner i mit Hjerte.

Annonce

I første del er bukser og skjorter hvide, efter pausen har de fire medvirkende skiftet til sort

Bagtæppet, et Danmarkskort med et printet Dannebrog bag et bodega-bord med bajere, udgør den enkle scenografi, mens sangene bringer os gennem Danmark i et halvt århundrede. Titlen Et CV over Danmark spiller på, at C.V Jørgensens tekster hudfletter og kritiserer udviklingen i det danske velfærdssamfund.

Sangene taler således også ind i samtiden, selvom de er af ældre dato, som fx den selvironisk leverede Det blonde danske smil: ”Det gode danske humør/er lige vendt tilbage fra de Kanariske Øer/med en kuffert fuld af billige grin blandt andet/det smukke danske smil”. Modsat i nummeret Pligterne kalder”, hvor budskabet afleveres med indlevelse: ”Penge sex magt og viden/man bli’r klogere med alderen/men fattigere med tiden.”

Annonce

I første del er bukser og skjorter hvide, efter pausen har de fire medvirkende skiftet til sort.  Her kommer vi ind på mere personlige emner og traumer, som den svære kærlighed. Her viser skuespillere en mere molpræget tone, når de synger de følsomme billedrige tekster.

Jakob Morrild skal kurere Jesper Asholds fremmedgjorte ”Computer-Charlie” i nummeret Datadisciplin. Foto: Brita Fogsgaard. CV
Jakob Morrild skal kurere Jesper Asholds fremmedgjorte ”Computer-Charlie” i nummeret Datadisciplin. Foto: Brita Fogsgaard.

Mangler tænkepauser

Musikken er arrangeret og spilles af Lasse Schmidt på guitar og Morten Wedendahl på piano, og det er fremragende. De kan blues, rock, swing og meget mere, og det bliver afleveret med stor præcision og spilleglæde.

Et C.V for Danmark er modigt, veludført, supermusikalsk og vedkommende teater

Den skarpe og levende instruktion står Jakob Morild for. Medleyformen, hvor det ene nummer overtager det andet uden pause, betyder, at publikum har travlt med at følge med. Især den yderst tempofyldte første del ville stå stærkere med nogle tænkepauser.

Erklærede C.V Jørgensen-aficionados, der kender bagkataloget, har sandsynligvis ikke problemer med at afkode teksterne, men sådan en som mig, der er en slags almindelig fan, ville gerne have haft mere tid til eftertanke.

Men det kan der nemt rettes op på i en ellers charmerende og fremragende oplevelse. Et C.V for Danmark er modigt, veludført, supermusikalsk og vedkommende teater.

Seneste

Det frie felt indtager Passage Festival 2026 med musik og aktivisme

Passage Festival ved man aldrig, hvor man har -...

Operastafetten 3 – Elisabet Linton: Vores operahuse kan være kulturelle kraftcentre

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi...

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Det frie felt indtager Passage Festival 2026 med musik og aktivisme

Passage Festival ved man aldrig, hvor man har -...

Operastafetten 3 – Elisabet Linton: Vores operahuse kan være kulturelle kraftcentre

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi...

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas...

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30....

Operastafetten 2 – Vi vil præsentere opera, som har en relevans for det samfund og liv, vi lever i dag

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i...
Eva-Marie Møller
Eva-Marie Møller
Eva-Marie Møller. Teateranmelder, journalist tilknyttet DR P1 morgen, forfatter og tidligere skuespiller på Bådteatret, Det Lille Teater og Baggårdsteatret.

Det frie felt indtager Passage Festival 2026 med musik og aktivisme

Passage Festival ved man aldrig, hvor man har - og det er et adelsmærke. Festivalen bugner som altid af både dansk og internationalt cirkus...

Operastafetten 3 – Elisabet Linton: Vores operahuse kan være kulturelle kraftcentre

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro, Esbjerg, Odense og København. De...

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas under den uforudsigelige danske sommerhimmel. I år gælder det Franz Kafkas ufærdige roman Amerika, der...