Populært lige nu

Ny teaterleder søges til ZeBU

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2024 kl.12.00

Verden og Nordisk Teaterlaboratorium forandrer sig

Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret har gennem de seneste år gennemgået et generationsskifte, der har skabt konflikter mellem teatrets grundlæggerkreds og den nye ledelse....
Annonce

★★★★☆☆ Størst af alt – fem små fortællinger, som børn sikkert kender

Hele fem forskellige fortællinger af Kim Fupz Aakeson har fået plads i Teater Patraskets forestilling Størst af alt. Selvom nogle af ideerne ikke helt giver mening, er det overordnet set endnu en vellykket musikalsk børneteateroplevelse fra Patrasket.

Annonce

Teater Patraskets nye forestilling Størst af alt er for alle fra fem år og op. Men den vil helt sikkert især tiltale dem, der kender historierne på forhånd, og derfor kan glædes over genkendelsen med de skæve karakterer fra Kim Fupz Aakesons finurlige univers.

Maria Myrgård står bag instruktionen af forestillingen, som i virkeligheden er fem små forestillinger, der vises som perler på en snor. Kim Fupz Aakesons historier genfortælles i sceniske versioner med hvert sit visuelle udtryk. Alt sammen samlet i et western-tema med cowboyskjorter, -støvler og musik, der ikke umiddelbart har anden årsag, end at det er underholdende og giver mulighed for lidt country-vibes og sjove accenter.

Størst af alt, Teater Patrasket. Foto: Søren Meisner
Pigen der krøb i Størst af alt, Teater Patrasket. Foto: Søren Meisner

Ingen tid til at dvæle ved historien

Vi starter med Pigen der krøb om Maria Marianne, der bliver mindre og mindre. “Man kunne se det, hvis man så ordentligt efter,” hører vi, mens bestikket udskiftes, indtil det er enormt, og katten til sidst ikke er andet end to kæmpestore, lysende grønne øjne i Maria Mariannes verden.

“Nu har vi grædt længe nok. Vi må have en ny far,” siger Birgers mor til Birger

Videre går turen efter lidt effektive omrokeringer i Filippa Berglunds finérscenografi til Farmanden. “Nu har vi grædt længe nok. Vi må have en ny far,” siger Birgers mor til Birger. Maja Skovhus Rehøjs mor tager sin søn med til Farmanden. Et sted, hvor man, ligesom hos købmanden, kan anskaffe det, man mangler. I dette tilfælde en ny far. Men det er jo ikke lige sådan at vælge den rigtige. Og da slet ikke, når Bastian Popps venlige og tålmodige farmand har sådan et flot, stort cowboy-overskæg.

Annonce
Størst af alt, Teater Patrasket. Foto: Søren Meisner
Dirck Backer som Verdens grimmeste pige i Størst af alt, Teater Patrasket. Foto: Søren Meisner

Der bliver dog ikke tid til at dvæle nævneværdigt ved fortællingen, for snart er vi videre til Dengang farfar blev et spøgelse, hvor stemningen sættes fra første færd med en dyb brummen og musik fra en sav i Bastian Popps kompositioner. I et afgrænset spotlys på et bord midt på scenen fremføres historien med små dukker. Her hører vi om Esben og farfar, der går igen. Men heldigvis er det bare fordi, han ikke har fået sagt ordentligt farvel.

Sjovt men fragmenteret

I Verdens grimmeste pige får Dirck Backer påsat større og større ører. Grimmere og grimmere – og endda med grønne pletter. Endnu et nyt udtryk og en ny fortælleform føjes til rækken, når de tre på scenen med brug af papkostumer og paprekvisitter fortæller om, hvor svært det er, at være så grim.

Størst af alt, Teater Patrasket. Foto: Søren Meisner
Størst af alt, Teater Patrasket. Foto: Søren Meisner

Og til sidst afsluttes Maria Myrgårds iscenesættelse med titelfortællingen, Størst af alt, der får fuld gas på kostumefronten med heldragter til Fanden og Fandens langbrystede oldemor, for slet ikke at nævne den langskæggede Gud, der har lyst til at opgive menneskene helt og starte forfra. Det er sjovt og latterfremkaldende. Men det er også lige ved, at vi ikke kan rumme mere på én gang.

Fuld gas på kostumefronten med heldragter til Fanden og Fandens langbrystede oldemor

Kim Fupz Aakesons historier fungerer godt på scenen. Det har Teater Patrasket bevist før med deres herlige version af Tandfeen. Men som samlet oplevelse bliver Størst af alt en anelse fragmenteret. Det er simpelthen for meget med fem så vidt forskellige historier i en og samme iscenesættelse.

Seneste

★★★★★☆ Gengangere – klassiker i feministiske klæder

Husets Teater og Odense Teater

Læs anmeldelser af forestillinger, du kan opleve på Horsens Teaterfestival 2024

I den forestående weekend afholdes Horsens Teaterfestival 2024. Årets...

Moden dødsdans skaber spillevende portrætter

Interview med Marie Brolin-Tani

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★★☆ Gengangere – klassiker i feministiske klæder

Husets Teater og Odense Teater

Læs anmeldelser af forestillinger, du kan opleve på Horsens Teaterfestival 2024

I den forestående weekend afholdes Horsens Teaterfestival 2024. Årets...

Moden dødsdans skaber spillevende portrætter

Interview med Marie Brolin-Tani

Ny undersøgelse dokumenterer, at teateroplevelser fremmer trivsel blandt børn og unge 

Børn og unge kan få bedre trivsel gennem teateroplevelser....

Herning Ny Teater ønsker at genskabe relationen til publikum

Interview med Michael Asmussen
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og kritiker på ISCENE. Arbejder som freelance kulturjournalist, teaterkritiker for Jyllands-Posten og er medlem af Årets Reumert-juryen. Tidligere teaterkritiker Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

★★★★★☆ Gengangere – klassiker i feministiske klæder

Husets Teater og Odense Teater

Læs anmeldelser af forestillinger, du kan opleve på Horsens Teaterfestival 2024

I den forestående weekend afholdes Horsens Teaterfestival 2024. Årets program byder på 42 forestillinger for børn og unge fra fredag den 20. til søndag...

Moden dødsdans skaber spillevende portrætter

Interview med Marie Brolin-Tani