En anmeldelse som består af fire rækker emojis – hvorfor ikke? Aarhus Teater afprøver anmeldelsen i nye digitale formater, og ser nærmere på hvilke fordele og udfordringer det fører med sig. Pressechef på Aarhus Teater, Morten Daugbjerg, og SoMe-ansvarlig på Aarhus Teater, Dorte Dejbjerg Arens, fortæller her om projektet.
Hvad er afsættet for Gentænk Teateranmeldelsen?
Udgangspunktet og præmissen for hele projekt Gentænk Teateranmeldelsen har været, at den klassiske teateranmeldelse er under pres, og vi som kulturinstitution ønsker at tage et medansvar for at sikre og udvikle genren.
Målet med projektet er todelt: På den ene side ønsker vi at undersøge, hvordan vi kan styrke fagligheden i anmeldelsen på de digitale medier. På den anden ønsker vi at komme i dialog med en målgruppe, som hovedsagelig bruger de digitale medier som informationskilde, og som typisk ikke orienterer sig mod den klassiske teateranmeldelse i aviserne eller bag mediernes betalingsmure. En målgruppe, som overvejende er yngre end den typiske avislæser, som vi gerne vil i dialog med.
Hvad kan de nye formater?
Vi har afprøvet en lang række forskellige formater lige fra den klassiske, skriftlige teateranmeldelse over video, podcasts og emojis til forskellige digitale platforme som Twitter, Instagram, Jodel, Facebook-video og Youtube og har lavet en lille oversigt over de forskellige medier med deres umiddelbare fordele og ulemper i forhold til teateranmeldelsen.
Hvad mener I, en anmeldelse skal kunne?
En anmeldelse skal kunne to ting: Den skal kunne åbne forestillingen for modtageren, og den skal komme med en saglig og velbegrundet vurdering.
Hvad det første angår, så må måden at åbne forestillingen for publikummer nødvendigvis ændre sig, i takt med at mediebilledet ændrer sig. Vi lever i en kultur, der bliver mere og mere visuel. Billedet er vores nye grundsprog, og derfor må også teateranmeldelsen acceptere, at fremtiden ikke kun tilhører den lange, skrevne anmeldelse. I hvert fald ikke, hvis man vil have fat i et bredt publikum.
Hvad det andet angår, så kan man sige, at vi – som supplement til dagbladenes meget fagligt baserede anmeldelser – med projektet gerne vil åbne for en vurdering eller kritik af vores forestillinger, som også taler til dem, der ikke nødvendigvis har et langt liv i teatret bag sig.
Anmeldelsens status har ikke rykket sig under projektet. Den velbegrundede vurdering af vores arbejde er altafgørende for os.
Hvor er den velbegrundede vurdering i fx en emoji-anmeldelse?
En anmeldelse på Facebook af performanceforestillingen Morph (Aarhus Teater 2017) bestående af 51 muntre emojis og fem glade stjerner, som det var tilfældet med Sara-Lisa Schuster-Rossels anmeldelse, kan sende et signal, som den utrænede teatergænger formentlig kan opfange.
En emoji-anmeldelse vil være den teaser, der får den ubevidste kulturforbruger ind på en forestillingsside, et blogindlæg eller andet, der uddyber, hvad det er for en forestilling, hvad den handler om, og hvem der medvirker.
Jeg tror også, at de formater, vi har eksperimenteret med i det forløbne halvår, taler meget i øjenhøjde til unge mennesker, som ikke umiddelbart ville tænke på teatret som et spændende kulturtilbud. Teatret er for mange unge ikke top-of-mind, og der hersker en del fordomme om teater som gammeldags og støvet. Blandt andet hos vores emoji-anmelder Sara-Lisa Schuster-Rossel, som fortæller i et interview til Politiken:
”Det er, som om teatret er lidt for fint. Historisk har det været for de højere kredse, og jeg har haft oplevelsen af, at det stadig er sådan”.
Samtidig skal vi midt i alle de ofte berettigede kritikpunkter, man måtte have om de mange sociale medieplatforme, ikke glemme, at de rummer et demokratisk potentiale, fordi alle nu kan komme til orde i kulturdebatten, og dermed kan kulturkritikken blive bredt ud.
Jeres skribenter knytter typisk anmeldelsen op på egne oplevelser og følelser – hvor er den kritiske analyse i de nye formater?
Vi kan ikke leve uden den kritiske analyse og perspektiverende tilgang i anmeldelsen, men der må gerne være andre typer anmeldelser, som etablerer en anden og mere uhøjtidelig personbåret relation til publikum end den klassiske teateranmeldelse. Det må bare ikke kun blive ’synsninger’ og hurtige meninger.
Jeg synes, at flere af vores anmeldere formår at kombinere egne oplevelser og følelser med en faglig og saglig anmeldelse. Et godt eksempel er ”De gnavne dramaturgers” videoanmeldelser, der udover et stort glimt i øjet har skarpe iagttagelser og meninger kombineret med en stor forståelse for teatermediet.
Når det er sagt, så må vi også vedstå, at vi stadig er i en uafsluttet proces, hvor vi endnu ikke er i mål med at overføre den substantielle teaterkritik til de digitale platforme. Det er et fokus, som vi agter at have i projektets andet halvår.
På Aarhus Teater har vi valgt ikke at sidde på hænderne og håbe, at alt bliver ‘som i de gamle dage’. For det gør det ikke
Hvorfor er det Aarhus Teater, som skal være aktør for at gentænke anmeldelsen?
Som kulturinstitution har vi brug for, at det, vi laver, vurderes – ligesom kulturredaktionerne er afhængige af noget at skrive om. Det er et gensidigt afhængigt kredsløb, som vi skal værne om.
Men mediebilledet ændrer sig som bekendt radikalt i disse år med de digitale mediers indtog, og mange – navnlig de unge – orienterer sig ikke længere gennem de traditionelle medier på print og tv. For dem er de foretrukne medier digitale – og fortrinsvis sociale medier. Herudover har en del publicistiske medier af kommercielle hensyn indført en betalingsmur – ganske forståeligt, men det er med til at mindske tilgængeligheden til de traditionelle medier.
På Aarhus Teater har vi valgt ikke at sidde på hænderne og håbe, at alt bliver ’som i de gamle dage’. For det gør det ikke. Gentænk Teateranmeldelsen er ikke en formidlingsrevolution, men ét eksempel på, hvordan en kulturinstitution selv kan bidrage til en undersøgelse af anmeldergenren i et nyt mediebillede og dermed skabe øget interesse om scenekunsten og Aarhus Teaters forestillinger i særdeleshed. Projektet kan ikke leve alene og vil supplere den klassiske skrevne teateranmeldelse og andre projektet i landet, der fokuserer på at kvalificere anmeldelser af scenekunst.
Hvordan ser du anmeldelsens format og status i fremtiden?
En af udfordringerne for fremtidens anmeldelse vil helt klart være, hvordan vi kan bevare den substantielle teaterkritik på de digitale platforme, så det ikke kun drejer sig om mavefornemmelser og hurtige meninger. Der er en fare for, at den teaterfaglige viden, som er oparbejdet gennem mange år, kan gå tabt med de traditionelle mediers tilbagegang. Det må vi for alt i verden undgå. Derfor har vi som branche en fælles interesse i at styrke en fagligt baseret teaterkritik, der taler til sine læsere/seere/lyttere i en form og et sprog, der kan ramme et bredt udsnit af befolkningen, og som er tilgængeligt for de mange frem for de få.
Læs mere om Aarhus Teater her
Fotos (sms Twitter): Sara-Lisa Schuster-Rossel
Foto (Instagram): Camilla Boutrup Mathiasen
