Egnsteatret Cantabile 2 hylder sin hjembys fortællinger ved at spille dem ind i den berømte altertavle Tilbedelsen af Guds Lam fra Gent. Det er lidt manipuleret, men mest rørende – som livet selv.
Egnsteatret Cantabile 2 arbejder i genren Human Specific Performance, der blandt andet er kendetegnet ved publikumsdeltagelse og har nonfiktion som grundlæggende princip. Det udmønter sig fx ved, at skuespillerne åbent inddrager aspekter fra deres personlige liv og dermed udfordrer den traditionelle forståelse af begrebet ‘rolle’ med det formål at eliminere forstillelse og afstand til publikum. Cantabile 2 fejrer i år 30-års jubilæum som egnsteater i Vordingborg, og i deres jubilæumsforestilling Guds Lam, alt det vi elsker, alt det vi frygter, er det netop byens borgere, der træder op på scenen, mens publikum får lov at sidde i salens mørke.
Guds Lam er en scenisk levendegørelse af en knap 600 år gammel, belgisk altertavle, og teatret har gennem en omfattende research fundet frem til lokale borgere, der på forskellig vis kan relatere deres personlige historie til de religiøse arketyper og -scenerier. Tilbage i efteråret bragte ISCENE fx dette Open call til fødselsvideo, og i forestillingen møder vi Kalle og hans mor Julie, først på video af hans fødsel og siden på scenen. Cantabile 2 er ikke bange for at skrue på følelseshåndtaget, og man skal nok være gjort af temmelig hård granit, hvis en fødsel ikke giver en lille klump i halsen. Mens Kalle repræsenterer Livet, repræsenterer kræftsyge Bjarne Døden, og også her var det svært at holde tårerne tilbage, mens Bjarne på video lyttede til sin yndlingssalme, Dejlig er Jorden.
Jeg blev meget rørt af de to scener, men også af flere af de andre beretninger, og var efter forestillingen ikke helt sikker på, om jeg skulle blive i den følelse, eller snarere føle mig manipuleret på Lars von Trier-måden. De to uddannede skuespillere Siri Facchini Haff og Claudio Morales er meget nænsomme over for alle de sceneuvantes fortællinger, og deler også ud af egne svære erindringer. Det er en balancegang, hvor flere af de medvirkende trækkes ud på meget dybt vand, men jeg vælger at stå ved min umiddelbare reaktion på fortællingerne, hvoraf nogle er banale livserfaringer, mens andre har eksistentiel dybde.
Det unge Adam & Eva-par har ikke så meget på hjerte, men formidler stilfærdigt sensuelt en dyb kærlighedsfølelse. Børn og dyr er som bekendt usikkerhedsfaktorer på scenen, men Ukulele-Gud og hans syngende englekor af børn fungerer med sine naivt-vidende tekster som moderne, humanistisk litani. Vi får også fornøjelsen af fåreavler Frank, der har taget tre af sine 17.000 får med. Det giver os både en god duft af stald, og en af forestillingens mere dobbeltbundede scener. Mens Frank fingerfærdigt klipper et af sine får, sker der noget helt andet med et andet får på filmen bag.
Det er åbenbart blevet kutyme at advare mod/oplyse om nøgenhed, og i dette tilfælde fødsel og slagtning, i program og andet pressemateriale, da mennesket anno 2020 tydeligvis kan blive skræmt og krænket over det meste. Jeg er ikke en fan af denne trend, især ikke når forestillingen rummer disse elementer med stor (tro)værdighed, og jo ellers dygtigt spiller på følelsesklaveret – som man da også kan blive skræmt af. Jeg er heller ikke imponeret af, at ISIS-sympatisøren, hvis holdninger indgår i gruppen af De stærkt Troende, illustreres på video af en skuespiller. Jeg forstår komplikationen ved at stå ved den type tro med åbent ansigt, men sløring kan jo ske på flere måder. Stor cadeau for at bringe ytringerne frem, vi har brug for at høre dem, da de er en – om end marginal – del af samfundet. Men medieringen er et svagt greb af en trup, der samtidig formår at formidle den døende Bjarne, migrantens udstødelse af Paradis, flere beretninger om flugt, tortur og meningsløs død, måske stærkest af alle: den lokale Jomfru Maria, der mistede sin autistiske søn, der blev radikaliseret og omkom som Syrienskriger.
LÆS OGSÅ: Nullo Facchini: Egnsteatret er truet i dag!
Guds Lam rørte mit hjerte, og er med sin inddragelse af de lokales fortællinger teatrets smukke hyldest til det mangfoldige menneskeliv og den by, der har huset dem og deres helt særlige udtryk gennem tre årtier.
Læs mere om forestillingen her
