Sydhavn Teater lod publikum styre lyset i den ordrige og billemættede forestilling Skygge (Eurydike siger), der overrasker igen og igen.
”Min skrivning flyder også, sådan føles det for mig, du ved, hvorimod min mand synger. Han er på sit helt eget soundtrack, som gjorde ham berømt. Før han begyndte at synge, var stilheden noget stort, helligt, nu eksisterer stilheden ikke længere. Han gennemborede stilheden med sin sang og ødelagde den. Jeg forblev ret tavs. Jeg skriver, hvis nogen skulle være interesserede”, lyder det fra kvinden, der lige er hoppet ud af et dække af fjer.
Det er Eurydike Orfeus’ elskede fra den græske mytologi, som døde af et slangebid. Men Orfeus sang så smukt for dødsguden i Hades, at han fik lov at bringe hende med tilbage til livet, hvis han ikke vendte sig om og så tilbage på hende inden udgangen af dødsriget.
I Sydhavn Teater, initieret af ildsjælen og skuespillerinden Mille Maria Dalsgaard, er myten om Eurydike og Orfeus, om musen og digteren, opdateret. Den østrigske forfatter, dramatiker og nobelpristager Elfriede Jelineks enestående tekst giver Eurydike en egen kropslig stemme i Sydhavnsgades mørke, kolde, skramlede kringelkroge. Eurydike er forfatter, hun skriver, og Orfeus hendes mand er en rockstjerne, der forfølges af små, ækle, skrigende piger.
Publikum er iført ens kedeldragter og udstyret med en lille lommelygte, så alle kan lyse, hvor de vil gennem vandreforestillingens forskellige rum. Publikum sætter simpelthen lyset i forestillingen SKYGGE (Eurydike siger).
I den ordrige og billedmættede forestilling overraskes man igen og igen. Eurydike er ikke en fin, æterisk, klassisk figur, men en voksen kvinde i krop og stemme, der råber, vrænger og roder rundt med balloner under kostumet. Hun skifter karakter og ham flere gange. Hun river heldragten af og tager paryk og læbestift på. Hun er mange. Flere på én gang.
Og hun vil faktisk ikke tilbage til Orfeus og de levendes land; hun vil gerne blive i Hades og undgå at blive endnu en overset og objektgjort kvinde, et jeg. Det fortæller hun i mørket, hvor man lige kan skimte ophængningen af nøgne dame-posters.
SKYGGE (Eurydike siger) er en meget spændende opsætning; en fantastisk moderne version af kvideskikkelsen Eurydike. Sydhavnsgades rå rum giver den rette autentiske stemning, man kunne kun savne, at den unge instruktør Anja Behrens iscenesættelse havde turdet være grimmere, at Eurydike havde vrænget lidt mere, havde smurt fallos-læbestiften ud over det hele, virkelig havde raset og dermed havde fået luget ud i visuelle udtryk kendt fra fashion-industrien.
Heldigvis har Sydhavn Teater fået status af lille-storby-teater og Københavns Kommune har lige bevilliget 1 mil. kr. til renovering af Østre Kapel, hvor teatret bl.a. spiller, så der i fremtiden vil blive opsat endnu flere iøjnefaldende forestillinger med ligeså fantastisk interessant og aktuelt tekstudvalg som hidtil.
