Populært lige nu

Sandra Yi Sencindiver: “Jeg synes faktisk, at folk er enormt gode til at forsøge”

I går udsendte "Et større billede" en pressemeddelelse med et åbent brev til den danske film- og tv-branche med ønsket om et opgør med...

Fanget i et pink peep show

Et twisted univers med stiliserede voldsfantasier venter publikum, når de træder indenfor til forestillingen Stuepigerne på Aarhus Teater. Hvis man endnu ikke har lært...

Aaben Dans: Med kvinden i fokus

Aaben Dans har i år to store premierer med kvinder i fokus. Begge er kvartetter, aldersspecifikke, og begge handler om kvindefællesskaber og kvindekroppe i...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ Når sygehuset bliver sygt

Hospitalet på Aarhus Teater er både morsom, absurd, frastødende og med masser af stof til eftertanke.

Når dramatikeren hedder Christian Lollike, kommer det ikke som en overraskelse, at betegnelsen morbid satire passer så ganske glimrende til det, man som publikum bliver præsenteret for i Aarhus Teaters forestilling Hospitalet.

Scenen er sat til et sygehus, og det hele begynder med almindelig travlhed: Sygeplejersker, der småløber på gangene. Utålmodige patienter. En læge, der ikke tager sig tid til at overlevere dårlige nyheder på den bedst mulige måde. Og så – langsomt, men sikkert – begynder det at eskalere til et punkt, hvor balancen mellem det realistiske og absurde er hårfin: Effektivisering ved hjælp af et nyt registreringssystem. Sygeplejerskernes performance, der skal måles med en chip. Patienter, der bedøves, så de er nemmere at have med at gøre, og så de ikke brokker sig over, at denne måneds kvote for operationer er brugt op.

Som publikum befinder man sig konstant i en tilstand, der veksler mellem latteranfald og frastødning, og det skyldes en både velskrevet tekst og et overbevisende skuespil. Det er nemlig både sjovt og foruroligende, når afdelingslederen kaster om sig med buzzwords som performance strategy, når sygeplejerskerne oversprøjtes med indholdet af en stomipose, og når lægen foreslår sin patient stesolid frem for psykologhjælp – for ja, stesolid er vanedannende, men patienten er jo alligevel døende, så hvad forskel gør det?

Annonce
JOB UNderside 2

Balancen mellem det morsomme og morbide gør, at man som publikum konstant bliver holdt på tæerne og forestillingen igennem aldrig mister koncentrationen. Selvom man fornemmer, at det kun bliver værre, ved man nemlig aldrig, hvad man har i vente. Kun scenografien er et genkendeligt holdepunkt med hvide og grønne hospitalsdragter, klinker på væggene og metalborde med kander med rød saftevand. Det bidrager til en vis fastholdelse af realisme, selv da Hospitalet for alvor begynder at bevæge sig væk fra det virkelighedsnære og bliver til et cirkus (også bogstaveligt talt!) med blandt andet afføring alle vegne, både på hospitalsgangene og personalet. Symbolikken taler sit tydelige sprog: Sygehusvæsnet er blevet fuld af lort – og dets personale bliver skidt på.

Forestillingens oprører er sygeplejersken Una – i skikkelse af skuespiller Mette Døssing – der dog i sin kamp for at redde det vaklende system ender med at ofre både patienter og sig selv. Og for hvad, fornemmer man, at Lollike spørger til slut, da Una er ude af stand til at hjælpe nogen som helst på det vanvidssted, som hospitalet har forandret sig til. ”Det her, det sker ikke i virkeligheden,” lyder forestillingens afsluttende replik. Men er det nu også sandt?

Ved at eskalere ud i det fuldstændigt absurde formår Hospitalet at sætte et foruroligende fokus på problematikken om effektivisering i nutidens sygehusvæsen. Nej, forestillingen er ikke en tro afbildning af virkeligheden, men den har i den grad spot på de menneskelige konsekvenser ved, at alting skal ske både hurtigere og billigere. Det er på samme tid morsomt, absurd, dragende, skræmmende og med så rigeligt stof til eftertanke.

Seneste

★★★★☆☆ Stuepigerne – voyeurisme, popkultur og intenst spil giver omfattende tekst kamp til stregen

Instruktør Line Paulsen og huskunstner Nathalie Mellbye udnytter Aarhus...

Vendsyssel Teater søger en ny teaterdirektør

Ansøgningsfrist: 28. februar 2023

★★★★☆☆ Hjem kære hjem – stærk fortælling i højtråbende iscenesættelse

På Himmerlands Teater tages krigstraumer og den privilegerede, vestlige...

Nyhedsbrev

spot_img

Udforsk videre

★★★★☆☆ Stuepigerne – voyeurisme, popkultur og intenst spil giver omfattende tekst kamp til stregen

Instruktør Line Paulsen og huskunstner Nathalie Mellbye udnytter Aarhus...

Vendsyssel Teater søger en ny teaterdirektør

Ansøgningsfrist: 28. februar 2023

★★★★☆☆ Hjem kære hjem – stærk fortælling i højtråbende iscenesættelse

På Himmerlands Teater tages krigstraumer og den privilegerede, vestlige...

★★★★☆☆ Ants 1+1=3 – dansende myrer hylder fællesskabet med stor teknisk kunnen

Den dansk-lettiske danser og koreograf Anastasija Olescuka har indtaget...

Aaben Dans: Med kvinden i fokus

Aaben Dans har i år to store premierer med...
Louise Højmark
Louise Højmark
Louise Højmark er cand.public. i analytisk journalistik og arbejder blandt andet som freelancejournalist med særligt fokus på kultur.
spot_imgspot_img

★★★★☆☆ Stuepigerne – voyeurisme, popkultur og intenst spil giver omfattende tekst kamp til stregen

Instruktør Line Paulsen og huskunstner Nathalie Mellbye udnytter Aarhus Teaters Studio-scene til at eksperimentere med en lyserød og voyeuristisk opdatering af Jean Genets absurde...

Vendsyssel Teater søger en ny teaterdirektør

Ansøgningsfrist: 28. februar 2023

★★★★☆☆ Hjem kære hjem – stærk fortælling i højtråbende iscenesættelse

På Himmerlands Teater tages krigstraumer og den privilegerede, vestlige verdens negative syn på udsendte soldaters gerninger op til debat i iscenesættelsen af Andreas Garfields...