Passage Festival havde et kompakt energiboost på programmet i form af koreograf og danser toaspern|moellers soloværk _plex fra 2025. Det fik i den grad den dvaske sommerstemning bag Værftets Madmarked op i gear. Et spadestik dybere giver værket plads til refleksioner over, hvordan vi takler informationsstrømmenes råb om vores opmærksomhed.
Festivalens børnepublikum gør store øjne ved synet af danserens næsten avatar-popikoniske skikkelse. Statiske poses midt i musikkens dundrende up-beat, manifesterer traditionen og trækker på ikonerne gennem pophistorien – og selvfølgelig er der også moonwalk til stor jubel for publikum. Alma Toasperns koreografi og rutinerede sceniske fortolkning har et naturligt forførende og humoristisk greb om popkulturens stilarter.
Forestillingen er inspireret af Plexure fra 1993 af den canadiske komponist John Oswald, der skabte en lydcollage af mere end 1000 pophits. Anna Toasperns fascination af dette værks kig ind i en fremtid af skiftende algoritmer, scrolling og mediestøj er blevet til dette eksplosive danseværk. Som en nærværende kropsliggørelse af vores tid i manifesterende fysiske udtryk.

En kompleks verden
Koreografien veksler mellem kontrollerede, fastfrosne mønstre med sublimt eksekverede bevægelser i robotstil og eksplosive maniske trin med virrende piruetter og armene slået ud i “se-mig, hør-mig-moments” scenen rundt. Det tekniske niveau er højt og krævende, og kommer omkring mange stilarter i nøje gennemtænkt musikalsk timing og ultrahøjt tempo.
se-mig, hør-mig-moments
Det tager tilsyneladende ikke pusten fra danseren, men fra publikum, der bliver visuelt overstimulerede af den hæsblæsende bevægelsescollage i en 20 minutter lang solo. Og det er selvfølgelig meningen. I programmets tekst kan vi læse, at værket bruger kroppen som redskab “til at undersøge, hvordan billeder, lyde og impulser konstant kæmper om vores opmærksomhed.”
I forsøget på at navigere mellem algoritmernes kontrol og deres fastholdelse af vores krop og sind i gentagne mønstre ligger en risiko for, at vi glider sammen med teknologien og skal kæmpe hårdere for at lytte til egne lyster og drifter. I _plex tilbydes forskellige strategier til at navigere gennem informationsstrømmene med humor, håb og kampgejst.

Indbygget manipulation
Sabrina Seifrieds kostumer er som skabt til manipulation, forvandlinger og eksplosive udbrud. Pink og orange frynser og konfetti er indbygget i kostumet, så vildskaben eller overstimuleringen også kan vokse ud af jakken. Grebet forvandler danseren til en form for disco-dronning, der i den grad ejer scenen og får folk med. Ikke mindst når glimmer presser sig vej ud af den tiltagende åbentstående skjorte til Queens Don’t stop me now genskabes et popværdigt massehysteri.
For har vi reelt stadig en frihedstrang?
Siden jeg sidst så forestillingen under Taarnby Park Performance Festival sidste år, har _plex ændret sig noget. Det oprindelige værk føltes som en gradvis acceleration fra kontrol til vildskab, mens værket nu i højere grad veksler mellem kaos og klarhed med tiltagende intensitet. Det fungerer også rigtig fint, og åbner for flere lag af fortolkning. For har vi reelt stadig en frihedstrang? Eller bliver vi holdt herligt bedøvede eller overstimulererede af algoritmernes informationsstrømme?

Kunsten som spejl
Kunsten er efterhånden et af de få steder, hvor verden kan spejles for det, den er. Passage Festival 2026 sætter fokus på både traditionel handel, idet havnen fylder 600 år, men også på den måde, vi handler med hinanden på – i vores fællesskaber, der også indbefatter det digitale.
_plex er et herligt humoristisk og sprælsk indspark i debatten
_plex passer perfekt ind i denne kontekst. Flere af festivalens forestillinger bidrager til at holde spejle op for vores forbrug fx i åbningsforestillingen Silke. Sukker. Sand af Marie Dahl Assembly og hollandske Wunderbaums Bulk.
_plex er et herligt humoristisk og sprælsk indspark i debatten med et vigtigt budskab og koncept, der formår at kropsliggøre noget, vi normalt bare scroller og swiper os igennem med en finger. På skærmen når vi sjældent et mæthedspunkt, men når vi ser en enkelt krop visualisere en kompakt mængde informationer i blot 20 minutter, bliver det synligt, hvad vi navigerer i på daglig basis.
LÆS OGSÅ: Passage Festival 2026 – hav, havn, handel og fællesskaber
Koreografi: Alma Toaspern. Koreografisk medskaber: Lúa Mayenco. Outside Eye: Mathias Monrad Møller. Kostumer: Sabrina Seifried. Komponister: Aphex Twin, Laurel Halo, Matmos, Queen, RP Boo, Trans Am, Squarepusher. Foto: Kirsten Nijhof.
Medvirkende: Alma Toaspern.
PLEX spillede på Passage Festival i Helsingør fra den 31. juli og 1. august.




