700 millioner kroner – så mange penge er regeringen i gang med at forhandle om til en ”sommerpakke”, der skal fyres af de næste to måneder og berige danskerne med ”oplevelser” – fx gratis færgebilletter til cyklister og gående, der vil besøge de danske øer i juli måned.
Projektet synes umiddelbart grotesk i sin totale mangel på langsigtet strategi – og er det vitterligt en gratis færgetur, vi savner og som skal redde røven på samfundets skrantende økonomi? Der er også tænkt rabat på kulturoplevelser, som fx adgang til museer – så må man bare håbe, de stadig har råd til at komme noget ind i museerne til publikum. For hele den kunstneriske og kulturelle indholdsdel synes totalt fraværende. Hvem skal helt konkret nå at få banket nogle fornuftige projekter i gang med så kort varsel? Teater og revyscenerne er lukket ned for sommeren, så det bliver ikke dem og deres publikum, der får gavn af midlerne. Og hvem skal i det hele taget administrere de mange millioner, ikke et eneste teater har fx endnu fået udbetalt hjælpepakkemidler, så at lange 700 millioner hen over disken i sommerferien må alligevel kræve lidt ekstra manpower, som hidtil synes udeblevet.
Mere grotesk bliver projektet i sammenligning med de midler, der er allokeret til driften af det københavnske teaterliv, hvor 14 teatre forleden kunne kalde sig små storbyteatre de næste fire år og slås om en årlig pulje på 43,7 millioner.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har i år lagt et uddelingsloft på 5 millioner– hvordan de er nået frem til denne smertegrænse er svær at gennemskue. Midlerne er fordelt, så de styrker mest i periferien af København og skåret drastisk ned hos de fleste – det vil sige lige med undtagelse af Teaterøen, som helt fik frataget deres midler.
Det er jo fedt, at der kommer mere scenekunst i flere bydele og TILLYKKE til alle, som kom med i ordningen – men når det er sagt, er det svært at se visionerne for scenekunsten fremadrettet i København.
Hvordan skal der udvikles og skabes nye oplevelser for publikum, hvis alt efterhånden er barberet ned til en spare-øvelse?
På forvaltningens hjemmeside står der, at: ”København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv…” men det synes som, en tom parole, når man samtidig udhuler de institutioner, der skal sikre ”et mangfoldigt kultur- og teaterliv”. Jeg ved godt, kommunen er underlagt besparelser fra staten, men hvor er det dog visionsløst af den siddende regering skærer i småpenge fra scenekunsten, der langsigtet kan bidrage til borgernes ”oplevelser” mens de samtidig snakker om ”sommeroplevelser” til 700 millioner kr.
Det her får jo store konsekvenser – ikke kun for de enkelte teatre, deres ansatte og publikum som kommer til at mangle store kunstneriske oplevelser på scenen. Det rammer hele underholdningsbranchen fremadrettet. For de mindre scener har igennem alle år været rugekasse, for kunstnerisk udvikling og skuespillererfaring, der bl.a. har løftet danske aktører ind på verdensscenen, hvor man nu ser danske navne i store roller i internationale produktioner på film, Netflix og de store teaterscener rundt om i verden.
Hvordan skal de få den fornødne erfaring uden scener at øve sig på? Hvordan skal publikum vedblive med at finde interesse for teatret, hvis der til slut kun vises monologer og genopsætninger – forestillinger som i spareøvelsens navn har fundet vej til scenen.
Så kom nu Joy, Mette, Franciska eller hvem, der nu har magt til at få midler kanaliseret ind i scenekunsten – Det koster penge at lave scenekunst, så få nu formuleret en langsigtet strategi, som styrker hele feltet.
I kan ikke negligere scenekunsten som i gør nu, det er jo her fremtiden skabes, her der knyttes bånd til andre kunstgenrer, her vi bindes sammen og styrkes på tværs af kulturer og her vi publikum – børn som voksne – bliver beriget til at håndtere virkeligheden.
Der må være simpelthen være en løsning at finde.
Læs mere om Valg af små storbyteatre og øvrige teatre i scenekunstpakken 2021-2024 på Københavns Kommunes hjemmeside her
