Del

Sønderborg Sommerrevy
29. maj - 27. jul 2019
Sønderborg

Teksterne i årets Sønderborg Sommerrevy, har svært ved at finde et satirisk bid, dog er der enkelte perler, der virkelig rammer plet.

I en revy er der som regel altid et enkelt eller to numre, der burde være strøget, fordi indslaget enten er for intetsigende, pointeløst eller for langt.

I årets Sønderborg Revy forholder det sig omvendt. Her er der to-tre virkelig gode numre, mens resten af de små 30 indslag er forbavsende middelmådige.

Det drive i teksterne, som revyens primære tekst-leverandør og ankermand, Leif Maibom, altid plejer at levere, er i år blevet lettere fraværende i takt med, at Maibom i år hverken står på scenen eller har instrueret, som han ellers plejer. Hans navn figurerer til gengæld rigtig mange gange i programmet, for 21 af de ialt 28 indslag er forfattet af Maibom (det hidtil højeste antal i mange år), hvad der kan synes lidt underligt, ikke mindst fordi revyens nye direktør og årets revyinstruktør, Jeanne Boel, på forhånd havde annonceret, at årets Sønderborg revy ville byde på fornyelse med respekt for traditionen. Det her er ikke en fornyelse, men et tilbageblik, for der er kommet en lugt af old-school komik, idet der køres på slapstick og revy-humor som for 10 år siden. På den led lefles der lidt for meget for det ældre revypublikum, frem for at tænke ud af boksen i retning af et nyt og yngre.

I disse krænkelses-tider er det også interessant, at fx syv af revyens indslag sætter sin komik ind på, at tykke mennesker er morsomme og dem skal der gøres grin med, hvad der ikke ligefrem vidner om Jeanne Boels fingerspidsfornemmelse på tids- og tendenspulsen.

Fotograf: Dace Gruzdeva

Måske årets bedste tekst

Heldigvis er der tekst-undtagelser der virkelig får taget til at lette og Sønderborg Revyen byder på årets måske bedste og mest originale tekst om Britta Nielsen, nemlig nummeret “Britta Polka”, hvor der til H.C. Lumbyes berømte polka af samme navn, synges om Britta Nielsen og hendes 117 brugte millioner. Et træfsikkert topnummer, hvor pointen er, at nok har Britta Nielsen bedraget, men de egentlige skurke er topcheferne i Socialstyrelsen, der i årevis ikke har levet op til chefansvaret og tørrer ansvaret for deres pligtforsømmelse af på en medarbejder, der var for let at friste. En demagogisk ansvarsfraskrivelse der gør, at de pågældende chefer ikke selv ender i fedtefadet, selvom de burde.

Det her super nummer står knivskarpt, humoristisk og er en Maibom-tekst, når den er allerbedst, her tilsat en skuespillerindpakning, hvor alle iført kostumer a al Lumbye anno 1850, danser lancier og polka, mens de synger den dejligt spydige og syrlige tekst med morale-svirp til os alle.

Næsten alle landets revyer lider i år under, at folketingsvalg og ny regeringsdannelse sker på et tidspunkt, hvor teksterne til revyerne er færdigskrevet og forestillingerne er i gang på scenerne.

Den forhindring kommer årets Sønderborg Revy snedigt udenom, ved at indlægge seks indslag med “Breaking News”.

Indspark der kan og vil blive skrevet om og læst op, måske ikke fra dag til dag, men så fra uge til uge. På den måde formår årets revy elegant og aktuelt at lange ud til højre og venstre i Folketingssalen, uagtet hvem der kommer til at indgå i en regeringskonstellation.

Første akt er revyens svageste, selvom teksten Vi tænder lys i Jeanne Boels fine fortolkning leverer en fin, men også underspillet bredside, der spiller på, at Danmark er villig til at sælge ud af hvad som helst, selv vores humanisme, hvis vi kan se, at det kan betale sig. En publikums-lammer, der sidder, hvor den skal.

Fotograf: Dace Gruzdeva

Til gengæld er Tom Jensens eget Fastfood Fafir temmelig malplaceret, med mindre man finder det morsomt at se en mand poppe popcorn på hovedet af sig selv, mens han står på en kogeplade. Det er så gammeldags og 70’er revy-agtigt, at man må korse sig.

I lidt højere grad end de øvrige år, køres der på lokalpolitik og her er det morsomme indslag om Dansk Folkepartis opgivne motorvej i området det absolut bedste bud, her flankeret af et lidt tamt indslag, fremført af Bjarne Antonisen, der på sønderjysk fortæller om vildsvinehegnet mod Tyskland, der sættes i ord-rime og kontrast til Præsident Trumps mur mod Mexico.

John Batz er slet ikke til at stå for, specielt når han underspiller, som krænkeren, der bliver nødt til at omformulere diverse ord og sætninger for ikke at blive udsat for stød i en maskine. F.eks går det galt når han bruger ordet “Neger”, der så for husfredens skyld bliver til “en anden etnisk person med meget mørk hudpigmentering”. I takt med ordkrænkelserne bliver mere og mere knudrede, bliver omformuleringerne desto længere, hvad der er boblende morsomt.

Fotograf: Dace Gruzdeva

Den fuldt fortjente Reumert-nominerede Lone Rødbroe er dejlig i rollen som Havfrue, der er ved at gå til i plastic, men igen et nummer, hvor det at have en fyldig krop bruges som en billig pointe for at opnå lidt publikums-grin på andres bekostning.

Hvad revyen mangler i indhold og fylde, står i kontrast til selve revyens indpakning, hvor Henrik Børgesens forrygende kostumer i den grad gør sig. Det samme gør musikledsagelsen, under ledelse af kapelmester Thomas Pakula, hvor ikke mindst hans raffinerede Kim Larsen-potpourri i den grad sparker benene væk under publikum. Stort kompliment for denne ny swingende og flotte musikopdatering af Kim Larsen. En foryngelse, der tager fint hensyn til de oprindelige melodier.

Fotograf: Dace Gruzdeva

Årets Sønderborg revy kikker ikke fremad, den kikker bagud og det er farligt for en ny revydirektør, der måske har været lidt for bange for at miste publikum, og derfor ikke har turde tænke nyt og ud af hatten. Heldigvis er der dejlige og i et enkelt tilfælde, vidunderlige øjeblikke og det må man så trøste sig med i år.