Klædt af er et seriøst, forfriskende og rasende godt fungerende scenisk indspark i debatten om krænkelse – både i virkeligheden og på de sociale medier.
Da Alice (Siff Vintersol) dyrker sex med en dreng til en fest, bliver de filmet og delt på de sociale medier. Historien er baseret på virkelighedes ”Umbrellasag”, hvor mere end 1000 unge blev sigtet for at have delt en video med sexkrænkende indhold af en 15-årig pige. Forestillingen tager afsæt i episoden og folder sig ud omkring pigen Alice og hendes oplevelser med det omgivende samfund og dets helt uhyrlige mangel på hjælp og forståelse.
I sceneversionen følger vi teenageren Alice og hendes kamp for at komme tilbage til samfundet efter overgrebet. Men modsat Alice i eventyrland, er der ingen hjælpende kaniner, der guider gennem virkelighedens mareridt. I stedet står hun ganske alene og skal genopfinde sig selv – men hvad er hun? Et offer? Skyldig? Skal hun skamme sig, sige ”pyt” eller slå fra sig?
Forestillingen er skruet sammen som en collage af små optrin set fra Alices synsvinkel, så hun spiller selv alle voksenrollerne og får dermed også cementeret, hvor forladt og fortabt hun er.
Her er ingen scenografiske objekter, men blot et par kolde kameraer, hvis linser fra hver sin side peger på pigen – hun blev fanget på film, og er nu et objekt, som alle kan have en mening om, fordi andre har udsat hende for en overgrebshandling. Men hvem mennesket bagved er, og hvordan hun har det, er der ingen som forholder sig til eller tager ansvar for – hvilket nok er noget af det mest rystede ved hele historien.
Med stortalentet Siff Vintersol i skikkelse af Alice føres vi gennem et turbulent mareridt af glubske voksne – og for pokker, hvor fungerer det godt på scenen. For teksten er knivskarp og mundret, så den lever på scenen. Og der er fart på iscenesættelsen med masser af krop, bevægelse, lyd og musik som understøtter, hvordan hun føler, som da hun fx går amok til hårde rytmer, og lader sig forvandle til alskens monstre i skikkelse af de voksne, som ikke passer på hende.
For de voksne er der – de vil bare selv helst have en luns af fortællingen for egen vindings skyld, mens de som i eventyret forvitres og tager nye former for øjnene af den forvirrede pige.
Her er advokaten, der ender som en brysk bulldog, som frådende arrigt vralter omkring på alle fire i raseri over Facebook og Google, der fralægger sig alt ansvar. ”I princippet burde det ikke være svært, man kan finde og slette alt digitalt”, galper advokaten, mens mediemastodonterne ikke mener, det er deres ansvar: ”De er jo blot platforme, og hvad brugerne lægger ud, er ikke deres ansvar”.
Alice løber videre og møder dokumentar-instruktøren, der ser sit snit til lidt personlig prestige, hvis han får historien i hus. Mens en samling glubske journalister kræver svar om dit og dat, og en midaldrende mand, som hun har mødt på en bar og gået hjem til, forvandles til et truende og tryglende monster, der bare vil have mere sex med den 15-årige pige.
Det er muligt, historien starter som en debat omkring krænkelser på de digitale medier, men med de raffinerede sceniske greb og den fængende og vedkommende tekst får fortællingen langt mere vægt og ender som en aktuel og kompleks debat om, hvem der egentlig er skyldig i krænkelse og overgreb.
