Danseteatret Gazart skaber en fin stemningsskildring af skilsmissens mange facetter i forestillingen En hel er en halv og to kvarte.
En tredjedel af alle børn i Danmark oplever skilsmisse, og når beslutningen om at bryde op er truffet og handlingen eksekveres får det store konsekvenser – også for børnene.
Der skal flyttes, findes nye rammer og fikses forhold. Følelser skal finpudses og omplaceres – men hvordan gør man det, og hvordan ser det ud fra børnehøjde?
Det har danseteatret Gazart sat sig for at give et bud på med forestillingen En hel er en halv og to kvarte – og det lykkes rigtig godt.
På scenen står tre dansere, i samspil med en scenografi af flyttekasser og komponisten Rumpistols elektroniske lyd, og sætter bevægelse og krop til de stemninger og situationer der kan opstå når skilsmissen er trådt i kraft.
Her er ingen lineær fortælling, men derimod en række små stemningsmættede optrin, der billedskarpt viser en verden af frustration, fortvivlelse, glæde og håb i en fin balance mellem alvor og humor. Og det fungerer godt i børnehøjde – som min 7-årige ledsager, der var dybt optaget hele vejen igennem formuleret det: ”Det var en virkelig god forestilling og det var lige den type musik, jeg godt kan lide”.
Men tilbage til forestillingen, hvor man i begyndelsen mærker frustration og forvirring. Fra højtalerne flyder lyden af børnestemmer der forsøger at finde system i de nye deleordninger med opremsninger af dage og ditto ting der skal huskes og fragtes frem og tilbage, tasker, idrætstøj, fodboldstøvler etc. De tre dansere på scenen flytter febrilsk rundt på flyttekasserne, mens deres kroppe har svært ved at finde et hvile og famlende i gulvhøjde, nærmest flyder ud imellem de mange kasser og synes opløst til løsrevne komponenter i en verden af uoverskuelighed. Men langsomt findes en form. Der kommer synkronisering i koreografierne. Kasser stables og får form af genkendelighed, som fx da de sættes i række og skubbes frem som et langt tog, eller små lygter tændes i kasserne og en hjemlig hus-hygge pludselig lyser op. Her er koreografier med voksenbevægelser og dans, som ikke handler om børneleg eller bevægemønstre og det er måske en del af pointen, at de voksnes kropssprog er blevet fremmed og uforståeligt. Imens spiller andre koreografier langt mere ind i børnenes kropslige univers med elementer af leg, som bringer genkendelsens jubel på stolerækkerne. Komponisten Rumpistols elektroniske lyd er et scoop for forestillingen og samtidig et essentielt drivende element, som i den grad driver forestillings energi.
Det er en rigtig fin forestilling Gazart har skabt, og det er en fornøjelse at se en så alvorstung tematik blive omsat til dans, musik og scenografi i et så velfungerende univers for børn.
Om danseteatret Gazart
Gazarts forestillinger er kendetegnede ved nysgerrige undersøgelser af hverdagens velkendte situationer. De skaber nye perspektiver på de små trivialiteter vi omgiver os med, men sjældent tillægger nævneværdig betydning. Med sine koreografier prikker Tali hul på fantasien, og lader den flyde frit i finurlige universer, der rummer mere, end det vi kan se med det blotte øje. Ofte i en kreativ dialog mellem dansen som formsprog, og andre kunstneriske udtryksformer.
Læs mere om forestillingen her.
