Dansen med far, er en dukketeaterforestilling for voksne. Her er en dukkefører med på scenen og lader dukkerne indgå i fortællingen på lige fod med skuespillerne. Men hvad er det dukkerne kan fortælle os, og hvilken fortælling om far skal vi høre i dag? ISCENE tog en snak med dramatiker og skuespiller Rikke Wölck.
Rikke Wölck er en erfaren kunstner i såvel film, tv-serier og på teatret. Hun har medvirket i flere film og tv-serier fra Matador (DR 1978-82) til Italiensk for begyndere (2000), spillet revy, ny dramatik og klassisk teater og instrueret og skrevet manuskripter. Nu har Wölck for første gang skrevet en dukketeaterforestilling for voksne.
Hvad skal vi med en fortælling om fædre og døtre i dag?
”Dansen med far er en fortælling om tre generationer af kvinder og deres forhold til deres far. En mor, datter, et barnebarn og tre vidt forskellige fædre, der hver især er præget af den tid, de lever i. Far-rollen har jo ændret sig markant siden 60’erne og 70’erne med kvindens frigørelse. Jeg har selv erfaret med alderen, hvor stor en indflydelse min egen far har haft på de valg jeg har truffet igennem livet. Ikke mindst i forhold til kærligheden og valg af mænd. Far er jo datterens første store kærlighed.” Fortæller Rikke Wölck, der både står på scenen og har skrevet forestillingen.
I Dansen med far står dukker og skuespillere sammen på scenen i en seriøs fortælling om fædre og døtre. Det er et stykke ny dansk dramatik, som hverken har forlæg i en bog eller film, og det er den prisbelønnede dukkemager Rolf Søborg Hansen, der har skabt dukkerne, som spiller historiens tre generationer af fædre og kvinderne som børn.
Rikke Wölck har tidligere arbejdet med dukketeater, men det har været for børn. Nu skal dukkerne indgå i en voksen kontekst og arbejde sammen med skuespillerne i en psykologisk forestilling om familiebånd og følelser, så hvad er det dukkerne kan?
Wölck fortæller: ”Der findes en særlig poesi og en surrealistisk udtryksmulighed ved brug af dukker. Dukker kan udtrykke noget mentalt visuelt og teatralsk. Det kan være en kæmpe far, hvis han er dominerende, eller være en lillebitte skrumpet farkrop, som ligger for døden. Han kan flyve væk og vi kan fjerne hans tunge, hvis vi ikke gider høre på ham.”
Der er dog også udfordringer, der skal tages højde for, for dukker er ikke mennesker, som Wölck selv fortæller:
”Dansen med far er bygget op af en masse korte scener, erindringssituationer og glimt. Derfor var det muligt at bruge dukker. Jeg har dramatiseret en del børnebøger og instrueret forestillinger til børn med dukker. Men når du skriver til voksne, er det jo meget mere psykologisk komplekse temaer, du går ind i. Og det giver ingen mening at give en dukke en lang kompleks psykologisk tekst. Der må en skuespiller i kød og blod fortolke og gestalte personen. Og vi håber på, at publikum, hvad enten det er mænd eller kvinder, vil reflektere over det, vi giver videre til vores børn. I dette tilfælde med fokus på far og datter-forholdet. Alt det vi overfører pr. automatik. Men også evnen til at kunne tilgive. Med en forståelse for Faren som et produkt af sin egen opvækst.”
Rikke Wölck f. 1954
Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole 1977 og har siden haft roller i bl.a. tv-serierne Matador, Strisser på Samsø, Nikolaj og Julie og på film og teatre. Wölck har sideløbende instrueret og skrevet dramatik, og står bl.a. bag produktionsselskabet High Noon, der producerer ny dansk dramatik.
Wölck har tidligere skrevet forestillingerne Jeg hedder Bente (2014) og Tilgiv mig (2016)
