14 unge scenekunstnere stiller skarpt på præstationssamfundet i forestillingen KYS MIG! på Teater Grob, der er skabt af teaterplatformen Prolog. Her kan du møde tre af de unge scenekunstnere til en snak om forventningspresset, angsten og kærligheden til sig selv.
Mulighederne er endeløse og jagten efter at være ekstraordinær gennemsyrer tilværelsen – vi er i præstationssamfundet anno 2018, hvor ingen vil være middelmådige. Forestillingen KYS MIG! tager udgangspunkt i de medvirkendes egne tekster, sange og improvisationer, og er iscenesat af Freja Rault-Lykkeberg.
“Vi har på kryds og tværs flettet personlige oplevelser sammen og byttet – måske. Publikum kan opleve twistede personlige oplevelser, som omhandler vendepunkter. Det kan for eksempel være et misbrug eller kærlighed,” fortæller Anton Hjort Nielsen, som er en af de unge scenekunstnere, der medvirker i forestillingen.
Anton Hjort. Foto: Kathrine Voigt
Amalie Cloos, der også medvirker i forestillingen, uddyber: “Vi har arbejdet ud fra nøgleordet ’vendepunkt’, og i den forbindelse har vi alle skulle producere tekster m.m. ud fra vores egne erfaringer med vendepunkter. Det kan spænde meget bredt hvilke store og små oplevelser, der er med. Personligt handler en del af mine vendepunkter om seksualitet og kærlighedsmæssig orientering, og der er blandt andet nogle tekster med, som jeg har skrevet ud fra mine egne oplevelser omkring dette.”
“Det er oplevelser, som på en eller anden måde har betydning i unges liv – set fra vores perspektiv. Eksempelvis at blive forelsket, men også at blive forladt igen, at øve sig i at elske sig selv, men også slet ikke at gøre det og at være grim ved sig selv for at opnå andres accept,” siger Anja Flo Esbensen, der også er blandt de 14 unge scenekunstnere fra teaterplatformen Prolog.
Amalie Cloos. Foto: Kathrine Voigt
Hvorfor skal vi høre jeres personlige historier?
“Fordi det forhåbentlig er genkendeligt og relaterbart for publikum – især for de unge publikummer, men i virkeligheden også uanset alder,” forklarer Anja Flo Esbensen, og uddyber: “Vi har allesammen brug for at føle os mødt, som vi er – og ikke som alt det, vi lader til at være eller ville ønske, vi var. Mennesker er så skide-dejlige – også uden instagramfilter og 12-taller i huen – og det er så vigtigt, at blive mindet om.”
Amalie Cloos tilføjer: “Jeg føler, at der er en meget stor kærlighed og generøsitet i at være så ærlig på en scene, og det vækker noget i folk, at man kan mærke den åbenhed.”
Præstationssamfundet anno 2018 får en del opmærksomhed, både i medierne, men også på teatrene, hvorfor tror I, at der er så meget fokus på det i dag?
“Jeg håber og tror på, at det er fordi folk er ved at få nok og gerne vil gøre op med det – skabe debat om det for at ændre kurs,” siger Anja Flo Esbensen, der selv er vokset op i en familie, hvor hun ikke oplevede et pres, men alligevel mærker det – fra andre og fra sig selv.
Anja Flo Esbensen. Foto: Kathrine Voigt
“Det kan være svært at finde vej, men jeg tror og håber, at folk så småt begynder at finde deres egne veje – af og for dem selv – og heri er opgøret med præstationssamfundet. Og så er det fedt, at teatrene har mulighed for at skabe debat omkring noget så vigtigt, som at vi er okay – ikke for det, vi poster og præsterer, men for dét, vi er. Det synes jeg er sejt!” afslutter Anja Flo Esbensen.
Amalie Cloos fortsætter: “Grunden til, at der er så meget fokus på det er jo, fordi alle mennesker i dag har et forhold til det. Alle kan mærke det der pres i en eller anden forstand, tror jeg. Om man så har taget stilling til ikke at være en del af det eller ej, så bliver man målt og vejet på alle de valg, man træffer. Det er så sindssygt, hvor mange unge der i dag har stress, depressioner og angst som resultat af den der præstationskultur, og det er jo et helt vildt vigtigt problem at tage hånd om. Det er ikke bare noget, der går over af sig selv, så det kræver, at der bliver sat fokus på det, både i medier og på teatrene.”
