Dansk Rakkerpak er efter et par mere nyskabende forestillinger tilbage ved rødderne med det middelalderlige gadeteaterdrama Balder og dragen. Det bliver trods stor musikalitet, saftigt sprog og en fremragende scenografi en lidt tynd omgang, der ikke når de senere års niveau.
Dansk Rakkerpak er på sin årlige vej gennem sommerlandet og vi fangede dem i København, hvor de vanen tro optræder på Frue Plads. I år på en særdeles lummer sommeraften, der lå lidt tyngende over både spillere og publikum. Men selvfølgelig er vi med på løjerne, for “Mange mennesker kan meget sammen”, som kompagniet altid besværger , før historien sætter i gang.
I folkevisens verden
I år følger vi ungersvenden Balder med den blide stemme og den elektriske lut på folkevise-vis selv løbende kommenterer historien i sang. Hans bøse bødkerfar smider ham ud af værkstedet, da han igen har bygget et instrument ind i et møbel. En skæg idé, som godt kunne udfoldes mere af det musikalske ensemble.
som Søren Møller Pedersen også giver religiøst-sadistisk mæle med sin gruopvækkende latter
Men vi må videre, for der venter båder drager og prinsesser på Balders farefulde og pengeløse vej mod lykke. Prinsessen sukker i toppen af tårnet i Søren Møller Pedersens mandbare skikkelse. Hendes frankofile far, kongen i Niels-Peter Kløfts pukkelryggede skikkelse, holder hende fast i barndommen med sin egen interesse for snurretoppe og undertrykker folket stærkt animeret af den onde biskop Absolut, som Søren Møller Pedersen også giver religiøst-sadistisk mæle med sin gruopvækkende latter.
Giv dem skuespil
Balder, som får blid sødme af Bastian Popp, må først forbi de fjollede vagter ved byporten, der slår om sig med brandere som “Kongen er mægtig / Jeg ville gerne gøre prinsessen drægtig”. Dem narrer han nemt, mens hans gode hjerte banker for Niels-Peter Kløfts drævende tigger, og siden rammes af Amors pil ved det blotte syn af prinsessen.
Til slut kan de onde græde, de gode le og kongen kan undskylde og give os Store Bededag tilbage
Hende kan han ikke få, for kongen udbyder hende i en ridderturnering, der skal stoppe folkets oprør efter devisen “Giv dem skuespil”. Niels Grønnes selvfede ridder, Skt. Niels af det rektangulære kakkelbord, sejrer med prinsessens hjælp blot for at blive sendt efter dragen, som der er noget skummelt ved. Til slut kan de onde græde, de gode le og kongen kan undskylde og give os Store Bededag tilbage.
Saftigt sprog og en røgspyende drage
Det hele foregår omkring en blokvogn, der med teatrets magi kan forandre sig fra bagerbutik til ridderarena med få greb og Christian Q. Clausens skønne scenografi suppleres finurligt af low-tech mikrofoner, NadjaViga V. E. Jensen herlige hestekostumer og en røgspyende drage, der mest af alt ligner en forvokset alien.
Måske er historien simpelthen for tynd eller middelaldermaterialet for slidt. Måske var det bare en tyngende varm dag på torvet
Kontakten til publikum svigter aldrig hos Dansk Rakkerpak, der nonchalant krydrer dialogen med et par metareplikker, småsludrer med udvalgte tilskuere eller hiver dem på scenen som bannerholdere. Det er alt sammen fornøjeligt og finurligt. Niels Grønnes tekst leger saftigt med sproget og kompagniet kan commedia dell’Arte-karaktertegningen til fingerspids og pukkeltop.
Alligevel er det, som om Balder og dragen ikke helt løfter sig til det niveau, vi har set fra Dansk Rakkerpak de senere år. Måske er historien simpelthen for tynd eller middelaldermaterialet for slidt. Måske var det bare en tyngende varm dag på torvet. Man kan sagtens se forestillingen, men jeg håber, vi næste år atter får den mere eksperimenterende side af kompagniet at se.
Instruktion og manus: Niels Grønne. Medinstruktør: Troels Hagen Findsen. Scenograf: Christian Q. Clausen. Komponist: Bastian Popp. Dramaturg: Jane Rasch. Kostumer og heste: NadjaViga V. E. Jensen.
Medvirkende: Bastian Popp, Niels-Peter Kløft, Søren Møller Pedersen og Niels Grønne.
Balder og dragen turnerer hele sommeren. Se turneplan hos Dansk Rakkerpak.
