Nykøbing Falster Revyen 2022 fejrer 110års jubilæum med en formidabelt underholdende årgang, der har den helt rigtige dosering af udsyn, lokal forankring og satire til tiden. Det hele leveret i en blændende smuk scenografi, et veloplagt hold og den musikalitet, der er revyens særkende.
Åbningsnummeret fejrer de 110 år med en musikalsk tur ned ad memory lane, hvor vi møder markante skuespillere, instruktører og revydirektører, der har formet Nykøbing Falster Revyen. Liva Weel ”knuser revyen fra mig”, Arthur Jensen ”må ikke for moar”, Keld Heick spiller guitar med løs hånd i det fængende nummer, der fejrer historien, men også peger fremad. Det hele leveret i den smukkeste jubilæumsscenografi, hvor basen er blå, hvid og guld, og lyset får lov at lege med resten. Less is atter more.
Der er tale om meget alvorlige senfølger
Sune Æbeløs tekst Tidernes ugunst adresserer både klima og identitetspolitik med Troels Malling som ”Denne stakkels juleperson/der helst vil på Arnepension”. Malling har også taget sin Thøgerkarakter – kendt fra corona-julekalenderen på Facebook – med og har naturligvis tilføjet senfølger til alle de øvrige fortrædeligheder, denne lumre og småracistiske personage lider af. Troels Mallings blide stemmeføring trækker os dybt ind i Thøgers klamme – men stærkt underholdende – univers og får med en flot pointe rettet mod sundhedsvæsenet aktualiseret karakteren.
Vi var flere, der sørgede, da Bente Eskesen lukkede sin egensindige Dragsholmrevy sidste år, men hun genopstår med schwung i Nykøbing Falster. Hun bidrager med sit blærede showtalent blandt andet i den bragende generations-tvekamp med Kristine Yde i Birthe Jønssons Ydmyghed, som vemodig visesanger i Vase & Fuglsangs fine Et sårbart sind om bagsiden af influencer-kulturen, og med sit mageløse talent for at levere replikker såvel bramfrit som underdrejet med pludselig punch.
Søren Ryge ville faktisk gerne selv have haft en pris
De traditionelle tale-sketch, som sidste år trak helhedsoplevelsen ned for mig, leveres i år med meget bedre timing og tæft for den dobbeltbetydning, de ofte lever af. Det er jo faktisk også både sandt og grinagtigt på den morbide måde, at bedemænd (affalds)sorterer de afdøde. Muligvis dog ikke til småt brændbart og storskrald som Kristine Ydes sagesløs, døde mor udsættes for. Kristine Yde er mest udstyret med fortvivlede, indebrændte kvinder, som balancerer lige på kanten til det (for) karikerede, men hendes fænomenale sangstemme bliver flot foldet ud i en række numre, hvor hun får lov at bevæge sig anderledes elegant.
Middelklassens middelmådighed pointeres på traditionel vis med en husbond, der ikke har lyst til at rejse, og en anden, der bare helst vil grille. Genren er ikke min favorit, men numrene glider ned, når de leveres med charmerende præcision og blandes godt og grundigt op med satiresvirp og swingende musik under kapelmester Mickey Pless legende ledelse.
Musikalitet er der også i Gordon Kennedys hofnummer, imitationer, der i år sidder lige i skabet, både som plaprende Ellemann ved (den politiske) buffet og i det skønne, selvskrevne solonummer Monopoler. Her råder hans Jørgen Leth, Søren Ryge, Martin Jensen m.fl. sammen med Monopol-Mads adskillige “anonyme” politikere og kendistyper fra Kristian Bitsch til Will Smith.
Højt på årets revyhimmel
Der er naturligvis lokalnyt fra Falster med de tumpede folkedansere, og hele holdet slår også til kongefamilien og deres engelske pendanter. Rasmus Krogsgaard jonglerer både en famlende kronprins ”hvad er det nu, det hedder”-Frederik og hans stilsikre viv Mary. ”Når vi hører, hvad Frederik formulerer/tænker vi, der er længe, til vi abdicerer”, siger Dronning Margrethe i Bente Eskesens kontante gestalt, før Kristine Yde som prins Christian sætter fingeren på den ømme nutid, hvor vold kan rime på Herlufsholm.
En ordløs, firhændig hyldest til friheden indleder anden del. Aktuel og samtidig en formmæssig signatur for denne revy, der vrimler med viser og shownumre, der hylder både ABBA og brune værtshuse. Omvendt onduleres Mette Frederiksen i Rasmus Krogsgaards Stor rokade. Den har vers som ”Jeg gemmer mit hoved som en struds/og smider de andre under en bus”. Måske ikke årets skarpeste Mette F-nummer, men leveret med den musikalske lækkerhed, der sammen med Rasmus Krogsgaards knivskarpe instruktion placerer jubilæumsudgaven af Nykøbing Falster Revyen højt på årets revyhimmel.
Fakta
Direktør og kapelmester: Mickey Pless. Instruktør: Rasmus Krogsgaard. Scenografi: Niels Secher. Koreografi: Katrine Bonde. Kostumer: Henrik Børgesen.
Tekst og musik af: Rasmus Krogsgaard, Mickey Pless, Rasmus Søndergaard/Lars Bisgaard, Sune Æbelø, Søren Anker Madsen/Jan Svarrer, Birthe Jønsson, Troels Malling, Leif Maibom, Vase & Fuglsang, Bobby Darin, Gordon Kennedy, Bjarne Lisby og Ulvaeus & Andersson m.fl.
Medvirkende: Bente Eskesen, Kristine Yde, Troels Malling, Gordon Kennedy og Rasmus Krogsgaard.
Spiller på Nykøbing Falster Teater 9. juni – 20. august 2022.