En lang række danske scenekunstnere har flere gange markeret deres sympati med palæstinensiske kolleger, som lever og arbejder under mildt sagt vanskelige vilkår som følge af den israelske besættelse. Solidariteten er nu endnu engang kommet til udtryk. På Dansk Skuespillerforbunds netop afholdte generalforsamling blev der således stemt for følgende resolution, som bringes af ISCENE.
”Et flertal på Dansk Skuespillerforbunds generalforsamling 2026 udtrykker hermed sin støtte til palæstinensiske scenekunstnere…”Dansk Skuespillerforbunds generalforsamling 2026 udtrykker hermed sin støtte til palæstinensiske scenekunstnere i deres kamp for ytringsfrihed og acceptable arbejdsvilkår. Vi protesterer mod Israels regerings fortsatte forfølgelse af vore kolleger og overgreb på deres basale rettigheder, og vi tager skarpt afstand fra al chikane imod, hærværk på og nedlukning af palæstinensiske kulturinstitutioner.
Disse systematiske angreb må ikke stå uimodsagt hen. Kunsten er en vigtig identitetsbærer i ethvert samfund; en kraft der kan nedbryde mure, inspirere mennesker og give dem håb og styrke. Det gælder ikke mindst i Palæstina, hvor kulturarbejdere repræsenterer en vigtig ikke-voldelig stemme imod diskrimination og besættelse. Den bestræbelse fortjener vores sympati og aktive støtte.”
Kollegial støtte over grænser
I motivationen for forslaget blev det blandt andet anført, at kollegial støtte på tværs af landegrænser altid har været en hjørnesten i fagbevægelsen; ikke kun når det gælder retten til ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og i Palæstina handler det såre simpelt om selve retten til at udøve sit fag. I Gaza ligger stort set samtlige kulturhuse i ruiner, og mange teaterfolk er blevet dræbt eller såret under de israelske bombardementer. Og på den besatte Vestbred er der udbredt censur, vilkårlige anholdelser og ødelæggelse af kulturinstitutioner.
Det gælder fx The Freedom Theater i Jenin, der flere gange har fået smadret deres lokaler af israelske soldater. For nylig var teatrets leder fængslet i 15 måneder uden en konkret sigtelse, og i dag har hæren besat hele teatret, tvunget samtlige medarbejdere væk og gjort bygningen til en militærpost.
Eller tag det palæstinensiske nationalteater Al-Hakawati i Østjerusalem. I november sidste år blev det stormet af sikkerhedspolitiet, som uden varsel afbrød en børneforestilling, gennede medvirkende og publikum ud på gaden for derefter at lukke teatret helt ned. Og i selve Israel sker der lignende overgreb med jævnlige forbud og trusler om repressalier mod palæstinensisk scenekunst.
Alt dette kalder selvsagt på en reaktion, og en række kunstneriske forbund i udlandet har da også for længst udtrykt deres kritik – ikke mindst de skandinaviske. Det norske skuespillerforbund vedtog allerede i 2024 en sympatierklæring med palæstinenserne, det svenske har tilsluttet sig et støttebrev fra den internationale Trade Union Confederation, ligesom det engelske forbund Equity på sin hjemmeside har markeret sig med en markant udtalelse.
På denne baggrund var det både vigtigt og glædeligt, at et flertal på DSFs generalforsamling bakkede op om resolutionen, så vi ikke – med Jeppe Aakjærs berømte ord – skal sidde tilbage som dem, der hygger sig i smug i puslingelandet, mens verden brænder om dets vugge. For som om den amerikanske nobelprismodtaget i litteratur, Toni Morrison, så sandt har sagt: ”I frygtsomme tider må kunsten aldrig være tavs”.
