★★★★★★ Ingvar! – kapitalismekritisk musicalsatire går linen ud med bravour

Fredericia Musicalteater bygger et bundkomisk, kapitalismekritisk møbelimperium og cementerer med Ingvar! sin position som et musicalteater, der ikke blot er hamrende professionelt, men også modigt og nyskabende.

Sjældent har jeg leet så meget og samtidig været blæst bagover af en knuskonsekvent iscenesættelse og et musikalsk cast, der fungerer som et kollektiv, hvor alle løfter hinanden stadigt højere. Fredericia Musicalteater sætter trumf på sin modige profil med Ingvar! om IKEAs grundlægger, Ingvar Kamprad.

Kapitalismen kalder

Det lyder måske lidt for meget af umbraconøgler, manglende dele og kötbullar, som vel er de flestes umiddelbare association, når det svenske møbelimperium nævnes. Men Ingvar! vil meget mere. Den musikalske møbelsaga havde premiere i 2009 i kølvandet på finanskrisen, og i første scene befinder vi os da også blandt børsfolket, der ser kurserne droppe med lynets hast. Nu er gode råd dyre, så hvad ville mon Ingvar, den perfekte iværksætter, have gjort?

Børsmæglerne forenes i en såkaldt ”kulning”, et gammelt, svensk lokkeråb for kvæg. Kvæget er både dem og os, der ikke giver op på kapitalismen, lige meget hvor meget den svigter. Råbet sætter samtidig an til en tour de force gennem de sidste 100 års musikhistorie med folkemusikkens klang som bindeled for genrer fra ragtime til schlager og kirkemusik. Ja, lyden af Pippi og Lille Ida sniger sig også ind, for vi er jo i det svenske folkhemmet, som Ingvar ville møblere. Det er en forrygende overlegen komposition, der samtidig elegant ondulerer enhver afart af musicalens musikalske klicheer. Magien indfinder sig i orkestreringen, der udelukkende består af violin, orgel/keyboard, klap, tramp og de syv medvirkendes blæret velklingende harmonier.

Billigst, billigst, billigst

Kulningen hidkalder ikke Ingvar, så en af jakkesætsfolkene må påtage sig rollen iført lys paryk. Småland er arnestedet, hvor Ingvar blev født som fuldbåren kapitalist, der allerede som barn sjakrede med hvad som helst og lærte dyre lektier om kapitalismens umiddelbare faldgruber. Selve systemet sætter han dog ikke spørgsmålstegn ved, men bygger som en god kapitalist sit imperium af demokratisk design, der skal gøre alle folkeslag svenske.

Klas Abrahamsson dybt satiriske tekst spiller dygtigt på Ingvar som Messiasfigur og kapitalismen som religion. ”Billigst, billigst, billigst,” lyder litaniet, der dog må suppleres med ”distribution, gør det selv-samlesæt og kaffe og kage”, før succesen er i hus. Svensk selvgod nationalisme får et elegant fur i Mads Æbeløe Nielsens levende oversættelse. At gøre en lang livshistorie til bragende underholdende og skarpvinklet satire kræver en udpræget sans for at lege med ord. Det har både tekstforfatter og oversætter.

Ingvar! er det modige valg

”Det er fint at være dygtig, men det er bedst at være god,” messer Thomas Jensens Ingvar i sekvensen, der fremviser den gode kapitalists umulighed. Scenen baner vejen for organisationens oprør mod ”dig og dine stig’reoler” i en vidunderlig og totalt gakket slutscene, der involverer både Darth Vader og Alfred Hitchcock, før Ingvar og med ham kapitalismen atter kan triumfere i et glitrende Las Vegas-show.

Thomas Jensen er den snilde Ingvar, der altid rejser sig som en tumling. Omkring ham agerer holdet, Elise Ruusunen, Line Staun Jensen, Cecilie Thiim, Johan Klitgård, Magnus Bruno og Søren Bech-Madsen, først familie og siden organisation – og møbler – i en dybt original ensemblepræstation, hvor ikke bare stemmer, men også præcision, timing, karakterarbejde og ekvilibristisk kropskomik sidder lige i skabet hver gang.

Ingvar! er det modige valg. Man kunne finde den sær. Men man skal meget hellere overgive sig til vanviddet, hvor den satiriske skalpel skærer dybt i kapitalisme og skandinavisme, mens vi gang på gang ryster af latter og overraskelse.  

LÆS OGSÅ: ISCENEs interview med Fredericia Musicalteaters nye direktør