Svend Åge Madsens fremtidsroman Se dagens lys bliver nu opsat på Aarhus Teater i en dramatisering af Julie Petrine Glargaard. ISCENE har talt med forfatteren om menneskets længsler, drømme og vores konstante behov for at være i bevægelse, selvom vi måske mest har brug for fast grund under fødderne. Fortællingen, der er skrevet i 1980, virker næsten mere aktuel i dag.
Der er en mand, som skriver hele natten. Han starter kl. 23 om aftenen og slutter præcist kl. 5 om morgenen. Tidspunktet er vigtigt, for han skal nå at falde i dyb søvn, inden hele huset vågner til en ny dag. Men en formiddag kommer der en dame ind i soveværelset og lægger sig i sengen hos ham. De hygger sig lidt, og da han bagefter vågner helt op og gnider sig i øjnene, viser det sig, at det er mandens kone.
Scenen, der er et ægte minde, stammer 40 år tilbage, hvor den fandt sted mellem Svend Åge Madsen og hans kone Lise.
”Det var sådan set lige der, idéen til Se dagens lys kom til mig. Tænk hvis man på den måde kunne vågne op til en ny kvinde hver morgen. Derefter opstod spørgsmålet: Hvordan kunne jeg så bruge den idé?”
Sådan fortæller Svend Åge Madsen, i sofaen i huset i Risskov, om de første tanker om den historie, der rummer et samfund hvor penge, jalousi, misundelse og kedsomhed er forsvundet. I stedet vågner menneskene op i en ny familie hver morgen, inden de tager af sted på et nyt job – den ene dag som underviser og den næste som skuespiller eller borgmester. Den kedsommelige gentagelse er for evigt forvist fra disse menneskers liv, og det eneste, de ikke har, er en fri vilje til at bestemme selv. Det hele fungerer velsmurt og idyllisk… lige indtil parret Elef og Maya bliver forelskede og gør oprør.
Svend Åge Madsen, der selv var husdramatiker på Aarhus Teater i perioden 1983 – 1986, fylder 80 år i november. I opsætningen af Se dagens lys, der har premiere fredag 13. september, er det dog en anden tidligere husdramatiker, Julie Petrine Glargaard, der har sat bogen i scene.
Hvad vi kan lære af en fiktiv fremtid
Se dagens lys er en science fiction-fortælling, der foregår i en udefineret fremtid.
”Jeg syntes, det var spændende at skrive om et samfund, der var både godt og ondt. Da jeg i skriveprocessen opdagede, hvor det skærpede hen af, læste jeg en del fremtidsromaner, og her opdagede jeg, at de fleste er dystopier. Der er ingen tanker om, at fremtiden også kan være bedre. Men for mig ville det blive meget ensidigt med en dystopi, og det var mere interessant med et samfund, hvor man ikke kan formulere en modstand.”
Science fiction er en genre, der er blevet brugt forskelligt i tidernes løb, og som også er gået op og ned i popularitet. Lige nu er det interessant at se, hvordan populære fremtidsserier som HBOs The Handmaid’s Tale (oprindelig udgivet som bog i 1985) og Netflix-serien Black Mirror også får os til at diskutere vores nutid og de forskelligartede tendenser, vi mærker.
Tematikken i Se dagens lys har gennem årene været udsat for mange forskellige tolkninger, og Svend Åge Madsen opfandt også kuren for FOMO (Fear Of Missing Out) længe før begrebet overhovedet blev opfundet, mens det er nærliggende at tænke på om Svend Brinkmann mon læste Se Dagens Lys, før han skrev sine succesværker som Stå fast eller Ståsteder?
Jeg spørger derfor Svend Åge Madsen om bogen kan læses som en kritik af vores flygtige, omstillingsparate og teknologiske samfund, hvor halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse? Eller om den er et overlegent bevis på, at det bedste for den destruktive menneskerace er at konstruere et samfundssystem, hvor vi pacificeres, så vi ikke er til skade for os selv og andre?
Svend Åge Madsen smiler drillende i sofaen og hælder kaffe i kopperne. Så let kommer det ikke til at gå, for han har ikke svarene på mine spørgsmål:
”Historien er gennem årene blevet læst på mange måder. Jeg er efter udgivelsen blevet kaldt reaktionær og tilbageskuende, mens et kommunistisk, tjekkisk forlag, solgte bogen som et opgør mod konsumsamfundet. Men det er ikke min opgave at fortolke historien. Den balancerer stoffet, og det, vil jeg mene, er fortællingens styrke,” forklarer han, og fortsætter:
”Vi har nok alle de to modsætninger i os, at vi gerne vil have gentagelse i vores liv, men vi vil også gerne have det nye og overraskende. Jeg skrev bogen på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg nok var blevet lidt magelig, fordi jeg havde det godt herhjemme med min kone og familie. Men det er klart, at så kan man også begynde at spekulere på, hvad der ellers kunne skabe spænding og forandring.”
Allerede tilbage i 1980 kunne Svend Åge Madsen dog se, at samfundet gik i en retning, hvor det krævede af menneskene, at de skulle være mere fleksible og omstillingsparate. Den traditionelle tanke om livslang kærlighed var blevet udfordret, og rødstrømper foreslog alvorligt at udskifte ægteskabsløfter på livstid med mere overskuelige ægteskabskontrakter på fem år. Siden dengang har måske især den teknologiske udvikling og kommunikation på Facebook, Instagram, Snapchat og Twitter betydet meget for de yngre generationer:
”Dengang tænkte jeg jo ikke på sociale medier. Men jeg kan da godt se i dag, at kommunikationen kan blive mere overfladisk og urolig,” vurderer Svend Åge Madsen og fortsætter:
”Der er ritualer og vaner, som vi med rette skal være glade for. Julen er for eksempel en god gentagelse. Jeg tror, at det hele flyder uden gentagelsen. Tiden skal gentages for at sætte sig fast og blive en del af vores liv. På den måde, er der nok mange, der overser gentagelsesbehovet og fokuserer på nyheden og oplevelsen. Men så mangler vi noget, der knytter os til os selv.”
Svend Åge Madsen og scenen
Oprindeligt blev Se Dagens Lys oplæst som radioroman, og når man læser den igennem, er den desuden spækket med teaterreferencer, så forfatterens egen baggrund i teateret ikke fornægter sig.
”Jeg har hørt om mennesker, der flere gange, flere dage i træk måtte spille den samme teaterrolle, gentage de samme replikker, udvise de samme følelser på stikord,” lyder det blandt andet et sted i bogen.
”Jeg har altid været meget interesseret og optaget af scenekunsten, og jeg ville gerne skrive dramatik. Men jeg vidste ikke, hvordan. Derfor henvendte jeg mig også på et tidspunkt til Aarhus Teater, hvor jeg blev tilknyttet et Brecht-stykke som en slags assistent. På den måde fik jeg en indsigt i processerne, og senere fik jeg selv arbejde på teatret,” forklarer Svend Åge Madsen, som i løbet af karrieren har skrevet omkring 20 dramatiske tekster og 50 romaner. Om Se Dagens Lys fortæller han:
”Oprindelig troede jeg, at det var en dramatisk idé til scenen, jeg havde fundet. Men jeg kunne ikke få det til at leve. Så jeg lagde det fra mig, og senere blev det så til en roman. Derfor er jeg da også meget spændt på at se versionen på Aarhus Teater,” forklarer han.
Selv har han ikke været meget involveret i processen med at omforme bogens 192 sider til et manuskript til scenen, og det er han glad for:
”Det var en positiv nyhed, da jeg hørte, at det var Julie (red. Petrine Glargaard), som skulle skrive Se Dagens Lys til scenen. Da jeg læste hendes manuskript, blev jeg desuden meget glad for, at hun har vovet at gå forholdsvis langt væk fra min fortælling. Det er hendes værk nu, og jeg ville ikke kunne have gjort det, for jeg ville være bundet af min historie,” forklarer han og afslutter med et grin:
”Nu er jeg spændt på at se resultatet. Jeg har jo én gang kasseret fortællingen som dramatik, så det er jo spændende at blive modbevist.”
