Laura Murphy kommer strålende af selvtillid og kampgejst ind på scenen. Hun er splitterravende nøgen og går hen til et cirkusreb, der hænger ned fra loftet. Straks bliver rebenden til en slange, og vi er midt i skabelsesberetningen.
Eva og slangen får en snak. Skal hun tage en bid af æblet? Gud siger, at de vil dø, hvis de gør det. Eva gør det. Hun spiser demonstrativt hele æblet – smaskende og nydende foran mikrofonen. Hun er nøgen, hun dør ikke, og hun nægter at skamme sig.
At elske sin krop
De kristne forskrifter og myter har, ifølge performeren, sat sine spor som undertrykkelse af kvinders krop og sexliv. Men Laura er imod, contra, som forestillingens titel anslår.
Laura Murphy holder foredrag om kroppens funktioner, mens hun rører ublu og anerkendende ved sig selv. Insisterer på at kunne lide sin krop og sin seksualitet.
Her er mine to hænder, som jeg bruger til at skrive, lave mad med etc. Her er mine to ben, som jeg bruger til at gå, klatre, danse – og sparke med, hvis der er nogen, der generer mig eller min veninde. Her er mine læber, som jeg kysser med. Her er min kusse…
Kvindebilleder i nyfortolkning
Forestillingen kombinerer forskellige kunstarter: performance, stand-up, dans og cirkus-artisteri i et komplekst formsprog. Det talte sprog forlænges af fysiske udtryk – og omvendt på en ny og kunstnerisk fornyende måde.
Laura Murphy benytter traditionelle cirkus-færdigheder som luftartist i reb, men omfortolker samtidig og hermed den stereotype cirkusprinsesse til en feministisk aktivist (sig selv). Hun samler og spreder benene omkring rebet og snor sig på en selvbevidst, til tider erotisk, til tider trodsig måde. Rebet (som fallossymbol) kan illustrere det patriarkalske menneskesyn, som kvinder konstant er tvunget til at kæmpe med og mod.
I bedste stand-up stil fortæller Laura anekdoter om kvindeundertrykkelse – i sit eget liv og alment. Så skifter hun attitude og agerer mandlig stand-up’er med en mandsstemme, der fortæller mandschauvinistiske jokes. En skøn og flot mimisk og kropsudtrykt forvandling, der fungerer med det tvist, at Laura Murphy stadig er i Eva-kostume. Rebenden/slangen/fallossymbolet er nu en mikrofon, hvilket kan signalere mandssamfundets dominans i medier og kulturen i det hele taget.
Laura illustrerer gennem dans og populære sange, at det herskende kvindesyn gennemsyrer alle lag af vores kultur. Hun danser linedance, hvor kun nederste del af kroppen bevæges. Dette eksemplificerer normen om kontrolleret og tilbageholdt kvindelig seksualitet. Populære sange lyder over højtalerne, mens Laura Murphy agerer dertil. Her kan bl.a. nævnes ”When you are smiling” og ”Be happy”. Begge numre peger på kvindeidealet om den ”søde pige”, der bare smiler og tilpasser sig. Et funklende lys og skiftende spot i diverse farver medvirker til at skabe associationer til musikvideoer, Hollywoodfilm og anden underholdning, der oversvømmer vores sanser og påvirker vores seksualitet og bevidsthed.
Hva´ nu?
Og så forsvinder Laura Murphy ud af scenen. Hun kommer trist tilbage med en bunke tøj. Tager tøjet på. Dækker sin krop til. Binder sit viltre hår op. Retter ind. Hun tager en mandejakke på. Er det symbol på mandssamfundet, der presser en kvinde til at blive maskulin eller androgyn, hvis hun vil være frigjort? Eller er løsningen at blive lesbisk som performeren selv? Svaret er ikke tydeligt for mig.
På et tidspunkt vendes lysspot mod publikum. Performeren vil have os til at sætte spot på os selv – og vores syn på køn og seksualitet. Forestillingen er aktuel som et indlæg i #Me Too-debatten. Laura Murphy viser vejen: Eva er feminist og spiser æblet.
Læs alle anmeldelserne af C!CAF’s forestillinger, når anmeldere fra ISCENEs skriveværksted “Skriv kroppen frem” går i kødet på forestillingerne. Se oversigten her og læs mere om festivalen her
