Populært lige nu

Udviklingsplatformen for Scenekunst kortlægger det frie felt – gisninger og myter skal erstattes af viden og indsigt

Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) er netop nu i gang med at udvikle en omfattende kortlægning af det frie scenekunstfelt. UP’s udviklingsproducent Ann-Jette Caron samler...

Til seminaret Fondslandskabet indefra mødtes fonde og kulturliv i en åben samtale

Torsdag den 21. november holdt Performing Arts Platform og Midtjysk kulturakademi et seminar med titlen Fondslandskabet indefra – om fokusområder, blinde vinkler og samspil...
Annonce

Ny dramatik om menneskene på Børglum Kloster

Til august danner Børglum Kloster rammen for Grummes Teaters nye vandreforestilling, Børglums Stemmer. Simone Isabel Nørgaard står bag den nyskrevne dramatik, der tager udgangspunkt i stedets unikke historie.

Annonce

På toppen af Børglum Bakke troner Børglum Kloster. Mere end 1000 års historie ligger gemt bag de hvide mure. Historier, som nu skal formidles på en ny og utraditionel måde, når Børglum Kloster i samarbejde med Grummes Teater fremfører vandreforestillingen Børglums Stemmer.

Inddelt i mindre grupper vil publikum blive ført rundt på en rute i og omkring klostret med seks stop ved seks forskellige, små fortællinger om stedet og de mennesker, der har levet der.

Lokale sagn, myter og fortællinger

Idéen til vandreteater på Børglum Kloster var faktisk skuespiller Preben Kristensens.

”Vi lavede en vandreforestilling I Baldersbæk Plantage ved Varde Kommune, hvor Preben Kristensen medvirkede. Så foreslog han, at vi rettede blikket mod Nordjylland og Børglum Kloster, og jeg blev straks fascineret af stedet og dets historie,” fortæller Kristian Grummeder står bag projektet.

Annonce

Sammen med dramatiker Simone Isabel Nørgaard og instruktør Kasper Jacob Sejersen er de nu dykket ned i sagn, myter og fortællinger om klostret. Det kræver et stort arbejde og research at formidle et stykke Danmarkshistorie i en teaterforestilling.

LÆS OGSÅ: Kristian Grumme: “Publikum får en meget intim oplevelse, når skuespilleren er under en meter fra dem”

Et bud på fortidens stemmer

Forestillingens titel er Børglums Stemmer, da dramatikken netop kredser om personer, der gennem tiden har besøgt Børglum Kloster. Det vil både være kendte navne som H.C. Andersen og Marie Krøyer, men også forfædre til familien Rottbøll er at finde i karaktergalleriet.

Preben Kristensen er godsejeren Frederik Kiærskiold, der ejede Børglum Kloster fra 1716-1738. Sonja Oppenhagen er Gudrun Rottbøll, der er farmor til den nuværende ejer Henning Rottbøll. Kristian Halken er digteren H.C. Andersen, der naturligvis besøgte Børglum Kloster. Laura Bro er Rosalie Rottbøll, der blev frue på Børglum Kloster i 1910, da hun giftede sig med Christian Michael Rottbøll. Marie Reuther er maleren Marie Triepcke, der senere giftede sig med P.S. Krøyer. Og Kristian Grumme er forfatteren Knud Sørensen, der i 1962 oplevede, at Børglum Kloster var forsvundet. 

”Vi glæder os til sommeren, og vi er stolte af at kunne lægge rammer til sådan et projekt, og ikke mindst at det lykkedes at samle sådan et stærkt hold,” udtaler Anne Rottbøll, der sammen med sin mand Hans Henning Rottbøll bor på Børglum Kloster. Hans Henning Rottbøll overtog i en alder af 23 år Børglum Kloster i 1984. To år efter blev han gift med Anne, og parret driver i dag godset.

Børglums Stemmer spiller 19. august – 3. september 2023. Læs mere her.

Seneste

★★★★☆☆ New Nordic Poling – begavet aktivisme-satire

KOMMA Performance Productions

Fredericia Musicalteaters Wicked skal til udlandet

Fredericia Musicalteater og AHA Creations opsætning af musicalhittet Wicked...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★☆☆ New Nordic Poling – begavet aktivisme-satire

KOMMA Performance Productions

Fredericia Musicalteaters Wicked skal til udlandet

Fredericia Musicalteater og AHA Creations opsætning af musicalhittet Wicked...

Open Call – Advisory Board

Ansøgningsfrist: 17. januar 2025

Mere dramatik til alle

Seniorforsker fra Teatersamlingen på Det Kgl. Bibliotek Anna Lawaetz...
Annonce

Fredericia Musicalteaters Wicked skal til udlandet

Fredericia Musicalteater og AHA Creations opsætning af musicalhittet Wicked er netop solgt til Norges største musicalproducent, skriver teatret i en pressemeddelelse torsdag. Kort tid...