Populært lige nu

Månedens Kunstnerportræt – Vigga Sidenius Guldhammer: “Det her sker aldrig, så det må jeg ikke gå glip af”

Månedens Kunstnerportræt. Nyuddannede Vigga Sidenius Guldhammer medvirker i disse måneder i Who Run the World på Betty Nansen Teatrets intime annexscene Edison. Hun kom...

På Teaterseminar 2026 kan du møde den maskuline sårbarhed i en sauna

Kan mænd, der råber og græder i en sauna nå nye publikumsgrupper? Ja, siger Tone H. Lorenzen fra CuntsCollective om sin forestilling Weeping Men,...

★★★★★☆ De små synger puster nyt liv i den klassiske børnesangskat

Lige nu kan børn og deres voksne møde selve bageren fra Nørregade og den lille Ole med paraplyen på Skuespilhusets Store Scene, Det Kongelige...
Annonce

★★★★☆☆ Canada – Drømmen om det gæstfri land langt, langt borte

Livingstones Kabinet besøger Bådteatret med den lille, porøse forestilling Canada, der spejler den lille slægtshistorie i den store med naivistiske billeder og længselsfulde toner. 

Annonce

Nina Kareis er en af grundlæggerne af scenekunstensemblet Livingstones Kabinet, og deres nye forestilling CANADA tager direkte afsæt i hendes personlige beretning om at være datter af et jødisk krigsbarn. Hendes østrigske mor kom som andre udsultede krigsbørn til Danmark med de hvide busser efter krigen og blev fedet op. Som voksen vendte hun tilbage og forelskede sig i den tidligere plejefamilies nevø, fødte Nina, blev skilt fra hendes maniodepressive far, men strandede i Aarhus, hvor Nina voksede op. Hele denne forhistorie fortælles af Kareis selv på voice-over, mens Amia Miang og Bo Carlsson på scenen får et enkelt billede i ramme til at vokse med symboler og ord, der foldes ud fra billedet og bliver til et nok kronologisk, men også labyrintisk myldrebillede. En slags pop-upbog over slægten. Der er en fin, håndfast poesi over den visuelle fortælleform, der får godt modspil af lydbilledets skærende melankoli, af de længselsfulde toner og ord, som Pete Livingstone folder rundt om scenebillederne. 

Canada
Canada af Livingstones Kabinet på Bådteatret. Foto: Søren Meisner

Nina er altså en andengenerationsindvandrer trods sit lyse hår og det danskklingende navn. Det vil hun for alt i verden ikke være, og hendes nervøse forhold til dette dobbelte tilhørsforhold udvikler en følsomhed, ja vel overfølsomhed over for blandt andet lyde. Har man læst Knud Romers Den der blinker er bange for døden, vil man genkende den sitrende vankelmodighed, hvor kærlighed til den smukke mor spændes op mod flovheden over samme mors østrigske mad og talemåder, der slet ikke passer ind i 60-70’ernes Aarhus. 

Det er svært at være i en sådan barnekrop, og det er svært at forstå de indviklede racelove – sagte som usagte. Ninas mor er på godt og ondt et barn af nazismen, hvis absurd-strukturerede kaos regulerede forhold og forplantning mellem arier og jøder, men Nina møder også racismen i Danmark, hvor fremmedarbejdere bliver til gæstearbejder, der bliver og stjæler de danske piger! Nina må distancere sig, og også hendes mor forsøger at finde en vej væk – desværre gennem en svigefuld mand. Her kommer forestillingens lidt mystiske titel ind, for hvorfor Canada, når det handler om Danmark og Østrig? Canada er billedet på frihed, håbet om et sted, hvor racer ikke er definerende. Ikke nødvendigvis det konkrete Canada, men ideen om et samfund, hvor den sarte overfølsomhed har plads, hvor den er okay. 

LÆS OGSÅ: Hans og Grete – drukner i slapstick, vold og sære påfund

Annonce

De to kvinders skrøbelige historier fortælles naivistisk blidt i forestillingens barnlige univers af snoretræk og simuleret dukketeater i en kommode uden bagvæg. Canada er en lillebitte historie, der nogenlunde vellykket forbindes med de større perspektiver. Forestillingen skal dog mest opleves for sin helt særlige fortælleform, der giver det porøse den nødvendige kant af smerte i et billeddigtende univers, vi ikke møder så ofte. 

Læs mere om forestillingen her

Annonce

Seneste

Lars Junggreen – at være i live, det gør kroppen selv. Men at leve, det vælger man

Skuespiller Lars Junggreen er aktuel med monologen Bag Applausen...

Johnny Madsens liv bliver til musikdramatisk forestilling

Johnny Madsens sange og farverige liv bliver omdrejningspunkt for...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Lars Junggreen – at være i live, det gør kroppen selv. Men at leve, det vælger man

Skuespiller Lars Junggreen er aktuel med monologen Bag Applausen...

Johnny Madsens liv bliver til musikdramatisk forestilling

Johnny Madsens sange og farverige liv bliver omdrejningspunkt for...

tv·2’s musik bliver til ny musical

Et af Danmarks mest ikoniske sangkataloger bliver for første...

Teater ZeBU: “24 hemmeligheder er blevet en tradition, vi slet ikke vil undvære”

Teater ZeBU og Børnekulturhus Ama’r præsenterer i år for...
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

Lars Junggreen – at være i live, det gør kroppen selv. Men at leve, det vælger man

Skuespiller Lars Junggreen er aktuel med monologen Bag Applausen på Teater Mikado. Med en stærk karriere bag sig vil den 81-årige skuespiller lukke op...

Johnny Madsens liv bliver til musikdramatisk forestilling

Johnny Madsens sange og farverige liv bliver omdrejningspunkt for en ny musikdramatisk forestilling, der får premiere på Herning Ny Teater den 17. februar...